Kritiker: Malala burde ikke have fået Nobels Fredspris

Årets modtagere af Nobels Fredspris lever ikke op til prisens formål, mener en fredsforsker.

Fredsprismodtagerne Kailash Satyarthi fra Indien og Malala Yousafzai fra Pakistan ankommer til Red Barnets fredspræmie-festligheder i Oslo i dag. (Foto: Hakon Mosvold Larsen © Scanpix)

De to børnerettighedsforkæmpere, Malala Yousafsay fra Pakistan og Kailash Satyarthi fra Indien, modtager i dag Nobels fredspris.

De to får prisen for kampen mod undertrykkelse af børn og unge og deres ret til uddannelse.

Men valget af Malala Yousafsay og Kailash Satyarthi lever ikke op til Alfred Nobels testamente, siger Isabel Bramsen, ph.d.-stipendiat ved Fredsforskningscenteret CRIC på Københavns Universitet.

- Ifølge Nobels testamente skal prismodtageren have arbejdet mod direkte vold og for forbrødring mellem nationer, siger Isabel Bramsen:

- Argumentet for at tildele dem prisen har været, at den ene er fra Indien og den anden er fra Pakistan, altså en indirekte forbrødring mellem nationer, fordi de begge kæmper for den samme sag. Men de har jo ikke forsøgt at skabe fred mellem de to nationer som sådan, siger hun.

Komité vælger kendte

Isabel Bramsen mener, at Fredspris-komitéen for ofte vælger kendte kandidater, som Vesten er glade for. Det gælder også 17-årige Malala fra Pakistan:

- Allerede sidste år var der mange, der mente, hun skulle have haft prisen. Selve det, at hun er blevet så kendt, er blandt andet, fordi hun bloggede for BBC. Så hun er helt klart en vestlig medie-darling.

- Man kan med rette spørge: Hvad med Nabila, en anden pakistansk pige, hvis mor blev dræbt af en drone. Hun rejste til Washington for at tale sin sag og sætte fokus på drabet af moren. "Vi er ikke terrorister", fremførte Nabila. Hun vil aldrig få fredsprisen, fordi hun taler imod en vestlig autoritet. Malala derimod taler imod Taleban, som er Vestens erklærede fjende - derfor kan hun få fredsprisen.

Prisen skaber forbilleder

Trods sin kritik mener Isabel Bramsen, at Fredsprisen er vigtig, fordi den en gang om året sætter fokus på freden. Men især fordi den også skaber forbilleder:

- Hvis man skal nævne de seneste 1.000 års helte, kan man ofte huske navne på krigsherrer, men sjældent nævne nogen helte, som kæmpede for freden. Det er Fredsprisen vigtig til at sætte fokus på.

For at sikre, at det er de rigtige, der får prisen, bør man have fredsforskere i Nobelkomitéen, ligesom det er forskere indenfor kemi og fysik, der er med til at vælge kandidater til de to priser.

- På Nobels tid var der ikke en disciplin, der hed fredsforskning. Hvis han havde levet i dag, havde han sikkert sørget for, at der sad fredsforskere med i komitéen. Så ville man få en langt mere faglig tyngde og berettigelse i uddelingen af Fredsprisen.

Måske burde prisen ikke være uddelt

Nogle mener, at Fredsprisen slet ikke burde have været uddelt i år. Det ville have været et stærkt signal at sende til verdens ledere, mener Isabel Bramsen fra Fredsforskningscenteret på Københavns Universitet:

- Vi har aldrig haft så mange såkaldte fase 3-konflikter siden 2. verdenskrig, som vi har i dag. Det er fatalt, at vi lever i en tid med så mange voldelige konflikter. Derfor ville det have været et stærkt signal at sige: Vi er på vej i den forkerte retning. Vi skal have mere nedrustning og konfliktløsning på bordet.

Facebook
Twitter