Litauen trådte Kina over tæerne, og nu overvejer et andet EU-land at gøre det samme

Slovenien er det seneste EU-land, der er ved at lægge sig ud med Kina.

EU-landenes forhold til Kina er blevet gradvist forværret i de seneste år. Nu har Litauen lagt sig ud med det kinesiske styre, og Slovenien bakker op. (Foto: JASON LEE © Ritzau Scanpix)

Umiddelbart lyder det ret uskyldigt og som noget, der egentlig ikke burde tiltrække sig den store opmærksomhed.

Slovenien arbejder for tiden på at styrke båndene til Taiwan, som ikke mindst på handelsområdet er en afgørende aktør i Asien og resten af verden. Og ifølge premierminister Janez Jansa drejer det sig blandt andet om at "udveksle repræsentanter" med den østasiatiske østat samt etablere handelskontorer hos hinanden.

- Der bliver ikke tale om en ambassade, men det bliver på samme niveau som de kontorer, mange andre EU-lande allerede har. Hvis vi allerede havde opbygget et tæt samarbejde (med Taiwan, red.), ville vi have etableret sådanne handelsrepræsentationskontorer for år tilbage. For det er noget, der vil komme os begge til gavn, udtalte Janes Janza tidligere på ugen i et interview med den indiske tv-station Doordarshan.

Men det, der kunne lyde som diplomatisk hverdagskost mellem to regeringer, er ikke helt så problemfrit igen.

For det er lidt af en hvepserede, der i den seneste tid har skabt udfordringer internt i EU, som den slovenske premierminister nu er klar til at stikke armen ned i.

- Kina er meget opsat på at forsvare status quo og vil gå meget langt for at forhindre, at nogen flytter på grænserne og indgår tættere politiske relationer med Taiwan, siger Andreas Bøje Forsby, der forsker i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Sloveniens premierminister, Janez Jansa, er klar til at forbedre forhold til Taiwan. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

En rød linje for Beijing

Det kinesiske styre anerkender nemlig ikke Taiwan som en selvstændig stat, men ser det derimod som en udbryderprovins, der retmæssigt hører til Folkerepublikken Kina. Det er den såkaldte ’ét-Kina-politik’, og alle EU-landende, herunder også Slovenien, bakker op om den.

Men i den seneste tid har det kinesiske styre været efter EU-landet Litauen, efter at Taiwan i november sidste år fik lov til at åbne et repræsentationskontor i hovedstaden, Vilnius. Kontoret, der bliver anset for at være en de facto ambassade for Taiwan, har fået navnet "Det taiwanske repræsentationskontor i Litauen".

Flere andre europæiske lande, heriblandt Danmark, har lignende repræsentationskontorer, men de er blevet opkaldt efter hovedbyen, Taipei. Og netop brugen af ’taiwanske’ og ikke ’Taipei’ i kontornavnet er i den grad faldet styret i Beijing for brystet.

Her mener man nemlig, at der er tale om en blåstempling af Taiwan og derved også et brud på ’ét-Kina-politikken’.

- Selv en sådan navneforandring udgør en rød linje for styret i Beijing. Frygten er, at det bliver en glidebane, som i sidste ende kan føre til, at Taiwan bliver anerkendt som en særskilt, selvstændig stat af det internationale samfund, lyder det fra Andreas Bøje Forsby.

De litauiske diplomater har forladt landets ambassade i Beijing som følge af krisen. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Ritzau Scanpix)

Forfærdende

Den kinesiske styre forsøger nu på flere forskellige måder - heriblandt stop af eksport, diplomatisk nedgradering samt alvorlige, handelsmæssige hindringer - at presse det lille baltiske land, som dog selv fastholder, at det ikke har ændret sin kinapolitik.

For selvom den litauiske regering anerkender, at der kun findes én kinesisk stat, så er der intet til hinder for at have forbindelser med Taiwan.

Men den hårde medfart, som Litauen har fået fra kinesisk side, er ikke noget, der umiddelbart skræmmer den slovenske premierminister.

- Hver eneste gang at der blevet etableret sådanne repræsentationskontorer i EU-lande, har Kina protesteret. Men de er aldrig gået så langt, som de har gjort i dette tilfælde. Og det er forfærdende, hvordan de forsøger at isolere et lille land, som selv kæmpede for sin frihed for år tilbage, sagde Janez Jansa med henvisning til Litauens selvstændighed fra det daværende Sovjetunionen i 1990.

I sidste uge lød det fra Slovenien og de andre EU-lande, at de står side om side med Litauen i striden med Kina.

- Medlemslandene har udtrykt deres klare solidaritet med Litauen, og vi har talt om, hvad vi aktivt kan gøre for at deeskalere denne krise, lød det fredag fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde med de 27 udenrigsministre.

Josep Borrell kom dog ikke med noget bud på, hvad der rent faktisk skal til for at lægge låg på konflikten. Men EU og Kina planlægger et topmøde i slutningen af marts, hvor de ifølge udenrigschefen vil gøre status på, "hvor vi er i vores forhold med Kina".

I 2020 holdt EU og Kina et virtuelt topmøde. Nu forbereder de et nyt et. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

Et europæisk spørgsmål

For selvom EU-landenes generelle kurs over for Kina er blevet skærpet en del i de seneste år – hvor de før så Kina som en god handelspartner, de skulle arbejde sammen med, bliver landet nu også anset for at være en "systemisk rival" – så ser de enkelte lande stadigvæk forskelligt på det folkerige land.

Ungarn og Grækenland har eksempelvis gode forbindelser til styret i Beijing, og når det kommer til udenrigspolitikken, kræver det enstemmighed, før medlemslandene kan gøre noget.

Derudover er Kina EU-landenes næststørste handelspartner, og derfor er der mange penge på spil for medlemslandene. Og selvom det lige nu er Litauen, der er genstand for kinesernes vrede, så rammer krisen også andre medlemslande og deres leverandører.

Kina vil nemlig ikke længere have, at de benytter sig af komponenter, som er blevet produceret i Litauen, og spørgsmålet er derfor, hvor meget landene samlet set kan holde til.

- På den måde gør Kina utilsigtet konflikten med Litauen til et europæisk spørgsmål, som kræver et fælles modsvar. Det kunne Beijing formentlig have undgået ved blot have kappet de bilaterale bånd til Vilnius, og derfor er situationen ret alvorlig, siger Andreas Bøje Forsby og tilføjer, at den litauiske regering utvivlsomt værdsætter håndsrækningen fra den slovenske premierminister.

Og ifølge Janez Jansa er det bestemt ikke til gavn for det kinesiske styre at lægge sådan et pres på et EU-land.

- EU har formelt bakket op om Litauen, og jeg tror derfor ikke, at enhver form for pres på hverken Litauen eller andre lande i Europa vil komme den kinesiske regering til gavn. Gode handelsforbindelser er i alles fælles interesse, sagde Janez Jansa.