Lige om lidt er briterne ude: Hvem skal så være Danmarks storebror i Bruxelles?

Danske interesser i EU kan blive klemt efter briternes farvel.

Historisk set har Danmark og Storbritannien haft et tæt forhold i EU. Spørgsmålet er, hvem der skal udfylde det tomrum for Danmark, nu hvor briterne forlader samarbejdet. (Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson)

Christel Schaldemose ved allerede nu, at det bliver mærkeligt at møde på arbejde i Bruxelles i næste uge.

I de 14 år, den socialdemokratiske politiker har siddet i Europa-Parlamentet, har hun haft et særligt tæt forhold til sine britiske kollegaer.

Både på det politiske plan, hvor der har været mange overlap mellem de danske og de britiske holdninger. Men også på det kollegiale og mere personlige plan.

- Der er bare et eller andet, der gør, at vi har lettere adgang til hinanden. Jeg tror, det skyldes sproget. Det er så nemt at snakke med dem. Og så deler vi humoren, fortæller hun.

Men det slutter i morgen, når Storbritannien forlader EU-samarbejdet efter 47 år.

Det betyder, at Christel Schaldemose skal sige farvel til de ti kollegaer fra det britiske søsterparti, Labour, som i dag holder til et par etager over hende i parlamentsbygningen.

- Det bliver trist. Vi mister en meget, meget central allieret på en lang række områder, som vi har kunnet stå lidt i ly af. Eksempelvis når det kommer til at drive EU mere effektivt og lidt mindre føderalistisk, end nogle af de andre lande gerne vil. Det er virkelig noget, der vil kunne mærkes, siger hun.

Den samme følelse har Venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard, som deler gruppelokale med Liberaldemokraterne.

- Det er en politisk storebror i det europæiske samarbejde, vi mister. Vi har igennem alle årene kunnet lægge os i slipstrømmen på briterne og lade dem gøre det hårde arbejde på centrale områder som frihandel og det indre marked, siger han.

- Den bulldozer mister vi nu, og politisk set bliver det et stort problem for os.

Vigtigste stemme for Danmark

Danmark og Storbritannien har haft et nært, politisk forhold, siden de begge blev medlemmer af EF, forløberen for EU-samarbejdet, i 1973.

- Storbritannien har været vigtigere for Danmark end noget andet land, når det har handlet om at udtrykke og forsvare deres fælles synspunkter i EU. Derfor er der også mange i Danmark, der føler sig lidt forrådt over brexit, forklarer Josef Janning.

Han har arbejdet som seniorforsker for den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations, hvor han blandt andet har undersøgt de forskellige landealliancer i EU.

Og ifølge Josef Janning er der flere årsager, heriblandt den tætte samhandel, til det nære forhold mellem Storbritannien og Danmark.

- Derudover har der i begge lande været en årelang skepsis mod et centraliseret og føderalt Europa. Begge mener, at EU først og fremmest skal være et handelsmarked, forklarer han.

Det er Morten Løkkegaard enig i.

- Vi har brugt dem til at gøre op med fransk protektionisme og tysk tøven, siger han og tilføjer, at de britiske politikere ikke nødvendigvis har haft et særligt blødende hjerte over for danskerne.

De har bare plejet deres egne interesser, ikke mindst på handelsområdet, som ligger tæt på ad de danske. Og det har vi kunnet lukrere på, fordi de har fyldt så meget ved forhandlingsbordet.

- I EU-sammenhæng betyder størrelse noget, siger han.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), går efter, at Danmark fortsat kan have et godt forhold til briterne. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Tomrum skal fyldes

Det er den radikale Martin Lidegaard, der var Danmarks udenrigsminister fra 2014 til 2015, enig i.

- Storbritannien er både berømt og berygtet for at forsvare egne interesser. Og de har også nogle gange brugt - og misbrugt - deres tætte allierede, fordi de er så vanvittigt dygtige på det diplomatiske niveau, siger han og nævner de klimaforhandlinger, han stod i spidsen for under det danske EU-formandskab i 2012.

