LIVE Belgierne får ny konge

Se med direkte fra klokken 8.40, når Belgiens konge Albert II abdicerer og officielt overdrager tronen til sin ældste søn Philippe.

Belgiernes konge Albert II (th) abdicerer og overlader tronen til sin søn prins Philippe (tv). Klik på play. (Foto: ERIC LALMAND © Scanpix)

Følg med herover fra klokken 8.40, når belgierne får ny konge.

I dag abdicerer belgiernes konge Albetr II og overdrager tronen til sin ældste søn Phillipe.

Det bliver naturligvis markeret med en særdeles begivenhedsrig nationaldag i Belgien, som kan følges direkte på dr.dk.

Programmet for abdicering og kroning

Kl. 9.00: Te Deum-messe i katedralen Saints-Michel-et-Gudule midt i Bruxelles til velsignelse af kong Albert II. Te Deum messer bruges ved særlige lejligheder i den katolske kirke.

Kl. 10.30: Ceremoni for kong Albert II's officielle abdicering i kongepaladset i Bruxelles.

Kl. 12.00: Prins Philippe tages i ed i det belgiske parlament.

Kl. 13.00: Nykronede kong Philippe og hans kone Mathilde vinker til folket fra balkonen på paladset.

Kl. 14.10: Kong Philippe hylder de belgiske soldater, der er faldet i krig for deres hjemland ved en ceremoni ved monumentet Den Ukendte Soldat.

Kl. 16.05: Kong Philippe inspicerer, som chef for Belgiens hær - den titel følger med Konge-titlen - landets soldater på forsvarets øveterræn i udkanten af Bruxelles.

Kl. 17.00: Militærparade på pladsen foran paladset.

Kl. 19.20: Den nye konge og dronning deltager i fejringen i parken ved kongepaladset.

Kl. 23.00: Fyrværkeri på pladsen foran paladset.

Følg med i den festlige dag direkte fra Belgien i videoen i toppen af artiklen fra klokken 8.40.

Facebook
Twitter