Lektor: Putin leder efter et argument for at kunne slå hårdt igen

Vi skal tage præsident Putins atomtrussel alvorligt, mener lektor ved Forsvarsakademiet.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, meddelte her til morgen, at ha vil indkalde op mod 300.000 mand fra den russiske reservestyrke til krigen i Ukraine. (Foto: Anton Vaganov © Ritzau Scanpix)

Det var bestemt ikke tilfældigt, at den russiske præsident, Vladimir Putin, her til morgen annoncerede, at han vil mobilisere dele af sin hær til at kunne deltage i krigen i Ukraine.

Meldingen kom nemlig mindre end et døgn efter, at den prorussiske ledelse i fire af de besatte ukrainske regioner havde meddelt, at de fra fredag til tirsdag i næste uge vil afholde folkeafstemninger om, hvorvidt de skal tilslutte sig Rusland eller ej.

Og ifølge Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet med Rusland som speciale, har den russiske præsident lige nu to ting for øje:

For det første ønsker han en folkelig blåstempling af den ulovlige invasion af Ukraine, så han derved kan fremtidssikre de områder, der er blevet besat.

Dernæst skal han sikre sig, at han har en undskyldning for at kunne bruge sit ultimative trumfkort, nemlig atomvåben, hvis det skulle blive nødvendigt. For som Vladimir Putin selv understregede i sin tale, så er han klar til at tage "alle nødvendige midler i brug" for at forsvare Rusland og det russiske folk.

- Putin talte for meget om nukleare våben til, at man ikke skal tage det alvorligt, siger Claus Mathiesen.

Her taler præsident Putin til det russiske folk:

Resultatet er givet på forhånd

Første skridt er de ulovlige folkeafstemninger i henholdsvis Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja, som finder sted fra fredag og fire dage frem.

Præsident Putin understregede i sin tale, at han bakker fuldt og helt op om dem. Men ifølge Claus Mathiesen er der intet, som tyder på, at der er tale om hverken frie eller fair afstemninger.

- Derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at det skulle ende med et resultat, hvor de lokale siger, at de ikke har lyst til at blive en del af Rusland, siger han.

Hvis de lokale stemmer for at tilslutte sig Rusland, så vil det altså også betyde, at der i russisk optik pludselig går ukrainske styrker rundt på russisk territorium.

- Det vil altså betyde, at de ukrainske styrker krænker Ruslands territoriale integritet, og det kunne i det værst tænkelige tilfælde blive brugt som argument for at anvende masseødelæggelsesvåben, siger Claus Mathiesen.

Han understreger, at vi ikke står lige på randen af et atomangreb i Ukraine.

- Jeg ønsker ikke at fremmane et skræmmebillede af, at han allerede er ved at åbne atom-kufferten og trykke på knappen, for det er ikke der, vi er. Men det vil være både farligt og lemfældigt, hvis man ikke tog det alvorligt.

Sådan står fronten i Ukraine. (Foto: Nathalie Nystad (Grafik))

Krigen kan stilne af

Der er dog også en anden, mere optimistisk udvej, understreger han. Der er nemlig ingen tvivl om, at russerne gerne vil beholde områderne i den sydlige del af Ukraine, blandt andet for at have en fast landforbindelse til Krim-halvøen.

- Derfor kan det også godt være, at Rusland vil bruge afstemningerne til at sige, at de nu har fået det, de kom efter, og at krigen dernæst fryser fast og stilner lidt af, siger Claus Mathiesen.

Han tilføjer, at det ikke er utænkeligt, at de 300.000 russiske soldater, som står til at blive indkaldt, skal bruges til at beskytte disse fire regioner.

- Putin sagde selv i sin tale, at de skal bruges til at beskytte kontaktlinjen. Det kunne jo godt lyde som om, at det ikke nødvendigvis er hærsoldater alle sammen, der skal sættes ind for at angribe yderligere i Ukraine, men at de derimod skal sikre de nuværende territorier. Der kan sagtens komme et behov for øget patruljering i regionerne, siger Claus Mathiesen.

Men selv hvis det skulle ende sådan, så er konflikten ikke løst, for som det ser ud nu, vil hverken Ukraine eller resten af det internationale samfund anerkende, at de fire ukrainske regioner bliver russiske.

Så sent som i går sagde Tyrkiets præsident, Recep Erdoğan, at hvis der skal opnås fred i Ukraine, så skal Rusland levere alt det land, de har taget, tilbage til ukrainerne. Det gælder også Krim-halvøen, som russerne annekterede for otte år siden.

- Det vil være en ny uløst situation, og hvordan man så kommer videre derfra, ved jeg ikke. For jeg tror fortsat ikke, at Nato-landene hverken har lyst eller appetit på at blande sig, understreger Claus Mathiesen.