Kritik i EU af Løkkes COP15-ledelse

Medlemmer af EU-parlamentets miljøudvalg kritiserer statsministerens ledelse af klimatopmødet i København. Han manglede erfaring og virkede ukoncentreret, siger to tyske MEP'ere.

Tyske medlemmer af EU-Parlamentets miljøudvalg lægger nu navn til kritikken af statsminister Lars Løkke Rasmussens ledelse af klimatopmødet i København. (© DR)

Europæiske politikere kritiserer offentligt statsminister Lars Løkke Rasmussens håndtering af klimatopmødet i København i december. Det sker efter Europaparla­mentets evaluering af topmødet, oplyser TV2.

Flere mener, at Løkkes manglende erfa­ring som vært komplicerede forhandling­erne, og at han ikke havde en plan for, hvordan topmødet skulle køres.

Ingen hjertesag

- Han var ikke koncentreret. Det var ik­ke en hjertesag for ham. Han var ikke så involveret og godt forbe­redt, som man kunne være, siger tyskeren Peter Liese fra CDU og medlem af EU-parlamentets miljøudvalg.

Samtidig peger flere på, at Lars Løkke Rasmussen gjorde folk vrede, fordi han ikke fulgte FN-systemets regler.

Redegørelse i Folketinget

Således blev et officielt udkast til en klimaaftale lækket, ligesom en træt Lars Løkke Rasmussen på topmødets sidste dag kom til at afslutte et møde, selv om han af en FN-ansat var blevet gjort opmærksom på, at der var blevet gjort indsigelse.

- Alle mærkede at det danske formandskabs forhandlingsledelse ikke var kompatibelt med de 192 lande og 120 statsledere, der var i København, siger den tyske formand for Europaparlamentets miljøudvalg, socialdemokraten Jo Leinen.

Lars Løkke Rasmussen skal tirsdag for første gang redegøre for COP15-forløbet i Folketinget.

Facebook
Twitter