Lavt antal vaccinerede i lavindkomstlande er 'the perfect storm' for coronavarianter

Flere kræfter skal bruges på at vaccinere lavindkomstlande, mener engelsk og dansk forsker.

Nepalesere i kø for at få en vaccine, der er givet via Cowax-samarbejdet. Generelt går det for langsomt med at få uddelt vacciner til verdens fattigste lande. (Foto: Narendra Shrestha © Ritzau Scanpix)

Storbritannien sender den første sending af overskydende AstraZeneca-vacciner til lande 'i nød' i løbet af denne uge.

Sådan lød meldingen i går fra den britiske udenrigsminister, Dominic Raab.

Der er tale om omkring 1,7 millioner doser, der blandt andet skal sendes til Indonesien, Jamaica og Kenya.

Og det er der brug for. Det siger professor i medicin på Oxford University, Sir John Bell, i et interview i BBC-programmet 'World At One'.

- Hvis man vil have varianter, så har du 'the perfect storm' med de ideelle betingelser - stigende smitte og ikke særligt mange vaccinerede - i lande som Rwanda, Zimbabwe og Sydafrika. Det har du ikke i engelske byer, siger han, og retter en kritik mod vestlige lande:

- For at være ærlig, synes jeg, det er lidt selvoptaget af de vestlige lande, som diskuterer, hvilke rettigheder fuldt vaccinerede skal have, når størstedelen af kloden er uvaccineret.

Derfor er det "på høje tid", at Storbritannien nu sender vacciner afsted.

- Men der er stadig meget arbejde, der skal gøres for at hjælpe de fattigere lande, siger professoren.

Uligheden er 'skrigende'

Sir John Bells kollega herhjemme, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen, deler flere af britens synspunkter.

- Hvis vi skal have kontrol og afbøde negative sociale og økonomiske skader, er det vigtigste instrument vaccinerne. Men der er ikke blevet gjort nok for at få dem sendt til lavindkomstlande, og det er et kæmpe problem, siger han.

Kigger man på de 92 fattigste lande er det under 1,5 procent af befolkningen, der bare har fået første stik. Det er langt fra de rigere - og især vestlige - lande, som eksempelvis Danmark, hvor over halvdelen er færdigvaccineret.

- Uligheden er skrigende, siger Flemming Konradsen.

- Der er store grupper i de lande, der er helt ubeskyttede over for konsekvenserne ved at blive smittet og syg - eksempelvis de ansatte i sundhedssektoren. Bliver for mange syge, bryder sundhedssektoren sammen. Så forsøger landene at bremse smittespredningen ved at lukke samfundet ned. Og så bliver konsekvenserne - samfundsmæssigt, individuelt og økonomisk - enormt store.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har været ude og kritisere det faktum, at fattigere lande ikke har samme adgang til vacciner, og at rigere lande allerede er begyndt at tale om at give en 'booster-vaccine' - et tredje stik med en vaccine, der skal forstærke beskyttelsen mod virus - til allerede fuldt vaccinerede personer.

  • Flere lande har allerede modtaget vacciner, der er leveret via Covax-samarbejdet. Her er det i El Salvador, hvor USA har leveret første omgang. (Foto: Rodrigo Sura © Ritzau Scanpix)
  • I Etiopien modtog man i marts en sending AstraZeneca-vacciner gennem Covax. (Foto: Tiksa Negeri © Ritzau Scanpix)
  • Og i Mexico modtog man i maj ligeledes en sending AstraZeneca. (Foto: HENRY ROMERO © Ritzau Scanpix)
1 / 3

At tale om vaccineboost allerede nu er Flemming Konradsen også skeptisk overfor.

- Vælger vi at give booster-vacciner, fratager vi muligheden fra andre, som kunne have fået den som første stik, siger han.

- Men mange lande har fokus rettet mod at vaccinere hele deres egen befolkning først. Og det kræver en utrolig stærk, international koordinering og et stærkt politisk lederskab i de enkelte lande reelt at føre en politik, der skal sikre at hele Jorden kommer sikkert igennem pandemien.

Bør bruge kræfterne anderledes

Derfor er Covax - WHO's vaccinesamarbejde sammen med en række organisationer - en vigtig brik for at få antallet af vaccinerede op. Og i juni lovede verdens rigeste lande, at man ville donere en milliard doser til de fattigste lande.

Men på trods af løfterne, ja, så er Covax-samarbejdet langt fra gået gnidningsfrit.

Det er nemlig gået langsomt med at få strømmen af vacciner til at flyde. Indtil nu har man leveret cirka 152 millioner doser gennem Covax - noget mindre end det, der blev lovet i juni. Dette skyldes både vaccineproduktionsproblemer og problemer med vaccineudrulningen i forskellige lande.

Ifølge WHO er yderligere 250 millioner doser flere på vej de kommende uger. En god nyhed, siger Flemming Konradsen, men det er stadig langt fra nok.

Derfor burde man i stedet for at vaccinere grupper, der måske ikke har brug for det, samt at give et tredje stik som booster, bruge kræfterne på at sende vaccinerne afsted til andre lande, hvor man stadig mangler det første stik.

- Samlet set er konsekvenserne langt større, hvis vi vælger at vaccinere alle i de rige lande først, i stedet for at vaccinere nøglemedarbejdere som sundhedspersonale og omkring 10-15 procent i de fattige lande. Gjorde vi det, ville vi stå langt stærkere og have langt mindre død til følge, siger professoren i global sundhed.

Samtidig er der også brug for, at man på længere sigt opbygger produktion og distribution af vacciner i de lande og regioner, hvor man er hårdt ramt - noget, der er tale om at gøre i Sydafrika.

Det er et skridt i den rigtige retning, mener Flemming Konradsen.

- For vi kan ikke rigtigt længere tro på, at de rige lande vil afgive nok vacciner. Så der skal produceres mere lokalt, så befolkningerne i de fattige lande nemmere får adgang til dem, i stedet for at skulle gå på knæ og bede om at få nogle.

Facebook
Twitter