Litauen åbner for omstridte pushbacks ved grænsen. Men det bliver kaldt 'et skråplan uden lige' af Amnesty

I dag er det ulovligt at skubbe migranter tilbage over grænsen, men det skal EU-landene have lov til, mener den litauiske regering.

Godt 4.100 personer ankom i årets første måneder til Litauen, og det har vakt stor opsigt i det lille baltiske land, der normalt kun modtager en brøkdel af det antal migranter og flygtninge. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

Litauen er ikke et land, der normalt modtager særligt mange flygtninge og migranter. Sidste år var der ikke flere end 81 migranter, som ankom til det baltiske land.

Derfor kom det også som noget af et chok for de litauiske politikere, da flere tusinde personer, heriblandt mange irakere, i begyndelsen af sommeren pludselig begyndte at krydse grænsen fra nabolandet Hviderusland – eller Belarus, som det nu formelt bliver kaldt.

I al hast blev der rullet et meterbredt pigtrådshegn ud langs grænsen, og vagter blev udstationeret i grænselandet for at forhindre, at folk kunne vandre ind i Litauen – og derved også ind i EU.

Men spørger man den litauiske regering, bør EU-landene have endnu flere redskaber til rådighed, hvis de pludselig befinder sig i en situation som den, Litauen blev kastet ud i.

Ifølge indenrigsminister Agne Bilotaite skal medlemslandene fremover have lov til at skubbe såkaldte irregulære migranter tilbage over grænsen til det land, de ankommer fra, uden at de først kan få lov til at søge om asyl.

Det er det, som bliver kaldt pushbacks, og det er i lodret strid med blandt andet EU’s egne regler og med den europæiske menneskerettighedskonvention, da det afskærer folk fra deres grundlæggende ret til at søge asyl.

Men ifølge Litauens indenrigsminister er den nuværende situation uholdbar, og derfor bør folk kun kunne få adgang til landet "på lovlig vis gennem grænsekontrolposter og andre udsete steder". Siden august har den litauiske regering midlertidigt tilladt de omstridte pushbacks langs grænsen.

- Denne foranstaltning (pushbacks, red.) bør legaliseres. Men jeg vil gerne understrege, at det kun kan ske i ekstreme situationer, lød det tidligere på ugen ifølge nyhedsbureauet BNS fra indenrigsminister Agne Bilotaite.

Flere af de personer, der er ankommet til Litauen i den seneste tid, er blevet indkvarteret på nedlagte skoler i byen Kazitiskis. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

Et hybridangreb

Det var den hviderussiske diktator, præsident Aleksandr Lukasjenko, som i forsommeren besluttede at åbne grænserne mod både Litauen og nabolandene Letland og Polen.

Det skete som modreaktion på de skrappe sanktioner, EU-landene i det seneste års tid har indført mod det hviderussiske regime, der er under hård kritik for at se stort på menneskerettighederne og de demokratiske spilleregler. Og præsident Lukasjenko fik fløjet folk via hovedstaden, Minsk, hvorefter han så sendte dem videre mod de tre lande, som også udgør en del af EU’s ydre grænse.

I sidste måned betegnede kommissionsformand Ursula von der Leyen manøvren som "et hybridangreb, der skal destabilisere Europa."

- Regimet i Minsk har brugt mennesker som instrumenter. De har sat folk på fly og bogstaveligt talt skubbet dem mod Europas grænser. Det kan aldrig nogensinde tolereres, sagde hun.

Flere end 4.100 personer er indtil videre ankommet til Litauen via grænsen til Hviderusland, og det er i den slags tilfælde, at det ifølge den litauiske regering skal være muligt for EU-landene at tillade pushbacks.

Det er nemlig heller ikke første gang, at andre lande bruger migranter og flygtninge som et middel til at presse EU.

Sidste år valgte den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, eksempelvis at åbne de tyrkiske grænser mod Grækenland, så tusindvis af flygtninge og migranter kunne rejse afsted til Europa. Det skete i protest over dele af den flygtningeaftale, som EU og Tyrkiet indgik for fem år siden, og det vakte stor opsigt og vrede rundt om i Europa.

Den danske regering har solgt 15 kilometer pigtråd til de litauiske myndigheder for 5,5 millioner kroner. Derudover mener regeringen, at man skal bruge EU-midler på bygge mure og hegn langs EU's ydre grænser. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

EU-kommission: En særlig situation

Fra Europa-Kommissionens side ønsker man dog på nuværende tidspunkt ikke at tage direkte stilling til forslaget fra den litauiske regering.

