Landmænd, grænsevagter og tv-serier: Det skal EU's milliarder bruges på

Slagsmålet om EU's næste budgetramme er for alvor gået i gang. Her kan du se, hvad pengene bliver brugt på.

I dag mødes EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært budgettopmøde i Bruxelles. (Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

8.181 milliarder kroner over syv år - eller 1.169 milliarder kroner om året.

Det er, hvad der er lagt op, at

EU
kan bruge i de kommende syv år - fra 2021 til udgangen af 2027.

Lige nu kæmper de europæiske stats- og regeringschefer om størrelsen på den endelige budgetramme, som i

EU
går under navnet 'den flerårige finansielle ramme'. Og der er langt fra enighed blandt dem.

Hvor Danmark er blandt de mere sparsommelige lande, der kæmper for et slankere

budget
, ønsker lande som Grækenland, Polen og Ungarn et
budget
, der er større.

Men hvad skal de mange

EU
-milliarder egentlig bruges på?

Som det ser ud nu, skal der bruges flest penge på regionalpolitikken og landbrugsområdet og færrest på sikkerhed og forsvar samt migration og grænseforvaltning.

Men der gemmer sig mange ting under de syv forskellige budgetkategorier, som

EU
arbejder ud fra. Få overblikket her:

1

Det indre marked, innovation og det digitale område

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

1.117 milliarder kroner i hele perioden: 160 milliarder kroner om året.

Her finder man det,

EU
betegner som ’vækstskabende initiativer’. Det vil sige penge, der gerne skulle munde ud i nye job, mere
vækst
og en forbedret konkurrenceevne rundt om i medlemslandene.

Her er der især fokus på forskning og

innovation
, og mere end halvdelen – godt 600 milliarder kroner – er øremærket det nye ’Horizon Europe’-program, som netop skal bruges på at støtte forskningsprojekter inden for blandt andet kræftbehandling, havmiljø og klimaforandringer.

Derudover er der afsat penge til det indre marked, den digitale omstilling og

EU
’s eget rumprogram, som blandt andet skal holde øje med det rumaffald og de satellitter, der kredser om jorden.

Der er lagt op til, at denne budgetpost skal stige sammenlignet med den nuværende. Og står det til den danske regering, må den gerne stige yderligere.

2

Samhørighed og værdier

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

2.840 milliarder kroner i hele perioden: 406 milliarder kroner om året.

Det er her,

EU
’s regionalpolitik – eller samhørighedspolitik, som den også er kendt som – hører hjemme. Det drejer sig kort fortalt de fonde og puljer,
EU
bruger på at styrke det økonomiske og sociale fællesskab i unionen samt mindske ulighederne mellem
regionerne
.

Alle

regioner
og byer kan søge fondene, men de skal have et konkret projekt for at få penge. Derudover skal medlemslandene selv skyde penge i projekterne, før
EU
vil støtte, og det er de fattigste
regioner
, som kan søge om flest penge.

Tager man Danmark, er der siden 2014 blevet investeret omkring tre milliarder kroner i blandt andet iværksætteri og grøn omstilling gennem Regionalfonden og Socialfonden.

Det er også under denne budgetpost, at

EU
’s uddannelsesprogram, Erasmus+, hører hjemme. Det er det, som mange studerende bruger til at læse et semester i udlandet, og det står til at stige i de kommende syv år. Det samme gør Creative Europe-programmet, som blandt andet støtter danske film og tv-serier, såsom DR-serien ’Fred til lands’.

Som noget nyt er der lagt op til, at der skal oprettes en helt ny fond til at støtte blandt andet rettigheder og værdier i

EU
.

Der er lagt op til, at denne budgetpost skal beskæres sammenlignet med den nuværende. Og Danmarks regering går til forhandlingerne med målet om at skære endnu mere.

3

Naturressourcer og miljø

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

2.646 milliarder kroner i hele perioden: 378 milliarder kroner om året.

