To ledere for oppositionen er anholdt i Venezuela

En ægtefælle fortæller ifølge avisen El País, at hun ikke ved, hvor hendes mand er ført hen.

Leopoldo Lopez har siddet tre i år i fængsel og er dømt for at opfordre til vold. (Foto: LEOPOLDO LOPEZ © Scanpix)

De venezuelanske

oppositionsledere
Leopoldo Lopez og Antonio Ledezma er anholdt i deres hjem, oplyser familierne ifølge den spanske avis El País

Lopez' kone, Lilian Tintori, fortæller, at hun ikke ved, hvor hendes mand er ført hen.

De to

oppositionsledere
blev anholdt af enheder fra
efterretningstjenesten
.

- Klokken 12.27 tidlig morgen. Det er tidspunktet, hvor diktaturet bortførte Leopoldo fra mit hus, skriver Tintori på Twitter.

Anholdelserne finder sted, efter at præsident Nicolás Maduro og hans socialistparti erklærede sig som vindere af søndagens valg til en ny nationalforsamling, der skal udarbejde en ny

forfatning
.

Valget blev boykottet af oppositionen.

- Maduro er ansvarlig, hvis der sker dem noget, siger Lilian Tintori.

Lopez har siddet tre i år i fængsel og er dømt for at opfordre til vold. Han blev i sidste måned frigivet fra fængsel og sat i

husarrest
.

Han var frem til sin anholdelse i 2014 den mest populære politiker i Venezuela.

Også Ledezma var i

husarrest
. Det har han været siden 2015. Forinden blev han fængslet og sigtet for at have forsøgt at anstifte et kup mod Maduro.

Antonio Ledezma har op til afstemningen siddet i husarrest og været frataget posten som borgmester i hovedstaden Caracas. (Foto: EVARISTO SA © Scanpix)

De to ledere har efter søndagens valg

opfordret
landets borgere til at protestere mod Maduro og hans planer.

Den politiske krise i Venezuela er på bristepunktet. Økonomien i det olierige land er kollapset. Regimet siger, det viderefører den afdøde leder Hugo Chávez' revolution.

Men et flertal af befolkningen tror ikke længere på

regimet
.

Oppositionen kontrollerer

parlamentet
, men Maduro svarede igen med valget til en ny nationalforsamling søndag. Den skal skrive en ny
forfatning
.

Men den vil

tilsyneladende
også kunne beslutte at opløse
parlamentet
og vedtage love på egen hånd.

I den nye forsamling sidder der kun medlemmer, som støtter Maduros styre.

Mange lande har erklæret, at de ikke vil anerkende søndagens valg.

/ritzau/

Facebook
Twitter