Opdateret 9. juni: Afsnit om den amerikanske højesterets fortolkning af den anden tilføjelse i USA's forfatning er rettet. Tidligere skrev vi, at USA's befolkning har ret til at bære våben uden tilsyn fra myndighederne. Højesteretten har dog understreget, at der kan sættes grænser for retten til at bære våben, for eksempel i regeringsbygninger og på skoler.

Blot 72 timer efter USA blev lammet af det værste skoleskyderi i ti år, slår den magtfulde våbenorganisation NRA dørene op for deres årlige konference.

Endda i selvsamme stat, Texas, hvor en 18-årig mand i tirsdags skød og dræbte 21 mennesker på en folkeskole i den lille by Uvalde.

Det tragiske skoleskyderi, der er nummer 27 på en amerikansk skole i 2022, har endnu engang sat den amerikanske våbendebat på spidsen.

Og National Rifle Association of Americas (NRA) timing og manglende vilje til at aflyse årets konference, får bølgerne til at gå endnu højere. Blandt andre har den demokratiske politiker Sheila Jackson bedt NRA om at aflyse mødet efter skyderiet i Uvalde.

Beskrivelser som "usmageligt", "respektløst" og "mangel på situationsfornemmelse" bruges af kritikere til at beskrive eventet, hvor op mod 55.000 medlemmer af NRA, ifølge Houston Chronicle, ventes at deltage.

- Der er et intenst pres på NRA for at de, set i lyset af skoleskyderiet i Uvalde, aflyser årets konference, men de nægter, siger DR's USA korrespondent Lillian Gjerulf Kretz, der er tilstede ved konferencen, der løber over de næste tre dage.

Selv har NRA kaldt skyderiet i Uvalde for "en forfærdelig og ond forbrydelse". Derudover meddeler organisationen, at "når vi samles i Houston, vil vi reflektere over disse begivenheder, bede for ofrene, anerkende vores patriotiske medlemmer og forpligte os til at love at forstærke vores forpligtelse til at gøre vores skoler sikre".

Ifølge NRA's hjemmeside skal det altså ske med tidligere præsident Donald Trump som hovednavn i en "stjernespækket rollebesætning af politiske sværvægtere" i en "fejring af 'Second Amendment rights."

Hvad er NRA og hvad siger loven?

NRA blev oprettet i 1871. Men det var først for alvor i 1970'erne, at foreningen blev politisk ved at give økonomisk støtte til politikere. Det har betydet, at NRA ifølge BBC nu betegnes som en af de mest indflydelsesrige lobbyorganisationer i USA.

Siden har NRA harceleret over stort set al slags våbenkontrol og ment, at våben kun gør landet mere sikkert.

Når mødet går i gang fredag, forventes det, at flere vil demonstrere foran mødet i Houston. Her forventes det, at de amerikanske politikere, der får penge fra NRA, eller som støtter den liberale adgang til våben, får høvl. Heriblandt Texas' guvernør, Greg Abbott.

- Abbott har som mange andre politikere udtrykt tanker og bøn for de døde og deres pårørende. Men mange i Uvalde siger, de vil have handling frem for endnu et minuts stilhed eller flere tanker, siger Lillian Gjerulf Kretz.

Her kan du se, hvad nogle af NRA's medlemmer svarede, da DR's USA-korrespondent spurgte til, hvordan det kan være, at USA er det eneste land i verden, der i så høj grad rammes af skoleskyderier:

Våbenlobby lammer politisk system

Som med så meget andet i USA, så splitter våbendebatten befolkningen og politikerne i to uforenelige lejre, siger Lillian Gjerulf Kretz, der peger på, at den meget magtfulde våbenlobby nærmest har lammet det politiske system i USA.

- På ene side mener folk, at der er brug for en våbenlovgivning, der forhindrer en 18-årig i at købe et halvautomatisk våben og skyde små børn ned. De vil have baggrundstjek og stramninger af våbenlovgivningen, for der er flere våben i det her land end mennesker, siger hun.

- På den anden side har man amerikanere, der ser det som en ukrænkelig ret at bære våben og mener, at vejen til at beskytte børn for eksempel er at bevæbne lærere, siger hun.

En af de stærkeste fortalere for det sidste argument er den ekstremt magtfulde våbenorganisation National Rifle Association of America (NRA), der arbejder for privatpersoners ret til at bære våben for at kunne yde selvforsvar.

Dårlig udsigt til ændringer

Selvom USA flere gange har stået i samme situation, og flere amerikanere støtter at få ændret lovgivningen, så vurderer Lillian Gjerulf Kretz, at vejen stadig er meget lang.

- Hver eneste gang er der et håb om, at denne her gang vil det ændre noget. Men efterhånden er der også nærmest en modløshed og håbløshed. Det er som om, at selv den værste tragedie ikke ændrer den politiske situation i Washington, fortæller DR's korrespondent, der har talt med flere fra Uvalde.

Hun forklarer, at NRA er presset på grund af en række møgsager blandt andet om internt misbrug af medlemmernes penge. Det har betydet, at medlemmer er sivet væk. Derimod er mere yderligtgående våbenorganisationer dukket op, hvilket også afspejler sig i politikernes kampagnevideoer, siger Lillian Gjerulf Kretz.

- Førhen stod en kandidat i en valgvideo med et jagtgevær, når de skulle sælge sig selv til vælgerne. Nu står mange politikere med et meget slagkraftigt semiautomatisk våben og siger: "Jeg vil beskytte din ret til at bære våben."

- En ændring kræver, at der fra vælgere bliver et så massivt pres på politikerne med budskab om: "Vi er dem, der skal stemme på jer." Men i en række republikansk styrede stater vil det være politisk selvmord at kræve stramninger, fordi det er primærvælgere, det ligger langt ude på fløjene, der skal sikre kandidaten pladsen.

- Mange kalder på Corporate America. Altså at andre store politiske bidragsydere i erhvervslivet tager stilling med at pengene stopper, hvis politikere fortsat tager imod penge fra NRA. Men desværre vil selv denne tragedie næppe ændre situationen.

I klippet herunder fortæller Lillian Gjerulf Kretz om demonstranterne ude foran NRA's konference i Texas