Kun pres fra naboerne kan få militærstyret i Myanmar til at trække kløerne til sig

FN, EU og USA har alle fordømt militærets hårde fremfærd mod demonstranter i Myanmar.

En demonstrant holder et billede af den fængslede regeringsleder Aung San Suu Kyi op under gårsdagens generalstrejke i Myanmar, (Foto: SAI AUNG MAIN © Scanpix)

Militærkup hører ingen steder hjemme i den moderne verden.

Sådan lød ordene fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, da FN’s Menneskerettighedsråd i går samledes - blandt andet for at vedtage en resolution, der på det skarpeste fordømmer det militærstyre, som i begyndelsen af februar afsatte den demokratisk valgte regering i Myanmar med Aung San Suu Kyu i spidsen og tog magten.

- I dag opfordrer jeg Myanmars militær til at stoppe undertrykkelsen øjeblikkeligt. Frigiv fangerne. Stop volden. Respekter menneskerettighederne og folkets vilje, som de har udtryk den ved det seneste valg, lød det blandt andet fra Antonio Guterres.

Den skarpe kritik kommer, efter protesterne i weekenden tog en blodig drejning. To demonstranter blev skudt og dræbt af militæret i byen Mandalay, og én mistede livet af kvæstelser, efter at være blevet skudt af politiet tidligere på måneden.

Umiddelbart efter advarede militæret om, at ”flere ville miste livet”, hvis ikke protesterne stoppede.

Her kan du, hvordan det så ud, da tusindvis af fredelige demonstranter igen i går gik på gaden i en generalstrejke:

Enighed om at gå videre

Men FN er ikke det eneste sted, hvor den nylige eskalering af konflikten i Myanmar har vakt opmærksomhed. Også på et udenrigsministermøde i Bruxelles i går diskuterede EU’s udenrigsministre sammen med USA’s nye udenrigsminister, Antony Blinken, muligheden for at indføre sanktioner mod Myanmars militærstyre.

Og her står man sammen om at gå videre med sanktioner mod styret, fortæller Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

- Sammen med USA og andre partnere i Asien er vi blevet enige om at lægge pres på militærstyret i Myanmar, så vi kan få genetableret en demokratisk orden så hurtigt som muligt, og selvfølgelig også få løsladt de politiske fanger, ikke mindst Aung San Suu Kyu, som sidder i husarrest lige i øjeblikket, siger Jeppe Kofod.

I en fælles udtalelse fra EU’s udenrigspolitiske råd lyder det, at man er klar til at indføre sanktioner, der direkte rammer de enkeltpersoner, som er ansvarlige for militærkuppet og deres økonomiske interesse.

Det er nu op til EU-Kommissionen at komme med sit forslag til, præcis hvordan sanktionerne skal se ud.

Naboerne skal med

Ifølge udenrigsministeren er det afgørende, at det internationale samfund reagerer i fællesskab og sender et klart og tydeligt signal til militærstyret i Myanmar. Men lige så afgørende er det, at militærstyret i Myanmar møder modstand fra sine nære naboer og allierede i det sydøstasiatiske fællesskab.

- Det er rigtigt vigtigt, at vi engagerer os med de omkringliggende lande i Asien og får vendt den her udvikling i Myanmar, fordi vi ved af historiske erfaringer, at når først militæret i Myanmar tager landet i sit jerngreb, så får det store udfordringer, siger han.

Tusinder og atter tusinder fyldte gaderne i Mandalay i går i protest mod militærkuppet. (Foto: Str © Scanpix)

Det er Helene Kyed, seniorforsker ved DIIS med fokus på fredsopbygning i blandt andet Myanmar, enig i.

- Der er ingen tvivl om, at det er rigtig vigtigt, når Vesten siger fra, men det er også rigtig vigtigt, at det her pres kommer i et samlet, koordineret internationalt samarbejde, også med de asiatiske lande, siger hun og fortsætter:

- Både Myanmars naboer i den sydøstasiatiske region, men især også fra Kina, som er Myanmars største nabo med kæmpe økonomiske interesser i landet. Det er så vigtigt, at vi får dem med nu, både i forhold til det diplomatiske arbejde og i forhold til det internationale pres.

Forandring skal komme indefra

For selvom regionen måske ikke på samme måde som i Vesten har det store fokus på de demokratiske værdier, så ønsker man samtidig ikke, at Myanmar bliver ustabilt.

Og skal der ske forandringer i Myanmar, så skal det komme indefra. Ellers kan militæret hævde, at det bare er Vesten, der forsøger at blande sig i Myanmars interne forhold, siger Helene Kyed.

- Det er meget sværere for militæret at hævde det, hvis det er deres egne naboer, der gør det, siger hun og fortæller, at man har set tegn fra Singapore og Malaysia på utilfredshed med situationen i Myanmar, ligesom Kina heller ikke har afvist at lægge pres på militærstyret.

Demonstranter samlet foran den amerikanske ambassade i Myanmars største by, Yangon, i går ved en mindeceremoni for Mya Thwe Thwe Khaing, den 20-årige kvinde, der i fredags døde af sine kvæstelser efter at være blevet skud af politiet tidligere på måneden. (Foto: Nyein Chan Naing © Scanpix)

Må ikke ramme civilbefolkningen

Både fra FN og EU’s side har man lagt vægt på, at sanktionerne skal ramme personer i militærstyret direkte – og at de ikke må ramme den generelle befolkning i Myanmar.

Fra EU's side er man dog ikke nået så langt som at udfærdige en liste over, præcis hvem det drejer sig om. Det ser anderledes ud i USA, hvor man allerede i midten af februar indførte målrettede sanktioner i et forsøg på at få militærstyret til at genindsætte den demokratisk valgte regering

Her indførte man sanktioner mod 10 navngivne personer i militærets ledelse, heriblandt den fungerende præsident, Myint Swe, og flere ministre, ligesom man også har blokeret militærets adgang til en milliard kroner, som de har i amerikanske banker.

Samtidig har både EU, FN og USA understreget, at de støtter den demokratisk valgte regering og fortsat ønsker et stærkt diplomatisk bånd til Myanmar.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter