Kurdisk opråb til Danmark: Børn i syriske fangelejre er en tikkende bombe under Europa

Danske statsborgere sidder fanget på ubestemt tid i det nordøstlige Syrien. De fleste er børn og burde hentes hjem, siger kurderne.

I al-Hol-lejren bor over 9.000 udenlandske kvinder og børn. Her hersker IS' moralpoliti, og det er lykkedes en del kvinder af flygte gennem smuglernetværk. (Foto: Mads Køngerskov)

Mellem teltdugene i fangelejren al-Roj i det kurdisk-kontrollerede nordøstlige Syrien leger lyshårede børn.

En dreng er smurt ind i lyserød sodavandsis. En anden har bundet en snor til en plastikdunk og står forsvundet i sine egne tanker. Børnenes mødre har travlt med rengøring og madlavning i teltene omgivet af en massiv indhegning og tørre vidder.

Lejrlederen Noura Abdo slår opgivende ud med armene, mens vi bevæger os mellem teltene og børnene fra europæiske nationer, der bor her på ubestemt tid.

- De har brug for at komme hjem og leve deres barndom. Uanset hvor meget vi forsøger, kan vi ikke opfylde deres behov. Det er jo en fangelejr, bemærker Noura Abdo.

I øjeblikket huser lejrene al-Roj og al-Hol 600 udenlandske kvinder og deres børn. Dette billede er taget under DR's besøg i al-Roj-lejren sidste år og er ikke af den 4-årige danske pige.  (Foto: Mads Køngerskov)

I øjeblikket huser al-Roj-lejren 600 udenlandske kvinder og deres børn. De mindste børn blev født i IS-kalifatet i Syrien, og de lidt større tog kvinderne med sig, da de i årene 2012-2016 drog afsted for at leve et liv under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol.

Der findes ingen præcise opgørelser over tilfangetagne statsborgere fra EU, der tilsluttede sig IS. Men ifølge de seneste estimater opholder mellem 940 og 1.140 europæere sig i de syriske fængsler og fangelejre. Heraf er de fleste børn.

Fra Danmark opholder sig mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn.

"Mette" fra Jylland

En af dem er den etnisk danske kvinde "Mette" fra Jylland og hendes fem børn i alderen to til 12 år.

Mette kommer fra en almindelig dansk familie, og i 2005 konverterede hun til islam. Hun er gift med en dansk statsborger med somalisk baggrund, og i november 2014 rejste parret med deres fire børn til IS-kalifatet på et tidspunkt, hvor IS havde nedslagtet og tilfangetaget tusindvis fra yazidi-folket, og hvor koalitionens krig mod IS var gået i gang.

Efter IS-kalifatet brød sammen blev hun - ligesom tusindvis af andre udlændinge - taget til fange med børnene. Hendes mand sidder fængslet.

Mette opholder sig i fangelejren på tredje år uden rettergang - og på ubestemt tid. Danmark har ligesom andre EU-lande besluttet ikke at hente danske Syrien-krigere eller deres børn hjem fra fangelejrene - på nær et forældresløst spædbarn og en såret 13-årig.

I al-Hol-lejren bor udlændingene i en afdeling for sig selv. Her er en pige på vej fra lejrens basar tilbage til teltet, hvor familien bor. (Foto: Mads Køngerskov)

Både kvinder og mænd bliver anset for at være en risiko at hente hjem. Små børn udgør ifølge PET’s Center for Terroranalyse ikke en selvstændig trussel, men risikoen for radikalisering stiger med alderen og desto længere, de opholder sig i fangelejrene. Ifølge FN’s børnekonvention har børn særlige krav på beskyttelse.

Mette taler med DR Nyheder under forudsætning af, at vi slører hendes identitet og taler om hendes nuværende situation. Hun ønsker ikke at tale om sin tid under IS-kalifatet.

- Det sværeste spørgsmål er “hvornår skal vi hjem”. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er bare, "det bliver snart" eller ja, jeg ved ikke, hvad skal man sige til dem, fortæller Mette i et besøgsrum i al-Roj-lejren, hvor hun er iklædt hijab og mundbind.

Den kurdiske lejrledelse har gjort det forbudt at gå med den heldækkende niqab.

- Kvinderne truede hinanden og stjal, så vi har forbudt heldækkende klæder. Vi forsøger at ændre deres mentalitet. Selvom det er svært, er det dog ikke som i al-Hol-lejren, bemærker lejrlederen Noura Abdo.

