Kritikere: Uacceptabelt at skyde budbringere i LuxLeaks-sag

To tidligere ansatte i PriceWaterhouseCoopers og en journalist er i dag for retten i den såkaldte LuxLeaks-sag. Men det er uacceptabelt at retsforfølge dem, der bringer nyhederne, lyder kritikken.

De tre sigtede kan risikerer fem år bag tremmer for at afsløre Luxembourgs forretningshemmeligheder. (Foto: Julien Warnand © Scanpix)

I dag sidder tre personer på anklagebænken i en sag om over 300

lækkede
dokumenter, der afslører multinationale virksomheders lukrative skatteaftaler med Luxembourg.

De sigtede er to tidligere ansatte i PriceWaterhouseCooper og en journalist.

De risikerer fem års fængsel for at afsløre Luxembourgs forretningshemmelighed ved i 2014 at lække de mange hundrede dokumenter, som indeholdt detaljer om skatteaftaler med blandt andet Ikea, Amazon og Deutsche Bank.

Sagen om de såkaldte LuxLeaks er den første af sin slags, hvor dem, der har afdækket sagen, bliver holdt ansvarlige – og det er helt og holdent

uacceptabelt
, mener Sara Jespersen, seniorrådgiver for
skat
og udvikling i bistandsorganisationen IBIS.

- Jeg synes, nærmest det tangerer til at være skandaløst. Nu er det halvandet år siden, vi så de her afsløringer i LuxLeaks, og de eneste, som det nu muligvis får reelle konsekvenser for, er dem, som afslørede sagen.

- Vi har altså ikke set nogen reelle konsekvenser for de selskaber, som er blevet afsløret i de her meget kreative skattearrangementer.

- Det er helt forkert

Sagen er også et eksempel på, at man fejlagtigt skyder budbringeren, mener Sara Jespersen. Det er formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, enig i.

- Min holdning er helt grundlæggende, at vi ikke skal til at straffe dem, der kommer med nyhederne. Vi skal ikke skyde budbringeren, siger han.

- Her har man fundet tre, som på den ene eller anden måden har bidraget til at kaste lys over LuxLeaks, og så siger man: Det er jer, der er problemet. Det, synes jeg, er helt forkert.

Helheden er nogle gange større

Ifølge Lars Werge skal journalister som udgangspunkt overholde lovgivningen - men de har også et ansvar for at komme frem med oplysninger om, hvordan myndigheder og store virksomheder operere.

- Nogle gange går hensynet til helheden udover nogle af de her ting. Det er den samme problematik, man har set i forhold til Panama-papers, og det er tit, at for at komme ind i den type sager, så ser vi, at der er nogen, der gør noget, som de formelt ikke må.

- Der mener jeg, at hensynet til den her meget betydningsfulde historie, og at man får sat fokus på de her ting, at de kommer frem i lyset, det har en betydning for en lang række lande, og derfor må sagen siges at være noget større end den forbrydelse, som de tre her er anklaget for.

Også et problem i Danmark

Sagen om Luxleaks viser tydeligt, at der ikke er tilstrækkelig beskyttelse af whistleblowers, siger Lars Werge.

Og det problem er ikke enestående for Luxembourg.

- Det har vi også set nogle tilfælde af i Danmark, hvor særligt offentligt ansatte ikke har nogen beskyttelse, og dermed ikke føler, at de har pladsen til at gå enten til

offentligheden
eller til en overordnet og sige, at de har en mistanke om, at der foregår noget, der ikke er ordentligt eller som er direkte ulovligt.

- Vi ved, at rigtigt mange indenfor det offentlige system enten ikke ved, at de har den

ytringsfrihed
– ellers at de rent faktisk ikke har den
ytringsfrihed
.

Derfor bør man ifølge Lars Werge sætte fokus på problemet og forsøge at påvirke lovgiverne til at sikre, at der er opmærksomhed på problemet - både fra lovgivernes og arbejdsgivernes side.

- Så der er en række forskellige ting, man kan gøre. Men det, man ikke kan gøre i den her sammenhæng, er at straffe dem, der kommer ud med så store historier som den i Luxembourg.

Manglende gennemsigtighed

Det er dog ikke kun i forhold til whistleblowerne, at der skal reel handling på bordet, mener Sara Jespersen fra IBIS.

For selvom afsløringerne har fået sat fokus på

skatteunddragelse
i Europa, og
EU-Kommissionen
har
varslet
, at de vil rydde op i
skatteunddragelse
, så er sagen et eksempel på, at politikerne har misforstået, hvad der skal til for at genoprette tilliden i forhold til virksomheders skattebetalinger.

- Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om de virkelig har forstået, de konsekvenser, som vi ser som efterdønninger af den her sag.

- Det gælder blandt andet den tillidskrise som vi ser i befolkningen i forhold til de politikere og myndigheder, der skal finde løsninger, siger Sara Jespersen.

Facebook
Twitter