Ligene ligger i Butjas gader efter russiske styrker har forladt byen

Ifølge byens borgmester er flere end 300 indbyggere blevet dræbt i byen Butja.

Ødelagte russiske militærkøretøjer står på forstadsgaderne i Butja. Byen ligger i Kyivs nordvestlige hjørne. (Foto: © ZOHRA BENSEMRA, Ritzau Scanpix)

Normalt forbinder man gaderne i en søvnig forstad med halvtomme gader prydet med en masse parkerede, familievenlige biler.

Sådan ser billedet på ingen måde ud i Butja, der er en af Kyivs yderste forstæder.

I stedet flyder gaderne med smadrede, nedbrændte militærkøretøjer og lig, efter de russiske styrker har forladt området, som nu igen er på ukrainske hænder.

Det viser billeder samt de beretninger, som de første medier bringer fra Butja.

Et af de medier, der har besøgt byen, er britiske BBC. Her berettes det, at byen var centrum for bagholdsangreb, da de russiske styrker bevægede sig fra Kyivs lufthavn og ind mod hovedstaden.

BBC har talt med civile i byen, der har undveget russerne. De fortæller, at ukrainske soldater angreb den russiske konvoj med blandt andet droner, der er købt hos tyrkerne, men at flere frivillige også angreb de russiske styrker.

ADVARSEL: Videoen indeholder voldsomme optagelser.

Over 300 indbyggere menes at have mistet livet

At det har kostet liv, ses tydeligt. I gaderne lå mindst 20 lig, da de ukrainske styrker igen kunne få adgang til byen, beretter flere medier.

Byens borgmester fortæller, at 280 mennesker er blevet begravet i en massegrav, hvor hænder og fødder stikker op af jorden. I alt vurderer borgmesteren, at flere end 300 indbyggere i Butja er blevet dræbt. Det har ikke været muligt for DR Nyheder at verificere de tal.

En af de indbyggere, der har overlevet kampene, er den 66-årige Vasily, som ikke præsenterer sig med sit efternavn.

Han fortæller til Reuters, at han fra sit hus kan se en halv snes lig. En død mand ligger ved siden af sin cykel i rabatten med gulligt ansigt og indsunkne øjne, beretter Reuters.

Der er kommet nødhjælp til Butja, hvor lokale her henter mad. (Foto: © KONSTANTIN KUZHELNIY, Ritzau Scanpix)

Et andet lig ligger på gaden kun få meter fra Vasilys hoveddør. Vasily siger, manden er hans søns gudfar. En livslang ven.

Ingen ved, hvordan de nøjagtigt døde. Men de bærer ikke uniformer, og ifølge Reuters har de været døde i flere dage, måske endda i flere uger.

- Dumme svin, lyder det grædende fra Vasily ifølge Reuters.

Vasily fortæller, at byens indbyggere har siddet i kældre i to uger uden mad, uden lys og uden varme.

74-årige Mariya Zhelezova, som det britiske nyhedsbureau møder, er ude at gå med sin datter. Hun fortæller, at hendes hus blev angrebet, og at kugler brød gennem vinduesglasset, og at hun under en gåtur var tæt på at blive skudt.

- Vi vil ikke have, at de kommer tilbage, siger hun til Reuters.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder situationen i Butja for frygtelig, og at de ansvalige skal stilles til ansvar. (© Fra Twitter)

Forsker sidestiller det med Eksjugoslavien

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er ph.d. og militærforsker ved Forsvarsakademiet, siger, beretningerne fra Butja er meget alvorlige.

- Hvis der er tale om summariske henrettelser (henrettelser uden rettergang, red.), er det meget alvorligt. Det nærmer sig noget af det værste, man kan gøre.

Han forklarer, at de døde civile på gaderne i sig selv ikke nødvendigvis er en krigsforbrydelse. Det skyldes, at de civile kan have været mistænkt for at deltage i den væbnede konflikt.

Men vidneberetninger om, at russiske styrker har henrettet civile – uden mistanke om at de aktivt var en del af krigen – er en alvorlig krigsforbrydelse.

Han sidestiller beretningerne fra Butja med krigsforbrydelserne i Eksjugoslavien, hvor flere efterfølgende er blevet idømt lange straffe.

Flemming Splidsboel, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier, skriver på Twitter, at billeder fra Butja cenmenterer opfattelsen af Rusland som en pariastat. (© twitter)

Nødvendigt at upartiske anklagemyndigheder hurtigt får adgang

Kenneth Øhlenschlæger Buhl forklarer, at det lige nu er svært at verificere beretningerne fra Butja, og at det derfor er vigtigt, at upartiske anklager – eksempelvis fra Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed – får adgang til vidner, og at der bliver lavet retsmedicinske undersøgelser af de formodede civile ofre.

Hvis ikke af dem, så af de lokale anklagemyndigheder eller menneskerettighedsorganisationer.

I takt med at de russiske styrker formodes at forlade flere områder, forudser Kenneth Øhlenschlæger Buhl, at vi vil se endnu mere af samme skuffe.

- Og jeg kan forestille mig, at vi i Donbass-regionen vil se en endnu mere intens kamp mellem de prorussiske og ukrainske civile. Det område er i en form for borgerkrig, og det fører normalt til endnu flere overgrebcivile, siger han.

Hvis det lykkes at indsamle bevismateriale, kan Rusland så undgå at blive stillet til ansvar for det her?

- Rusland kan ikke snyde sig udenom. Den Internationale Straffedomstols har jurisdiktion (magt til at udøve lov og ret, red.), og staterne kan føre sådanne sager mod Rusland. Men der kan gå lang tid. Tidsrammen kan let være 10 til 20 år, og derfor er det så pinevigtigt, at der bliver indhentet vidneforklaringer, og at det helst er en upartisk part, der gør det, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Desuden fortæller han, at Ukraines domstole også kan retforfølge eventuelle krigsforbrydere, hvis de bliver taget til fange under krigen med Rusland.

Ukraines præsident, Zelenskyj, har sagt, at de russiske styrker kan have lagt miner i de befriede områder omkring Kyiv. Det er ifølge præsidenten blandt andet sket omkring lig og i huse, uden at han konkret har dokumenteret påstanden.

Human Rights Watch har allerede konkluderet, at de russiske styrker har brudt krigens love i de besatte områder.

Forhandleren fra Ukraine, David Arakhamia, har peget på, at tiden er moden til et præsidentmøde mellem Zelenskyj og Putin. Det har Rusland afvist.

Soldater går gennem byen for at se de ødelagte russiske militærkøretøjer. (Foto: © ZOHRA BENSEMRA, Ritzau Scanpix)