LISTE 7 steder i Europa hvor de også taler om løsrivelse

Flere steder i Europa har tanker om løsrivelse medvind i dele af befolkningen. Her er en oversigt:

Det er tilhængerne af folkeafstemningen der dominerer gadebilledet i Cataloniens byer. (Foto: JUAN CARLOS CARDENAS © Scanpix)

Det danske rigsfællesskab - Danmark, Færøerne og Grønland - er ikke en given ting. Både i Grønland og Færøerne er der en vedvarende debat om forholdet til Danmark, og stærke politiske kræfter ønsker løsrivelse.

Krav om uafhængighed er, også i nyere tid, i varierende grad en del af dagsordenen i Europa.

Catalonien

Selvstændighed er et krav fra partier, der spænder over hele det politiske spektrum - fra konservative til venstre-radikale. Der er talstærke græsrodsbevægelser, der har gjort den catalanske "nationaldag" - Diada'en - den 11. september, til en manifestation, der samler flere hundredtusinder mennesker i Barcelona.

Der har været gennemført flere uofficielle "folkeafstemninger" om løsrivelse fra Spanien: 2009, 2014 og nu 1. oktober 2017.

Den spanske forfatningsdomstol - og regeringen - anerkender ikke afstemningen som lovlig.

Baskerlandet

Baskisk nationalisme og sprog var brutalt undertryk under Franco-diktaturet, der blev afviklet sidst i 1970'erne.

Indførelsen af selvstyret, hvor borgerlige nationalister har haft stor indflydelse, stoppede dog ikke den væbnede separatist-gruppe ETA, der blev ved med at udføre angreb og terrorhandlinger helt frem til den erklærede permanent våbenhvile i 2011.

Krav om løsrivelse har opbakning både blandt borgerlige nationalister og det venstreorienterede græsrodsorganisationer og partier.

Norditalien

Partiet Lega Nord, der udspringer fra det nordlige Italien, har med varierende vægt talt for selvstyre eller løsrivelse af hele det nordlige og dele af det centrale Italien, som man betegner som Padania.

Området dækker omring halvdelen af Italien og rummer omkring 34 millioner indbyggere.

Ideen om et Padania har ikke støtte ud over Lega Nords egne rækker, men lægger sig op ad et mere udbredt ønske om effektive forfatningsreformer i Italien.

Belgien

Belgien er organiseret som en forbundsstat, der afspejler at landet har tre officielle sprog og tre officielle sprogområder, plus det dobbeltsprogede Bruxelles. Fransk og flamsk er dominerende, mens tysk er et absolut mindretal.

I begge sproggrupper er der nationalistiske bevægelser. I det fransktalende Vallonien er der kræfter der ønsker indlemmelse i Frankrig, men de er uden politisk betydning.

Nationalismen i den flamsk-talende befolkning i Flandern drejer sig om løsrivelse fra Vallonien, der betragtes som en økonomisk dødvægt.

Den flamske nationalisme tegnes først og fremmest af det stærkt højreorienterede og nationalistiske Vlaams Belang. En forløber til partiet, Vlaams Blok blev i 2004 forbudt af domstolene som en racistisk organisation.

Skotland

Skotland fik eget parlament i 1999, da regerigen og parlamentet i London vedtog at give selvstyre til Skotland og Wales.

Det skotske nationalparti, SNP, har siden 2007 haft den lokale regeringsmagt, og opnåede i 2013 en aftale med regeringen i London om en folkeafstemning. Da vælgerne stemte i 2014 om uafhængighed, vandt nej-siden med 55 procent af stemmerne.

Nationalpartiet lagde efter nederlaget uafhængigheds-visionen til side, men den britiske beslutning om at trække sig ud af EU - Brexit - har fået SNP og den skotske førsteminister Nicola Sturgeon til at holde muligheden for en ny folkeafstemning åben. Det afvises dog kategorisk af regeringen i London.

62 procent af vælgerne i Skotland stemte for at forblive i EU.

Ukraine

De politiske omvæltninger i Ukraine, der begyndte i 2013, førte i foråret 2014 til protester og demonstrationer i det østlige Ukraine, hvor dele af den russisk-talende befolkning opfattede omvæltningerne i hovedstaden som en trussel mod deres sprog og traditionelt stærke forbindelser til Rusland.

En stærkt kritiseret folkeafstemning på Krim-halvøen blev udlagt som et ja til løsrivelse fra Ukraine. To dage efter annekterede Rusland Krim.

Væbnede grupper tog samtidig kontrol med dele af det østlige Ukraine, og afholdt i april og maj folkeafstemninger, der blev brugt som grundlag for at udråbe to uafhængige republikker - Folkerepublikkerne Luhansk og Donetsk.

Regeringen i Ukraine forsøger ad militær vej at genvinde kontrollen over de to områder. Modparten får betydelig støtte over grænsen fra Rusland.

Der har hersket regulær krigstilstand i siden, afbrudt af mere eller mindre effektive våbenhviler.

Eks-Jugoslavien

Republikken Jugoslavien, der dækkede en stor del af Balkan-halvøen, brød sammen i starten af 1990'erne, da nationalistiske kræfter i forbundsstatens forskellige dele erklærede sig uafhængige.

Det udløste en serie af voldsomme krige mellem de forskellige nyetablerede stater, og førte til folkemord, etnisk udrensning, krigsforbrydelser og de største flygtningestrømme i Europa i efterkrigs-tiden.

Den sidste af de væbnede konflikter sluttede først i 1999, da Serbien trak sine styrker ud af provinsen Kosovo, der i 2008 erklærede sig uafhængig.