Kunstnere mod tech-giganter: Sådan er fronterne trukket op i EU's copyright-krig

Er det øget censur eller sikring af kunstnernes rettigheder? Vandene er delt af EU's reform af ophavsretsreglerne.

Fremover skal platforme som Youtube sikre, at indhold, du lægger op, ikke krænker ophavsretten. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Er det en solid stopper for verdens største kunsttyveri - eller er der måske nærmere tale om ødelæggelsen af selveste internettet?

Kært barn har som bekendt mange navne, og det gælder ikke mindst reformen af EU’s ophavsretsregler, som repræsentanter fra Europa-Parlamentet, EU’s medlemslande og Europa-Kommissionen i går blev enige om efter langvarige forhandlinger.

Målet med aftalen er at sikre ophavsretten og betaling til kunstnere for eksempel musikere, forfattere og skribenter, når deres færdige arbejde bliver uploadet og delt utallige gange på internettet.

Ifølge Europa-Parlamentet kommer det især til at berøre store tjenester som Youtube, Facebook og Google News.

Hos rettighedshavernes interesseorganisationer ses det som en sejr; en måde at få de store internetgiganter til at rette ind efter nogle fælles spilleregler og en øget mulighed for at sikre sig betaling for sit arbejde. Kritikerne ser faren ved at begrænse muligheder for at uploade og dele informationer frit på nettet.

Og så kan krigen om internettet ellers begynde.

Hvem støtter ideen om reformen af ophavsretsreglerne?

Det er særligt store techgiganter og delingsplatforme som Youtube og Facebook, som vil berørt af den nye aftale om ophavsret. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Ikke overraskende er der også uenighed om, hvor meget det kommer til at betyde for den almindelige bruger af de store tjenester.

Den enkelte bruger kommer ikke til at mærke det som meget, bortset fra at det ikke længere er vedkommendes ansvar at sikre, at det, der bliver uploadet på Google og Facebook, ikke krænker ophavsretten. Fremover vil det ansvar være selve platformens.

Anders Lassen, direktør for Koda. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det mener blandt andre Anders Lassen, direktør i Koda, som sikrer, at musikeres ophavsret ikke bliver krænket, og at de bliver betalt for deres værker. Han kalder reformen et skridt mod et "velfungerende digitalt indre marked".

Den er ifølge ham også med til at sikre, at særligt Youtube kommer på lige fod med eksempelvis Spotify, der betaler omkring 70 procent af deres omsætning til rettighedshaverne.

- Youtube, der bliver brugt som en musiktjeneste, kommer til at spille efter samme regler, og det her vil sikre en bedre konkurrence på markedet, samtidig med at kunstnerne bliver ved med at tjene penge, siger han og påpeger, at som det er nu, betaler Youtube kun omkring 10-15 procent.

Også medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Jens Rohde betragter reformen, der dog stadig endeligt skal vedtages i Europa-Parlamentet, for en sejr.

Ved eksempelvis at betale til blandt andet Koda sikres kunstnerne en betaling samtidig med, at virksomheden har en vis brugsret af værkerne.

Men hvad siger kritikerne så?

Kritikere af aftalen understreger, at de licensaftaler som platforme som Facebook nu skal indgå kan give bagslag. For det handler ikke bare om musik eller videoer, men også den tekst, der bliver vist, når man deler links til eksempelvis nyhedsartikler.

Og her er det urealistisk at tro, at der vil blive betalt for at indgå aftaler med alle nyhedsudgivere.

Ikke overraskende er de store techgiganter ikke begejstrede ved udsigten til skrappere regler.

Hos Google vil man først kigge direktivet efter i sømmene, før man forholder sig til, hvad det kommer til at betyde, men tidligere har det lydt, at det eksempelvis kan betyde et farvel til Google News.

Frygten for et censureret og begrænset internet rækker dog vidt.

Flere millioner har sat deres underskrift på en "Red internettet"-protestskrivelse, ligesom adskillige foreninger på tværs af kloden har skrevet et åbent brev til EU-Kommissionen for at gøre opmærksom på deres indsigelser.

Faren er, lyder dele af kritikken, at for at overholde lovgivningen og udsigt til kunne holdes økonomisk ansvarlig, vil de store tech-giganter hellere slette lidt for meget indhold end risikere at krænke ophavsretten.

De algoritmer, firmaerne anvender, vil heller ikke være i stand til at skelne mellem, hvad der er en ophavsretslig krænkelse, og hvad der er et lovligt værk, som gør brug af en af ophavsrettens undtagelser, eksempelvis en parodi på noget, mener formand for IT-politisk forening Jesper Lund.

Han frygter, at det i sidste ende kan betyde en styrket position for de store giganter, fordi de kan opfylde alle de krav, der bliver stillet i reformen, mens mindre sociale tjenester kan komme i problemer.

Her er hovedpunkterne i aftalen

  • Internetplatforme skal tilskyndes til at betale for brug af kunstneres og journalisters arbejde

  • Visse former for uploadet materiale, for eksempel memes og GIF’er kan deles frit

  • Hyperlinks til nyhedsartikler ledsaget af “enkeltord eller meget korte uddrag” kan deles frit

  • Journalister skal have andel i alle copyrightrelaterede indtægter, som deres udgiver modtager

  • Startup-platforme underlagt mindre strenge krav

  • Der stilles ikke krav om, at platformene skal anvende filtre.

  • Kilde: Europa-Parlamentet