Tidligere på ugen sagde EU-kommissær Margaritis Schinas - der blandt andet har ansvaret for EU’s nye asyl- og migrationspolitik, som stadigvæk mangler at blive forhandlet på plads - at han var bekendt med det litauiske forslag. Og han er enig i, at det er en særlig situation, når "tusindvis af desperate mennesker bliver placeret i busser eller ofte også politibiler og dernæst eskorteret til grænsen”.

- Det bliver vi nødt til at adressere, svarede han uden dog at gå i yderligere detaljer med, hvordan han vil adressere det.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der tidligere på ugen var på besøg i Litauen for at få et førstehåndsindtryk af situationen langs grænsen, ønsker heller ikke at svare direkte på, om den danske regering bakker op om, at det i særlige situationer skal være lovligt for EU-lande at lave pushbacks af migranter.

I stedet skriver han i en mail til DR Nyheder, at "regeringen støtter fuldt op om, at lande beskytter deres grænser."

- Det er derfor, vi har sagt ja til at sælge pigtrådshegn til Litauen, lyder det fra ministeren med henvisning til, at Danmark har solgt 15 kilometer pigtråd til de litauiske myndigheder, som skal ligge langs grænsen til Hviderusland.

Derudover er regeringen enig med den litauiske regering i, at der bør bruges EU-midler på at bygge mure og hegn langs EU's ydre grænser. Noget, Europa-Kommissionen afviser.

Mattias Tesfaye understreger dog, at "selvfølgelig skal alle menneskerettigheder overholdes. Ligesom der skal være mulighed for at søge asyl".

Men spørger man menneskerettighedsbevægelsen Amnesty International, vil det være ”et skråplan uden lige”, hvis man fra EU’s side begynder at lovliggøre pushbacks.

- Vi må minde kommissæren om, at pushbacks faktisk er ulovlige i forhold til EU’s egen lovgivning om retten til at søge asyl og mod kollektive udvisninger. Og det er jo ikke sådan, at rettigheder kun gælder, indtil der er krise. Det er netop, når der er krise, at det er vigtigt at holde på rettighederne, for det er her, de kommer i spil, understreger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og samfund hos Amnesty International Danmark.

Den græske grænsevagt er blevet beskyldt for at bruge voldsomme metoder for at holde migranter og flygtninge ude. DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund var i sidste måned på patrulje i Middelhavet, hvor han mødte flere rystede migranter:

Ikke skære alle over én kam

Martin Lemberg-Pedersen tilføjer, at der er flere eksempler på, at pushbacks ofte går yderst hårdt for sig, og at der ikke bliver taget højde for, om det er mænd, kvinder, børn eller ældre, som bliver skubbet tilbage over grænsen.

Tidligere på ugen kunne Amnesty International fortælle, hvordan de polske myndigheder efter alt at dømme tvang 32 afghanere, heriblandt fire kvinder og en teenager, tilbage til Hviderusland, hvor de var ankommet fra. Og fem personer har indtil videre mistet livet ved grænsen mellem Polen og Hviderusland.

Derudover har avisen The Guardian analyseret sig frem til, at EU-landene alene under coronapandemien stod bag næsten 40.000 ulovlige pushbacks, og at 2.000 dødsfald var koblet op på dem.

Martin Lemberg-Pedersen tilføjer, at det heller ikke er alle, der er blevet fragtet til grænserne af Lukasjenko-styret.

- Der er også flere og flere afghanere, der er på flugt fra Taliban, som befinder sig lige præcis ved denne grænse. Vi må heller ikke skære alle over én kam, og folks rettigheder må ikke gå tabt, selvom de befinder sig midt i en regional magtkamp, som den vi mellem Hviderusland, Litauen og Polen, siger han og tilføjer, at den bedste løsning ville være, at Danmark og de andre medlemslande besluttede sig for frivilligt at fordele migranterne bag sig.

- Vi skal have proportionerne med, for det er ikke særligt mange, det drejer sig om. Og hvis man kunne omfordele dem internationalt, ville hverken Belarus eller Polen kunne spekulere i situationen, som de gør nu, siger Martin Lemberg-Pedersen.