Al-Hol-lejren huser 9.000 udenlandske kvinder og børn og udgør et mini IS-kalifat, hvor IS’ moralpoliti hersker med påbud om tildækning af ansigt, hænder og fødder. I al-Hol slår kvinder andre kvinder ihjel, og smuglernetværk har gjort det muligt for kvinder at flygte.

Ifølge en rapport fra Egmont - Royal Institute for International Relations - er mindst 40 kvinder fra blandt andet Belgien, Sverige, Holland og Tyskland flygtet det seneste år.

Danmark og EU ignorerer et internationalt problem

Det er det semi-autonome kurdiske styre i det nordøstlige Syrien, som huser udenlandske mænd i overfyldte fængsler samt kvinderne og børnene i fangelejre.

Ifølge den udenrigsansvarlige, Abdul Karim Omar, fungerer lejrene som de rene radikaliseringsanstalter, hvor EU’s statsborgere “ikke kan sidde for altid”.

- Der er i øjeblikket ingen kontakt mellem Danmark og os vedrørende fangerne i lejre og fængsler. Danmark har intet gjort for at hjælpe os, siger Abdul Karim Omar.

Han karakteriserer de udenlandske Syrien-krigere som et internationalt problem, som EU-landene behandler som et lokalt kurdisk problem.

- Fangerne er en konsekvens af vores kamp mod IS sammen med den internationale koalition (som Danmark er en del af, red). Vi mener, det er en stor fejltagelse, at samfundene ikke vil tage deres borgere tilbage, fordi de udgør en trussel. Hvis situationen i lejrene forbliver, som den er, vil vi se en ny generation af terrorister mere farlig, end IS er nu. En generation vokset op med terroristers ideologi og mentalitet om hævn. Men Europa nægter at tage ansvar, siger Abdul Karim Omar.

I al-Roj-lejren ser det til tider ud som om, man er i Norden. 600 kvinder og børn med mange forskellige nationaliteter bor her på ubestemt tid. (Foto: Mads Køngerskov)

Den internationale koalition kæmper stadig med lokale styrker mod IS. Alene i oktober var der ifølge koalitionen over 100 operationer mod IS i Syrien og Irak. Men når det angår europæiske statsborgere i fængsler og lejre, vender Europa og Danmark ryggen til problemet, mener kurderne.

- Det er en stor fejl. Og med tiden vil de blive en stor risiko. For os og for jer, siger Abdul Karim Omar.

Det store dilemma

Ifølge Mette har ingen fra de danske myndigheder været på besøg for at tale med hende i fangelejren.

Hvordan har du det med, at nogle i Danmark opfatter dig og de andre kvinder, der er her, som værende farlige at få til Danmark?

- Det, synes jeg, er meget underligt. Folk er ikke kommet og vurderet os. De eneste, vi har talt med, er journalister, og at vi bare skulle være farlige. Nu har vi siddet her så lang tid og været igennem en hel masse. Der er ikke nogen af os, der har det specielt godt.

I lejren har Mette mødt franske kvinder, der har ladet deres børn komme til Frankrig, mens de selv er blevet. Et dilemma, der også har fyldt i hende selv, selvom Danmark, som det er nu, ikke ønsker at hente Syrien-krigeres børn til Danmark.

En del af børnene er taget med til IS-kalifatet af deres forældre. En del blev født i Syrien. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)
En del af børnene er taget med til IS-kalifatet af deres forældre. En del blev født i Syrien.

Hvad ville du sige, hvis den danske stat kom og sagde: Vi vil gerne have dine børn, så de kan komme hjem og leve et liv i danmark, men vi vil ikke have dig?

- Det lyder underligt, men jeg ville sige nej. Det er et umuligt valg. Jeg snakkede med min store søn om det engang, og han brød grædende sammen. Det kan godt være, at folk så siger, jeg er en dårlig mor, fordi jeg ikke vil sende mine børn alene afsted, men jeg ved, hvordan mine børn har det. De har det skidt i forvejen, siger Mette.

DR Nyheder har forelagt kritikken fra det kurdiske styre for udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han svarer via sin pressetjeneste, at han ikke har kommentarer til artiklen og henviser et samråd fra i år og et fra sidste år om sagen.

Mettes rigtige identitet er redaktionen bekendt. Du kan møde hende og "Kenneth", en dansk mand, der ligeledes er rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat i Horisont. Det er tirsdag klokken 21:30 på DR1 og DRTV.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk