Lektien fra udlandet: 'Regeringer over midten koster stemmer og resultater'

Der er ikke mange gode eksempler på koalitioner som den SV-regering, statsministeren foreslår.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger op til regeringssamarbejde med Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringssamarbejder henover midten har det med at resultere i, at koalitionspartnerne straffes med vælgerflugt, mens der er tendens til at resultaterne udebliver.

Sådan lyder lektien fra udlandet ifølge flere eksperter, i kølvandet på at statsminister Lars Løkke Rasmussen i en ny bog vækker opsigt med et forslag om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter valget.

- Der er naturligvis nogle dilemmaer i det her, men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag, siger Lars Løkke Rasmussen i bogen.

Et af dilemmaerne er, at den slags samarbejder ikke virker, bortset fra i krigstid eller i forbindelse med store trusler som finanskrisen.

Det siger professor Peter Nedergaard ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som er ekspert i europæisk politik.

Den tyske kansler, Angela Merkel, poserer med sine koalitionspartnere i "den fjerde Merkel-regering": SPD (de tyske socialdemokrater), CDU (Merkels eget parti) og CSU (det bayerske søsterparti) og repræsentanter for de to partiers fælles gruppe i Forbundsdagen, CDU/CSU. Regeringen blev indgået den 14. marts 2018. (Foto: BPA © Scanpix)

- Den politiske dynamik går på, at man har to poler, som holder hinanden skak. De glider altid fra hinanden, og ellers forsvinder den politiske dynamik, siger han.

- Det kan lade sig gøre, men det er meget svært. Der skal være et ekstremt ydre pres, hvor man simpelthen ikke kan danne andre regeringer. Og det pres er der ikke i Danmark, siger Peter Nedergaard.

Midterregeringer taber vælgere til fløjpartier

Af af de seneste europæiske eksempler, på regeringer henover midten med de største partier, er fra Tyskland, hvor der ikke som herhjemme er tradition for mindretalsregeringer.

Her har tre ud af fire af Angela Merkels regeringer været samarbejder mellem hendes eget kristent-konservative CDU og det socialdemokratiske SPD.

- Samarbejdet har betydet, at begge parter har tabt på det, særligt SPD. Det kan godt være, de har flertal nu, men det ville de ikke have efter et valg, siger Peter Nedergaard.

Andre partier er til gengæld blomstret op, deriblandt det stærkt højreorienterede Alternative für Deutschland og et socialistisk parti med rod i kommunismen.

- Situationen i Danmark ville nok være den samme, at de to partier ville tabe på det. Dels til de venstreorienterede partier; for hvorfor stemme på S, hvis det alligevel er halv V-politik man får, dels til de andre borgerlige partier af lignende årsager, siger han.

Ann-Kristin Kölln, som kommer fra Tyskland og er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er enig i, at regeringerne henover midten i Tyskland har været omkostningsfuld for deltagerne

- Det lader til, at begge store partier har mistet stemmer. De har måttet flytte sig tættere på hinanden, og derved har de åbnet fløjene, så mere ekstreme partier kan vinde stemmer, siger hun.

- Det er ret lige ud af landevejen. Og det er sikkert også rigtigt, at jo længere sådan en koalition har regeringsmagten, jo flere stemmer mister den, siger Ann-Kristin Kölln.

Alt ender i et stort udvandet kompromis

Principielt kunne politikerlede befolkninger måske forventes at bifalde store koalitioner over midten, og det var også tilfældet med Merkels første regering lige efter finanskrisen.

- Her var følelsen, at det var nødvendigt at standse med skænderierne og få noget fra hånden, siger hun.

Problemet er, at regeringerne, som burde have stemmer til at få vedtaget store ændringer, ikke kunne levere i længden. Heller ikke store nødvendige reformer.

- Indtil videre lader det til, at Tyskland over de seneste fire år ikke har kunnet leve op til håbene. I stedet bliver mange lovforslag udvandet af de store partier, siger Ann-Kristin Kölln.

- Det ene parti kommer med et stort reformforslag. Så vil det andet parti også have et stykke af kagen. Og så ender man med et kompromis, som hverken er det ene eller andet, siger hun.

- Det lader til, at selvom sådanne regeringer kan være effektive og også få noget igennem, er det ikke de store ændringer, som folk havde håbet på, siger hun.

Resultatet er, at vælgerne bliver desillusionerede.

- Der er en stigende frustration blandt tyske vælgere, fordi de to store partier - og jeg gætter på, at det ville være det samme i dansk politik - er sværere og sværere at kende fra hinanden, siger lektoren.

- De kommer så tæt på hinanden, at der ikke er noget alternativ. Så oppositionen sidder i regering i stedet for i parlamentet, og så udebliver debatten, og alt bliver ét stort kompromis, siger hun.

Juniorpartnerne taber flest stemmer

Såkaldte "grand coalitions" - brede regeringsdannelser henover midten - som denne type regeringer er blevet navngivet internationalt, har været forsøgt i Danmark i 1970'erne, hvor det gik galt.

208 dage tog det, før statsminister Mark Rutte i Holland kunne sammensætte en ny regering, henover midten i hollandsk politik: Den består af Ruttes parti, det liberale VVD, kristen-demokraterne i CDA, de socialliberale i D66 og det lille parti Den Kristne Union. Hollands konge Willem-Alexander præsenteret her den nye regering i 2017. (Foto: MICHAEL KOOREN © Scanpix)

De har også været forsøgt i Italien, i Østrig, i Grækenlands teknokratregeringer efter finanskrisen og i Holland. Ingen af dem findes længere.

Ann-Kristin Kölln understreger dog, at hun ikke kender til forskning, der viser, om der kan siges noget generelt om konsekvenserne af store regeringskoalitioner over midten.

Christoffer Green-Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, gør dog gerne et forsøg.

- Nogle lande har en tradition for brede regeringer, men det er blevet lidt andre tider, hvor migrationsspørgsmål giver mere vind i sejlene for partier på fløjene, siger han.

- Holland har for eksempel en lang tradition for at regere landet fra centrum. Det har i et vist omfang virket; det er meget effektivt til at holde bestemte spørgsmål ude af dagsordenen. Men det åbner også for fløjpartier, siger professoren.

Det problem, mener han, er helt generelt for regeringer af den type, som Løkke foreslår mellem Venstre og Socialdemokratiet. Til gengæld er det ikke en bestemt partifarve, som mister vælgertilslutning, selv om det ofte har kostet socialdemokratiske partier dyrt.

- Det har mere at gøre med, om de er junior- eller seniorpartnere i de her regeringer (hvem der har statsministerposten, red.). Det kommer mere an på omstændighederne. Det er ikke naturgivet, at det ville blive en katastrofe for Socialdemokratiet, siger Christoffer Green-Pedersen.

I sidste ende mener han, at midterregeringerne lader sig gøre, men er sårbare i disse tider, hvor yderpartier, særligt til højre, trækker stemmer.

- Vi ser nogle partier for tiden, som man nødig vil regere sammen med, og så har man problemet; hvordan danner man så en regering, der kan agere? Men resultatet af et samarbejde over midten kan så være, at man taber stemmer til yderfløjene, siger han.

Facebook
Twitter