Lesbos' borgmester har følt sig svigtet. Nu øjner han et lille håb

EU-kommissionens nye asyludspil har allerede skabt stor debat i Europa.

På Lesbos håber borgmester Stratis Kytelis, at EU-kommissionens nye asyl- og migrantudspil en gang for alle kan hjælpe øen ud af den krise, den har befundet sig i i de seneste år. (Foto: Nick Johansen © DR Nyheder)

Når Stratis Kytelis, der er borgmester på Lesbos, kigger ud af de store vinduer på sit kontor, kan han se hen over havet til den tyrkiske kyst.

Det er her, titusindvis af flygtninge og migranter i løbet af de seneste fem år er kommet sejlende fra og har ændret livet på den græske ø fuldstændigt.

- Det har været den hårdeste periode for mig som politiker, men også for øen og dens beboere, siger Stratis Kytelis, der har været i politik i 30 år.

Rundt langs Lesbos’ kyst står restauranternes stole tomme. Der er ingen både i havnene længere, og hotellerne løber alene rundt på pressefolk og NGO-arbejdere, for turisterne droppede øen længe før, nogen havde hørt om corona, fortæller de lokale.

- Konsekvenserne har været kolossale for vores økonomi og for vores samfund, forklarer borgmesteren.

Hans mahogniskrivebord er placeret mellem to flag. Det blåhvide græske på den højre side, og EU’s blå flag med den gule stjernecirkel på den venstre.

Borgmesteren føler dog, at både hans regering og den europæiske union har svigtet øen. Derfor kræver det også en dyb indånding at tro på, at EU’s nye asyl- og migrationsudspil, der blev præsenteret i går, er andet end gammel vin på nye flasker.

Og EU har før spillet ud med forslag, der efterfølgende er blevet mødt med afvisninger fra medlemslandene.

- Jeg vil så gerne tro på, at den kommende diskussion og dialog kommer til at være oprigtig. Alle europæiske venner må vise deres solidaritet, vokse med opgaven og indse, at Grækenlands grænse og grænsen til den europæiske union er den samme, siger han.

  • Vaggelis Violatzis kigger over mod den nye flygtningelejr. De seneste fem år er det gået ned ad bakke for hans landsby, Panagiouda, der ligger bare én kilometer væk. Restauranterne står tomme langs havnefronten, der engang bugnede af liv. (Foto: Nick Johansen © DR Nyheder)
  • Det er ikke til at vide, om det er grækerne eller de nytilkomne, der har skrevet denne besked. Men de er enige om, at lejren er uholdbar. (Foto: Nick Johansen © DR Nyheder)
  • En del af de mindste børn er født i Moria-lejren. (Foto: Nick Johansen © DR Nyheder)
  • En del af EU's nye plan går ud på, at der kommer særlig hjælp til børn og deres familier. (Foto: Nick Johansen © DR Nyheder)
  • Susan Ibrahimi flygtede fra Afghanistan, fordi kvinder ikke må undervise. Da hun kom til Lesbos, begyndte hun at undervise flygtningebørnene i Moria-lejren. Nu er hendes klasseværelse brændt ned, og i den nye lejr er der ikke nogen skole. (Foto: Nick Johansen © DR Nyheder)
1 / 5

'En barsk påmindelse'

Europa-Kommissionen havde dog Lesbos i baghovedet, da den i går fremlagde sit længe ventede asyludspil.

Det nuværende asylsystem er brudt sammen, erkendte kommissionsformand Ursula von der Leyen fra talerstolen. Og Lesbos, der er lidt større end Lolland, har i den grad lidt under, at de europæiske politikere ikke har kunnet blive enige om en erstatning.

Det blev særligt tydeligt tidligere på måneden, hvor en omfattende brand jævnede øens omstridte Moria-flygtningelejr med jorden og efterlod tusindvis af børn og voksne uden noget tag over hovedet.

- Moria er en barsk påmindelse for os: Vi bliver nødt til at finde holdbare løsninger, når det kommer til migration. Og vi bliver alle nødt til at gøre mere, lød det fra Ursula von der Leyen, som nu kræver 'obligatorisk solidaritet' fra alle medlemslandene.

