Libyens premierminister befriet

Bortførere har torsdag frigivet Libyens premierminister, Ali Zeidan, som har været bortført siden daggry.

Det var angiveligt en gruppe bestående af tidligere oprørere, der stod bag bortførelsen af premierministeren. (Foto: : MAHMUD TURKIA © Scanpix)

Bortførere har torsdag frigivet Libyens premierminister, Ali Zeidan, som har været fanget siden daggry.

Libyens premierminister, Ali Zeidan, som tidligt torsdag morgen blev bortført, er igen på fri fod.

Det oplyser den libyske udenrigsminister, Mohammed Abdelaziz.

Bortført ved daggry

- Han er blevet befriet, men vi har indtil videre ikke yderligere detaljer angående omstændighederne ved hans løsladelse, siger Mohammed Abdelaziz til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge flere kilder blev Zeidan ved daggry bortført af en gruppe bevæbnede mænd fra et hotel i hovedstaden Tripoli.

Inden frigivelsen oplyste kilder fra landets indenrigsministerium, at premierministeren blev behandlet godt og var ved godt helbred.

Det var angiveligt en gruppe bestående af tidligere oprørere, der stod bag bortførelsen.

Gruppen, der går under navnet Operations Room of Libya's Revolutionaries, fortalte i en meddelelse, at de bortførte premierministeren, fordi den libyske regering havde kendskab til amerikanske planer om at tage en ledende al-Qaeda-figur, Anas al-Liby, til fange.

Selv kaldte gruppen bortførelsen for en anholdelse og sagde, at den handlede på en ordre fra statsadvokaten. Den påstand er ikke blevet bekræftet.

CIA-operation

Anas al-Liby blev i sidste uge tilbageholdt i en fælles operation af den amerikanske hær, FBI og CIA.

Han var eftersøgt for bombeangrebene mod USA's ambassader i Kenya og Tanzania i 1998 og figurerede på FBI's liste over mest eftersøgte terrorister med en dusør på fem millioner dollar.

Zeidan blev premierminister i efteråret 2012. Han er en mand, der gennem årtier har kæmpet en politisk kamp mod Gaddafi.

Han er tidligere karrierediplomat, men vendte Gaddafis styre ryggen i 1980, da han var ambassadør i Indien. Derpå tilbragte han de næste cirka 30 år i eksil.

/ritzau/

Facebook
Twitter