- På den ene side havde jeg en britisk kollega, der holdt den grønne fane højt og bakkede op om vores klimamål. Men da regningen skulle deles, og der skulle findes konkrete løsninger, forstod briterne godt at forsvare deres egne interesser, siger han.

Men der er ingen tvivl om, at Storbritannien har fyldt meget i dansk EU-politik, understreger den radikale politiker.

- Derfor kommer vi til at savne dem på mange områder. Men det er også et tomrum, som Danmark kan være med til at udfylde.

Daværende premierminister David Cameron og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ville begge have nationale rabatter, da EU's nuværende langtidsbudget blev forhandlet på plads for syv år siden. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Danmark mangler tætte allierede

Spørgsmålet er netop, hvem Danmark nu skal vende sig mod.

Da Josef Janning undersøgte de forskellige alliancer blandt medlemslandene, viste det sig, at Danmark er det land, der har færrest politiske venner i EU.

- Danmark mangler nogle meget tætte allierede. Danmark kigger mod Sverige, men de har ikke den samme interesse i os. De ser mere mod Finland. Derudover kigger Danmark mod Holland. Men selvom hollænderne er interesserede i os, har de også andre prioriteter, forklarer han.

Han peger dog på netop Sverige og Finland samt Beneluxlandene – Belgien, Holland og Luxemburg – som mulige nye alliancepartnere for Danmark. Og Christel Schaldemose er enig i, at der ikke er ét land, der kan erstatte Storbritannien.

- Vi skal have fat i rigtig mange partnere, siger hun og nævner Sverige, Holland, Østrig og Tyskland, når det kommer til de store økonomiske spørgsmål i EU.

De bliver lige som Danmark ofte anset som EU's budgetbisser, der gerne vil bruge færre penge, end landene i Syd- og Østeuropa eksempelvis vil.

- Når det handler om at undgå for meget EU-lovgivning på arbejdsmarkedet, er det måske nogle østeuropæiske lande, vi skal samarbejde med. Og når det handler om migration, er det Østrig og til dels også Frankrig, siger Christel Schaldemose.

Den danske statsminister Poul Schlüter (K) mødtes mange gange med sin britiske kollega, premierminister Margaret Thatcher, da de begge sad ved magten. Thatcher var kendt for sin hårde kurs over for det daværende EF-samarbejde. (Foto: KEYSTONE © Scanpix)

Brug for ny kurs

Josef Janning understreger dog, at Danmarks helt store udfordring er den forholdsvis skeptiske tilgang, vi har til EU-samarbejdet - og som vi hidtil har delt med briterne.

Vi har fire forbehold, blandt andet i forhold til forsvars- og retspolitikken. Vi står uden for eurosamarbejdet, og så er vi på den skeptiske fløj, når det kommer til europæiske integration.

Men ifølge Josef Janning bliver svært for Danmark at fastholde den kurs, nu hvor vi ikke længere har en britisk storebror til at tage de store slagsmål med Tyskland og Frankrig ved forhandlingsbordet.

- Det bliver svært at opbygge en koalition, hvis man som Danmark er passiv og skeptisk, når det kommer til at styrke integrationen i EU. Og hverken Sverige, Finland, Beneluxlandene eller Østrig er interesserede i at indgå i en, hvor man bare nedlægger veto hele tiden, siger han og fortsætter:

- Hvis man som medlemsland vil imponere Berlin og Paris og have indflydelse, bliver man nødt til at vise et bredere engagement. Man skal vise, at man aktivt vil være med til at forme EU-politikken. Og her har jeg min tvivl, når det kommer til Danmark.

Josef Janning vurderer, at brexit på den korte bane vil føre til en mere EU-kritisk kurs i Danmark.

- Men når de danske politikere først har slikket deres sår, kan det føre til, at Danmark bliver en mere aktiv spiller i EU-politikken.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes flere gange med den daværende britiske premierminister, Theresa May, da forhandlingerne om udtrædelsesaftalen stod på. Nu er spørgsmålet, hvem der skal hjælpe Danmark i EU. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
Facebook
Twitter