Libanesere i store gadefester demonstrerer mod dyrere telefonopkald: 'Politikerne er skideligeglade med os'

Et sjældent samlet libanesisk folk har fået nok af arbejdsløshed, forurening og korrupte politikere.

Det lignede mest af alt store gadefester, da unge som gamle, mænd som kvinder og kristne som muslimer i Libanon i går demonstrerede for tredje aften i streg.

Der var DJ's, mobiltelefoner med lyset tændt i udstrakte arme, og der lød jubel blandt de mange titusinde mennesker, der var mødt op til protester i mange af landets store byer.

De samme scener udspiller sig i byer igen i dag, og i hovedstaden Beirut er omkring 100.000 mennesker samlet for at fortsætte protesterne.

- Det ligner måske et karneval eller en festival. Folk fejrer, at vi står samlet mod regeringen, siger Marwan Hamdam, der er en af de titusinder af libanesere, der har demonstreret de seneste dage.

Marwan Hamdam er 39 år, filmproducer og bor i Beirut.

Protesterne blev udløst torsdag aften. Det skete, efter at landets regering havde varslet at indføre en skat på telefonopkald på tjenesten WhatsApp, der er en app til telefonopkald og sms'er, og som bliver brugt af langt de fleste libanesere.

Det lyder som en lille ting. Men den skat var dråben, der fik bægeret til at flyde over for mange libanesere, der beskylder politikerne for at være bundkorrupte, og at den korruption har smadret landets økonomi.

Marwan Hamdam har tænkt sig at demonstrere, så længe der bare er fem mennesker, der stadig er på gaden. (© PRIVATFOTO)

- Vi har lidt i årevis nu på grund af den virkelig dårlige økonomiske og sociale situation her i Libanon. Økonomien er ved at kollapse.

- Her er ingen job, ingen penge, og regeringen er korrupt. Politikerne er skideligeglade med os, siger Marwan Hamdam.

Regeringen har efter protesterne droppet at indføre skat på WhatsApp. Men det får ikke demonstranterne til at blive hjemme.

- Vi er ved at dø langsomt. De her fejringer under demonstrationerne er en hyldest til livet. Vi er i live. Vi vil leve. Vi vil ikke lade dem slå os ihjel, siger Marwan Hamdam.

I flere af de store byer i Libanon udviklede demonstrationerne sig til store fester i går aftes:

'Revolution, revolution, revolution'

Den lille skat på WhatsApp kommer i kølvandet på årevis med en mildt sagt skrantende økonomi i Libanon.

Arbejdsløsheden er oppe på 25 procent, og landet er dybt forgældet og skylder 150 procent af sin statskasse væk til både andre stater og banker.

Først i juli lykkedes det regeringen at lande en aftale om et budget for i år. Med den fulgte en række skatter, der rammer befolkningen. I september erklærede premierminister Saad al-Hariri landet i økonomisk undtagelsestilstand.

Landet har en seriøs skraldekrise, der har stået på siden 2015, hvor en stor losseplads lidt udenfor Beirut lukkede ned.

Det er stadig ikke lykkedes regeringen at finde en løsning på at håndtere de store mængder affald, og skrald bliver dumpet langs hovedveje i stedet.

En køretur sydpå fra Beirut er en blandet fornøjelse. Hovedvejen går langs kysten og igennem store bananplantager.

Men udsigten bliver forstyrret af en umiskendelig sødlig stank, der strømmer ind ad vinduerne med jævne mellemrum. Det er lugten af skrald, der bliver brændt af. Og det er afbrænding, der har store sundhedsmæssige konsekvenser.

Overalt i landet er der store demonstrationer mod regeringen.

80 kilometer syd for Beirut ligger havnebyen Tyre. Byen bryster sig af at have noget af det reneste vand langs hele Libanons 225 kilometer lange kyst ud til Middelhavet.

Der skal heller ikke meget til, for at man i Libanon kan kalde havet renere end andre steder.

Mange steder bliver både skrald og kloakker tømt direkte ud i havet, der mange steder er så forurenet af kolibakterier fra menneskers afføring og kemisk affald, at det er decideret sundhedsskadeligt at bade i det.

Selv i Tyre, hvor mange indbyggere er stolte af det rene hav, er der problemer.

Hoteller er den seneste tid begyndt at hælde kloakvand direkte ud i havet, hvor der ellers holder havskildpadder til, som lægger æg på sandstranden.

Og også i Tyre er der store demonstrationer, hvor den kvindelige fodboldtræner Aseel Basma har indtaget en ledende rolle i demonstrationerne.

Aseel Basma er fodboldtræner og zumbainstruktør i Tyre i det sydlige Libanon. (© PRIVATFOTO)

Hendes mål er det samme som for de mange andre demonstranter. Hun vil have ændringer i det politiske system. Det skal være slut med korruption og den dårlige økonomi, der er ved at tvinge landet i knæ.

Aseel Basma er midt i en demonstration og kan ikke tale i telefon samtidig, men i en besked skriver hun:

- Revolution, revolution, revolution, revolution, revolution, revolution.

Krigen i Syrien har ramt Libanon

I den østlige del af Libanon ligger Bekaa-dalen, der er en lang dal, der strækker sig langs den syriske grænse.

Her mærker libaneserne et andet af de store problemer i Libanon. Nemlig de op mod 1,5 millioner flygtninge fra Syrien.

