IS lægger miner og bomber ved oldtidsruiner i Palmyra

Islamisk Stat har lagt miner og bomber ved de historiske ruiner i den syriske oldtidsby Palmyra.

IS har ødelagt oldtidsruiner flere andre steder - nu frygter mange, at turen er kommet til Palmyra. (Foto: Nick Brundle © Getty Images)

Islamisk Stat har lagt miner og bomber ved de historiske ruiner i den syriske oldtidsby Palmyra.Det oplyser Reuters Bureau.IS erobrede sidst i maj den historiske by Palmyra.Fra da af frygtede mange, at de militante ville ødelægge de historiske bygninger, som er på Unescos liste over verdens kulturarv.

IS har nemlig ødelagt og nedrevet flere historiske fund fra antikken i andre byer.Ifølge en syrisk menneskerettigheds-organisation, Syrian Observatory for Human Rights, er det ikke klart, om IS planlægger at destruere de historiske steder i Palmyra, eller om minerne er lagt ud for at skræmme angribere borte.

- Bomberne er lagt ud i går. De har også lagt nogle ved Det Romerske Teater, men vi kender stadig ikke årsagen, siger Rami Abdulrahman, lederen af den syriske organisation.Den historiske del af Palmyra indeholder nogle af verdens mest velbevarede ruiner fra antikken.Byen ligger i den syriske ørken over 200 km nordøst for hovedstaden Damaskus.Tusinder flygtede fra byen før Islamisk Stat overtog den.

Facebook
Twitter