Lars Vilks fortalte sidste år, at den danske tegner Kurt Westergaard engang sagde til ham med et skævt smil:

- Når jeg en dag ligger på sygehuset, vil jeg have en person siddende ved min side til det sidste.

De to mænd havde et skæbnefællesskab. Deres liv blev for evigt forandret, da de besluttede at tegne profeten Muhammed. Begge var på grund af dødstrusler beskyttet døgnet rundt af politiet, og Kurt Westergaards ord har en profetisk klang i dag.

Lars Vilks havde to politibetjente ved sin side, da han søndag blev dræbt i en trafikulykke ved Markaryd i det sydlige Sverige. De to betjente døde også i ulykken.

Der er intet, som i øjeblikket tyder på, at "ydre påvirkning" har medvirket til ulykken, oplyser svensk politi ved et pressemøde mandag. Politiet bekræfter dog, at der er tale en usædvanlig hændelse, som vil blive efterforsket grundigt.

Muhammed som hund

Lars Vilks havde fået dødstrusler, siden han i 2007 tegnede profeten Muhammed som en hund.

Og efter truslerne blev til virkelighed i 2010, levede han under politibeskyttelse.

Kunstneren måtte jævnligt skifte adresse og beskrev sig selv som "hjemløs".

- Det er længe siden, jeg levede et normalt liv. Det er ikke så rart, men jeg er blevet hærdet. Truslen er blevet en vanesag, sagde Lars Vilks til Svenska Dagbladet for lidt over en uge siden.

Han fortrød aldrig sin tegning og blev ved med at provokere. I øjeblikket kan værker af Lars Vilks opleves i Polens hovedstad Warszawa på en udstilling, der både er blevet kritiseret for at være statskontrolleret og for at fremme højreekstremisme.

Både helt og paria

De svenske medier tegner et alt andet end entydigt billde af Lars Vilks efter det pludselige dødsfald.

- Han var en meget speciel type af kunstner, som var enormt dygtig til at skabe situationer, værker og hændelsesforløb, som det var enormt svære at vide, hvordan man skulle forholde sig til, siger public service-mediet SVT's kulturredaktør, Per Andersson.

I samme medie forudser kunstkritikeren Dan Jönsson, at Vilks med tiden vil blive husket som "en af de vigtigste figurer i svensk kunstliv de seneste 20-30 år."

Men andre kommentarer hæfter sig ved, at Lars Vilks reelt var udstødt af det svenske kulturliv.

- Ingen ville eller turde udstille ham, bare hans navn vakte uro og rædsel. Han blev en paria, skriver Aftonbladet.

Svenska Dagbladet skriver ifølge Ritzau, at det aldrig lykkedes for Vilks at "komme ind i den finkulturelle varme".

- I stedet sås han som en enspænder og en i mange sammenhænge uønsket provokatør, som da han kom til bogmessen i Göteborg i skudsikker vest og omringet af sikkerhedsvagter. Han ville tale om sin nye bog, men fik mest spørgsmål om andet.

Expressens kulturchef, Karin Olsson, siger, at kultureliten i Sverige "holdt sig for næsen", når de skulle forsvare kunstnerens ytringsfrihed.

Hun fortælller, at det var fascinerende at opleve den modtagelse, som Lars Vilks fik i Danmark i 2019, da han deltog i konference på Christiansborg.

Her var han en " en helt" og "stjernen", skriver Karin Olsson.

- Besøgende ville tage selfies og råbte Lars! Lars!