Johaina Jarrah er 35 år og bor i Bekaa i Libanon.

Langs hovedvejen i dalen ligger der teltlejre, der efter knap otte års krig i Syrien mere eller mindre er blevet permanente installationer i dalen.

Flygtningene i sig selv lægger et stort pres på Libanons i forvejen forfaldne infrastruktur og økonomi.

Men krigen i Syrien har også betydet, at Libanons eksport er medtaget.

- Vi havde en stor eksport gennem Syrien, så det har påvirket vores økonomi direkte, siger 35-årige Johaina Jerrah.

Hun er uddannet i lægemiddelindustrien, men ifølge hende gjorde økonomien, at hun ikke længere kunne arbejde på et af landets sygehuse.

I stedet arbejder hun nu som aktivist og som sikkerhedskonsulent for nødhjælpsorganisationer i Bekaa-dalen.

De seneste dage har hun været med til at samle folk til demonstrationer i området, eftersom vejene til Beirut har været blokeret. Men i dag er hun på vej til Beirut for at demonstrere.

- Det her handler ikke bare om WhatsApp. Det er en masse ting, der har hobet sig op over flere år. Det rammer alle libanesere, og regeringen har bare set igennem fingre med det hele.

- Vi vil have Hariri til at gå af som premierminister. Vi håber, at politikerne vil aflevere de stjålne penge tilbage til deres folk. At politikerne får nedbragt gælden. At Libanon vil rejse sig igen, siger hun.

  • Demonstrationerne i Libanon er vokset dag for dag siden i torsdags. (Foto: Nabil Mounzer)
  • Demonstrationerne i Libanon er vokset dag for dag siden i torsdags. (Foto: Nabil Mounzer)
  • Demonstrationerne i Libanon er vokset dag for dag siden i torsdags. (Foto: IBRAHIM AMRO © AFP or licensors)
  • Demonstrationerne i Libanon er vokset dag for dag siden i torsdags. (Foto: ALI HASHISHO)
1 / 4

Et sjældent samlet folk

Libanon er på mange måder et sammensat land med et hav af forskellige politiske partier, der er forankret i forskellige religiøse sekter.

Det kan også ses i landets regering, og det er vedtaget ved lov, at præsidenten skal være kristen. Premierministeren skal være sunnimuslim, mens formanden for parlamentet skal være shiamuslim.

Derudover er der også en lang række religiøse mindretal repræsenteret gennem deres partier i regeringen.

Men demonstrationerne har intet med religion at gøre. Tværtimod.

- Det her har intet med partipolitik eller religion at gøre. Det her er alle. Det er for mænd og for kvinder, og folk, der kun vil kritisere et enkelt parti, bliver bedt om at forlade demonstrationerne, siger Johaina Jarrah.

Og for Marwan Hamdam i Beirut er det også specielt, at det libanesiske folk står så samlet, som de gør nu:

- Det er ret unikt. Men folk har simpelthen fået nok. Selv i den sydlige del af landet, hvor det er de shiitiske partier Hizbollah og Amal, der kontrollerer som diktatorer.

Udenrigsministeriet advarer mod demonstrationerne

De første to dages demonstrationer i landet gik voldsomt for sig.

Mens demonstranter angreb parlamentsbygningen i det centrale Beirut, blev militæret sat ind for at hjælpe politiet med at slå oprøret tilbage.

Tåregassen hang tykt i luften, og der blev ad flere omgange affyret skud. Flere demonstranter har råbt nedladende slagord om præsidenten, Michel Aoun.

- Tyv, tyv, Michel Aoun er en tyv, lød det blandt andet i går.

Og det er på trods af, at fornærmelser af præsidenten kan koste en tur i fængsel.

Det danske udenrigsministerium har da også opdateret sin rejsevejledning for Libanon og advarer danskere om at holde sig fra demonstrationerne, da "de kan udvikle sig voldeligt".

  • De to første dages demonstrationer i Beirut udviklede sig til sammenstød mellem demonstranter, politi og militæret. (Foto: MOHAMED AZAKIR)
  • De to første dages demonstrationer i Beirut udviklede sig til sammenstød mellem demonstranter, politi og militæret. (Foto: MOHAMED AZAKIR)
  • De to første dages demonstrationer i Beirut udviklede sig til sammenstød mellem demonstranter, politi og militæret. (Foto: Str © AFP or licensors)
1 / 3

Protesterne har allerede haft nogle effekter.

Natten til i dag har det kristne koalitionsparti De Libanesiske Styrker trukket sig ud af regeringen.

Premierminister Saad el-Hariri gav fredag sig selv og sin regering en deadline på 72 timer for at finde løsninger på, hvordan den økonomiske krise kan afværges.

Men det tror Marwan Hamdam langt fra på.

- Det er ikke muligt. Det er langt mere kompliceret end det. Regeringen er nødt til at gå af. Hvad der kommer efter kan måske være værre. Men måske bliver det bedre.

- Jeg kommer i hvert fald til at demonstrere, så længe der bare er fem andre, der gør det, siger han.

Rettelse: I faktaboksen om Libanon fremgik der tidligere ved en fejl, at borgerkrigen sluttede i år 2000, men det er nu ændret til 1990. Ligeledes er det rettet, at Syrien ligger øst og nord for Libanon og ikke vest og nord, som der stod.