Liberal leder triumferer ved parlamentsvalg i Canada

De liberale har ifølge prognoser vundet valget, og dermed ventes Justin Trudeau at blive premierminister.

Der var stor fest i Trudeaus hovedkvarter i nat, efter det stod klart, at Canada skal have ny regering - med ham i spidsen. (Foto: Chris Wattie © Scanpix)

Efter ni år med konservativt styre under premierminister Stephen Harper skal Canada have ny regering og ny politisk leder.

Vinder af mandagens parlamentsvalg bliver Canadas Liberale Parti, der er anført af Justin Trudeau. Det viser prognoser fra tv-stationerne CTV og CBS ifølge flere nyhedsbureauer.

Det er endnu uvist, om de liberale har sikret sig et flertal af pladserne i parlamentet. Men ifølge Reuters tyder de foreløbige resultater på, centrum-venstre-partiet har fået så mange stemmer, at det muligvis rækker til at få hovedparten af de 338 mandater.

Den 43-årige Justin Trudeau er ældste søn af Canadas tidligere premierminister Pierre Trudeau.

/ritzau/

Facebook
Twitter