Kyoto-aftalen er forlænget til 2020

På klimakonferencen COP18 i Doha er der opnået enighed om at forlænge Kyoto-aftalen med otte år frem til 2020, skriver Reuters.

EU klimakommissær Connie Hedegaard taler under COP18 konferencen i Doha, Qatar. (Foto: Fadial-Assaad © Scanpix Denmark)

På klimakonferencen COP18 i Doha er der opnået enighed om at forlænge Kyoto-aftalen med otte år frem til 2020.

Næsten 200 lande besluttede lørdag at forlænge en svag FN-plan, der skal bremse den globale opvarmning frem til 2020.

Forlængelsen af Kyoto-aftalen for en otteårs periode holder aftalen, som er den eneste juridisk bindende klimaplan, i live.

Den omfatter imidlertid kun et begrænset antal lande, som tilsammen udleder mindre end 15 procent af de drivhusgasser, der udledes på verdensplan.

Det er de blevet enige om:

På klimakonferencen COP18 i Doha er der opnået enighed om at forlænge Kyoto-aftalen med otte år frem til 2020.

Kyoto-protokollen blev oprindeligt indgået i den gamle japanske kejserby i 1997. Aftalen trådte i kraft syv år senere, da Rusland endelig tiltrådte den.

* Ifølge Kyoto-protokollen skal knap 40 industrilande skære ned på CO2-udledningen.

* Ulandene har ingen reduktionsmål for drivhusgasser. Heller ikke de nuværende vækstøkonomier Kina, Indien og Brasilien.

* EU har påtaget sig den største byrde i Kyoto. Det var oprindeligt tanken, at CO2-kravene skulle øges i kommende etaper.

* Japan og Canada har tidligere sagt, at landene ikke vil være med til at forlænge Kyoto i en ny periode. Samme besked er kommet fra Rusland. USA blev aldrig en del af aftalen.

* Flere lande peger i dag på urimeligheder i Kyoto-regelsættet. For eksempel er skibstrafikken og luftfarten undtaget fra regulering af deres CO2-udslip.

* Desuden virker opdelingen mellem ilande og ulande i dag ret vilkårlig. Mange lande med tårnhøjt BNP pr. indbygger kategoriseres som ulande.

* Det gælder for eksempel Qatar, der rangerer som et af verdens rigeste lande. Derimod regnes et land som Rumænien som et iland.

Kilder: FN's klimasekretariat (UNFCCC), FN's Udviklingsprogram (UNDP)

Facebook
Twitter