Tidligere denne måned besøgte DR Nyheder Moria-lejren:

EU-kommissionen lægger blandt andet op til at indføre en ny såkaldt 'solidaritetsmekanisme', som ikke mindst 'frontlinjestaterne' i Sydeuropa kan aktivere, hvis der pludselig opstår eksempelvis en voldsom tilstrømning af mennesker.

Her skal de resterende medlemslande tvinges til at hjælpe til. Enten ved at tage imod nogle af de mennesker, som man vurderer, har ret til at søge om asyl, eller ved at sende nogle af de personer, der ikke har ret til at opholde sig i landet, tilbage til deres oprindelseslande.

Samtidig ønsker EU-kommissionen blandt andet at styrke EU’s ydre grænse og blive bedre til at frasortere folk uden beskyttelsesbehov og sende flere tilbage til deres oprindelseslande.

Alt sammen for blandt andet at hjælpe beboerne på Lesbos. Og selvom borgmester Stratis Kytelis fortsat er skeptisk, så er han ikke helt uden håb.

- Jeg tror på, at vi med god vilje fra alle europæere kan finde en løsning. Det vil være et lys for enden af tunnellen, der kan lede os ud af denne blindgyde, siger han.

Danmark og Ungarn siger nej

Det er især Grækenland og de andre middelhavslande, som i de seneste år har været under et stort pres fra flygtninge og migranter fra især Mellemøsten og Afrika.

I dag er der flere end 121.000 asylansøgere i Grækenland, viser tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), og godt 27.000 af dem befinder sig på de græsker øer. Og selvom corona-pandemien har bremset en del af tilstrømningen i år, har grækerne siden årsskiftet taget imod flere end 12.500 flygtninge og migranter.

Italien er dog det EU-middelhavsland, der har modtaget flest - knap 22.500 personer i år - og derfor har der også her været stort fokus på det nye EU-udspil i Rom.

Landets premierminister, Giuseppe Conte, er dog positiv over udspillet, som han i går på Twitter betegnede som 'et vigtigt skridt i retning af en ægte EU-migrationspolitik'.

Men han understregede, at det ikke alene er Italien og de andre frontlinjestater, som kan tage sig af de store migrantstrømme. Her er der behov for klare forsikringer om, at man både får tilbagesendt og omplaceret folk, så enkelte lande ikke bukker under.

Men netop spørgsmålet om omplacering af asylansøgere er et af dem, der i de seneste år har skabt størst debat medlemslandene imellem. Danmark har sammen med flere central- og østeuropæiske lande, ikke mindst Ungarn og Polen, været kategorisk imod tanken om nogen former for obligatorisk omfordeling.

Og fra dansk side er der heller ikke opbakning til EU-kommissionens nye tanke om en 'solidaritetsmekanisme', selvom den gjorde meget ud af at understrege, at obligatoriske omfordelinger ikke er med i det nye udspil. Hvis et land beslutter sig for at tilbagesende folk i stedet for at tage imod asylansøgere, så er det også landets eneansvar, at det rent faktisk sker.

- Hvis det ikke lykkes Danmark at hjemsende folk til et land i Mellemøsten eller Afrika, så kommer de alligevel til Danmark efter otte måneder, siger Kaare Dybvad Bak (S), der er vikarierende udlændinge- og integrationsminister.

Danmark ønsker derimod at etablere modtagecentre uden for EU's grænser, hvor folk kan få behandlet deres asylansøgninger, og det bakker lande som Ungarn og Tjekkiet op om. De er begge skeptiske over udspillet.

- Et gennembrud ville være hotspots, så ingen kan komme ind på EU's territorium uden tilladelse, lød det tidligere på dagen fra Ungarns premierminister, Viktor Orban, beretter Ritzau.

- Folk, der kommer fra disse lande, skal stoppes ved grænsen og sendes hjem til deres lande, hvor de skal modtage hjælp, tilføjede den tjekkiske premierminister, Andrej Babis.

Det er uvist, hvornår forhandlingerne om den nye asyl- og migrantpolitik går i gang, men EU-kommissionen håber, at de kan være færdige, inden året er omme.

Indtil kan Stratis Kytelis og de andre Lesbos-beboere ikke gøre andet end at vente.

Facebook
Twitter