Langkilde om klima-farvel: Kul-industrien jubler mens tech-industrien raser

ANALYSE Trump har ført endnu et valgløfte ud i verden ved at trække USA fra global klimaaftale.

Her kan du få et 60 sekunders overblik over det amerikanske klima-exit. Redigering: Stig Haaning Thøgersen

Amerikanernes præsident, Donald Trump, har indfriet endnu et valgløfte.

Det skete, da han i går trak USA ud af den historiske klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015 - det gjorde han for amerikanernes skyld, lød det fra Donald Trump selv under en tale i går aftes dansk tid.

- Jeg blev valgt til at repræsentere borgerne i Pittsburgh, ikke Paris.

Trumps argumenter for at trække USA ud af aftalen er da også, at den er uretfærdig for amerikanerne, at den koster USA mange penge, og at den afskaffer arbejdspladser i allerede trængte industrier. Det fortæller Johannes Langkilde, DR's USA-korrespondent.

- Det gælder for eksempel kul-industrien, som Donald Trump gik til valg på at hjælpe og give kunstigt åndedræt – en industri, som har været for nedadgående de sidste 20 år, men som Barack Obama langt hen af vejen har fået meget af skylden for at kvæle.

I stater som West Virginia, hvor mange historisk set har været beskæftiget i kulindustrien, er man i dag hårdt ramt af arbejdsløshed og fattigdom. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)

En glædens dag

Donald Trump har sat sig i spidsen for at få jobbene tilbage - ikke kun i kulindustrien, men også i olieindustrien, noget der i dag har vakt stor glæde i netop de dele af den amerikanske industri, fortæller Johannes Langkilde.

- Man ser det som et skridt i den rigtige retning og en mulighed for at få afreguleret, således at man kan få skabt nogle flere arbejdspladser i nogle nødlidende industrier.

- Så han gør det for at leve op til valgløfterne om det samme, siger han.

Egne veje

At USA ikke længere vil følge kravene i Paris-aftalen, er dog ikke ensbetydende med, at landet - over en bred kam - vil forurene mere fremover, vurderer Johannes Langkilde.

- Isoleret set kommer det til at gøre sig gældende på nogle punkter. Men overordnet set er der mange virksomheder, der ad frivillighedens vej lever op til kravene i aftalen – både fordi det er godt for klimaet, men også for deres bundlinje.

- Der er simpelthen en fremtid i at tænke grønt og i at tænke i ny teknologi, og derfor vil de frivilligt gå videre ned af den vej.

Efter Trumps udmelding blev bygninger flere steder i verden oplyst i grønt som støtte til Paris-aftalen - i New York, Mexico City og her i Paris. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)

De grønne hjul er i gang

Også delstaten Californien har sagt, at man vil indføre egne mål som svar på Trumps handlinger. Samtidig har 61 borgmestre meddelt, at de i deres byer vil følge Paris-aftalen fortsat – simpelthen fordi det er god fornuft.

- Pudsigt nok har også borgmesteren fra Pittsburgh i nat tweetet, at han så sandelig har tænkt sig at overholde Paris-aftalen.

- Så på den måde er der også stor modstand i dag på, at Donald Trump har sagt, at USA ikke længere vil leve op til kravene i Paris-aftalen, fortæller Johannes Langkilde.

https://twitter.com/billpeduto/status/870370288344674304

- Som borgmester i Pittsburgh kan jeg forsikre jer om, at vi vil følge retningslinjerne i Paris-aftalen for vores borgere, vores økonomi og vores fremtids skyld, skriver Pittsburghs borgmester, Bill Peduto, i dette tweet.

Men selvom den grønne omstilling vil fortsætte – uagtet præsidentens indstilling til klima, så er Trumps beslutning stadig en alvorlig sag, siger Johannes Langkilde.

- Der bliver skabt en masse usikkerhed om, hvad det egentlig er, USA vil. Det, der blandt kritikerne kan være frygt for, er, at man mister en førerposition på udviklingen af grøn teknologi.

Frygt for pengepungen

Trumps udmelding har da også fået skarp kritik fra en hel række amerikanske tech-giganter, som for eksempel Apple, Microsoft, Facebook og Twitter.

Også manden bag luksus-elbilen Tesla, Elon Musk, har valgt at melde sig ud af Trumps forretningsudvalg som følge af beslutningen.

- Der er frygt blandt de her virksomheder for, at man mister penge, at det bliver sværere at rekruttere medarbejdere, og at man mister en førerrolle ude i verden.

- Så på den måde handler det ikke kun nødvendigvis om klima, men også om penge og arbejdspladser i den del af industrien, som rent faktisk ser en fremtid i grøn og bæredygtig teknologi.

Virksomheder, der har fordømt beslutningen:

  • Tesla og SpaceX

  • Apple

  • Microsoft

  • Facebook

  • Amazon

  • Google

  • Twitter

  • General Electrics

  • General Motors m.fl.

Langt hjem

Men det vil komme til at tage lang tid - måske længere end Trump sidder ved roret i Det Hvide Hus, før USA er officielt ude af aftalen.

- Et land kan melde sig ud tre år efter, den er trådt i kraft, det er november 2015, og så skal der gives et års notits, og så er vi fremme ved november 2020, hvor USA muligvis står overfor at skulle have en ny præsident, fortæller DR's USA-korrespondent, Johannes Langkilde.

I den mellemliggende periode er det værd at bemærke, at Paris-aftalen ikke er juridisk bindende, og at USA derfor hele tiden har kunnet gøre, stort set som de ville.

- Men med den klima-linje, Trump har lagt, var det ventet, at USA ville tage den her linje, og at Trump ville udhule klimamålene, uanset om man var en del af aftalen eller ej, siger Johannes Langkilde.

KLIMAAFTALEN PUNKT FOR PUNKT

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig tager man højde for, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.

  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader, og man skal arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, hvor industrialiseringen for alvor startede.

  • Deltagerne skal sammen årligt skaffe cirka 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.

  • Udkastet viser også, at deltagerlandene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. Det første møde finder sted i allerede i 2018, selvom aftalen først træder i kraft i 2020.

  • Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.

  • I-lande skal indberette deres klimatal hvert andet år.

  • Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.

  • Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.