’Naturressourcer og miljø’ er den næststørste post på

EU
-
budget
, og langt størstedelen af de milliarderne er øremærket landmænd, fiskere og folk, der bor i landområderne.

Det drejer sig både om de penge, som landmændene får i direkte støtte fra

EU
, og de penge, som går til at udvikle landdistrikterne og øsamfundene samt forbedre miljøet og naturen.

Tanken er, at en større del af pengene fremover skal bruges på at styrke den grønne omstilling, så

EU
kan blive klimaneutral om 30 år.

Denne budgetpost står også til at blive skåret sammenlignet med det nuværende niveau. Og den danske regering ser gerne, at der bliver skåret endnu mere.

4

Migration og grænseforvaltning: 163,6 milliarder kroner

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

164 milliarder kroner i hele perioden: 23 milliarder kroner om året.

Der har været meget fokus på at styrke

EU
’s ydre grænser i de seneste år. De skyldes ikke mindst de millioner af flygtninge og
migranter
, der er kommet til
EU
fra blandt andet Syrien og Afrika.

Derfor er der lagt op til, at pengene til ’migration og grænseforvaltning’ skal mere end fordobles i de kommende syv år. Og den danske regering ser gerne, at beløbet kommer længere op.

Pengene skal blandt andet bruges på et nyt grænsekorps på 10.000 personer, der skal hjælpe til med at

bevogte
og patruljere
EU
’s ydre grænser. Men der skal også afsættes penge til en ny fond, som skal hjælpe medlemslandene med at kontrollere deres egne grænser, samt en fond, der skal hjælpe landene med at modtage og administrere flygtninge.

5

Sikkerhed og forsvar: 107 millioner kroner

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

107 milliarder kroner i hele perioden: 15 milliarder kroner om året.

Den mindste post på langtidsbudgettet bliver ’sikkerhed og forsvar’, som blandt andet skal bruges på at bekæmpe terrorisme, kriminalitet og ulovlig indvandring til

EU
.

Der er blandt andet lagt op til, at der skal bruges flere penge på at styrke

cybersikkerheden
og
Europol
, der er
EU
’s fælles politienhed. Derudover skal der oprettes en ny forsvarsfond, der skal forbedre medlemslandenes samarbejde på forsvarsområdet.

Dette budgetområde kan også se frem til at få tilført flere midler sammenlignet med den nuværende budgetramme.

6

Naboområder og verden

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

761 milliarder kroner i hele perioden: 109 milliarder kroner om året.

Det er de penge på

budgettet
, der går til at støtte
EU
’s
nabolande
og resten af verden – heriblandt Grønland, som i de seneste syv år har modtaget mere end 1,6 milliarder kroner i støtte fra
EU
.

Pengene går blandt andet til at støtte udviklingen og

stabiliteten
i landene. Men de bliver også brugt på fredsbevarende missioner, fattigdomsbekæmpelse og hjælp til områder, der er blevet ramt af eksempelvis
naturkatastrofer
.

Denne budgetkategori står til en mindre stigning.

7

Europæisk offentlig forvaltning

(Foto: Clara Juliane Münnecke (Grafik))

546 milliarder kroner i hele perioden: 78 milliarder kroner om året.

Det er de penge, der bliver brugt på administrationsudgifter – herunder lønninger til

EU
-ansatte samt deres pensionsindbetalinger.

Kommissionen
har i sit oprindelige
udspil
lagt op til, at administrationsudgifterne skal stige, og det fik sidste år statsminister Mette Frederiksen til at kalde det ”fuldstændig gak” og kræve yderligere besparelser.

Udover lønninger og pensioner er det også her, pengene til Europaskolerne findes. Det er de skoler, hvor børn til

EU
-ansatte kan gå, og der findes blandt andet en i København.

Her er der også lagt op til en mindre procentmæssig stigning sammenlignet med det nuværende niveau.

Facebook
Twitter