Livet efter Det Hvide Hus: Hvad laver præsidenterne i dag?

Obama er ikke den eneste, der høster anerkendelse - og millioner - efter tiden i Det Hvide Hus.

Ekspræsident Jimmy Carter har sikret sig et stærkt eftermæle ved blandt andet at bygge huse til de fattige. (Foto: Stringer/Thailand © Scanpix)

Foredrag i Oslo onsdag, Helsinki torsdag og så Kolding og Amsterdam fredag.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama er en travl mand i disse dage, hvor han rejser fra land til land for at deltage i konferencer om blandt andet ledelse, netværk og bæredygtighed.

Og præsidenten ser ud til at være, hvad amerikanerne ville kalde en "moneyspinner".

Ifølge JydskeVestkysten er billetprisen ved dagens besøg i Kolding 12.500 kroner plus moms for en almindelig siddeplads, mens man for 17.500 plus moms kan få en VIP-billet, der er inklusiv et foto med Obama.

Efter arrangementet ’A Conversation With President Barack Obama’, der varede omkring en time, er Obama rykket videre, da han i aften holder den afsluttende tale ved et lederskabsseminar i Amsterdam.

Ekspræsidenters turnéer kan mangedoble en præsidents indkomst. Der er nemlig flere penge i at være ekspræsident end at sidde i Det Ovale Kontor.

Verdens lavest betalte toppost?

Den amerikanske præsident kendes som verdens mest magtfulde mand, men det kan være svært at se i lønnen.

Præsidentens grundløn er på omkring 2,5 millioner kroner om året. Dertil følger knap en million til ekstraudgifter som rejser samt ca. 120.000 kroner til underholdning, beretter CNBC.

Det er mindre end lønnen for eksempelvis Østrigs præsident eller årpengene til prins Joachim.

Præsidentens løn stiger ikke automatisk, men skal ændres ved lov. Derfor er der stor forskel på, hvor meget forskellige præsidenter har tjent, når man medregner inflationen.

Ifølge en udregning fra CNBC tjente præsidenten i 1909, hvad der svarer til knap 13 millioner kroner årligt.

Bill Clinton (præsident fra 1993-2001) var blandt de lavest betalte præsidenter, da lønnen ikke var steget i 30 år. Han fik 200.000 dollar årligt - ligesom Richard Nixon gjorde, da han trådte til i 1969, skriver CNN.

I mellemtiden var 200.000 dollars blevet væsentligt mindre værd. Hvad beløbet præcist svarer til i nutidskroner er svært at sætte tal på grundet både inflation og svingende valutakurser.

Først under George W. Bush (præsident fra 2001-2009) i 2001 blev lønnen fordoblet til sit nuværende niveau på 400.000 dollar. Det tyder dog på, at Clinton ikke er gået sulten i seng, efter at han smækkede døren til Det Hvide Hus.

Clinton springer ud som krimiforfatter

Hvor adskillige ekspræsidenter har solgt millioner af biografier, finder man i disse dage også Bill Clintons navn på hylderne med skønlitteratur.

Clinton er nemlig for nyligt sprunget ud som krimiforfatter og er aktuel med bogen 'The President is Missing', som han har skrevet med forfatteren James Patterson.

Bogen er på New York Times' bestsellerliste på 14. uge.

Mens præsident Clinton med en årlig løn på 200.000 dollar var en af historiens lavest betalte præsidenter, så har han tjent mange millioner på at være ekspræsident.

Alene mellem 2001-2012 tjente han ifølge CNN mere end 75 millioner dollar på at holde taler.

- Jeg havde aldrig nogen penge, indtil jeg forlod Det Hvide Hus. Men jeg har klaret det ret godt siden da, lød det fra Clinton i et interview med CNN i 2010.

Som andre ekspræsidenter modtager Bill Clinton knap 1,3 millioner kroner om året i pension samt penge til blandt andet personale, kontor og officielle rejser.

Ekspræsidenten har dog lavet meget andet end at sælger bøger og billetter, siger Mette Nøhr Claushøj, som er ekstern lektor i amerikansk politik.

Hun peger på hans store projekt Clinton Global Initiative, der blandt andet har sikret millioner af mennesker billigere aidsmedicin.

"Verdens bedste ekspræsident" byggede et nyt eftermæle

Præsident Jimmy Carter (præsident fra 1977-81) har udmærket sig i tiden efter Det Hvide Hus, hvor han har skabt sig et stort eftermæle, siger Mette Nøhr Claushøj.

Trods en banebrydende aftale i form af Camp David-aftalen, der ledte til en varig fred mellem Egypten og Israel, er Carter kendt som en af de mest upopulære præsidenter i nyere amerikansk historie.

Den dag i dag underviser han stadig på en søndagsskole og er kendt for selv at tage del i arbejdet, når hans projekt, Habitat for Humanity, bygger huse til de fattige.

- Carter har gjort en masse godt og bliver opfattet som et ydmygt menneske, fordi han ikke ser ud til at være bange for selv at tage en hammer og gå i gang med at bygge et hus til de fattige, siger lektoren.

Jimmy Carter har blandt andet arbejdet som valgobservatør. Her ses han ved et valgsted uden for Libanons hovedstad, Beirut, i 2009. REUTERS/ Wadih Chlink (LEBANON POLITICS ELECTIONS) (Foto: Str © Scanpix)

Derudover har han etableret organisationen The Carter Center, der blandt andet arbejder for at udbrede fred og styrke sundheden rundt omkring i verden. Det har været med til at sikre ham et ry som verdens bedste ekspræsident, mener Mette Nøhr Claushøj.

- Han er et godt eksempel på en præsident, hvor hans eftermæle har været bedre, end måden han blev opfattet på i samtiden som præsident, siger hun om præsidenten, der i 2002 modtog Nobels Fredspris for sit arbejde.

Svært bare at trække sig helt tilbage

Det er noget andet at være ekspræsident i vor tid end tidligere i historien, påpeger Mette Nøhr Claushøj.

- De er yngre, når de bliver valgt, og lever længere end deres forgængere. Det betyder, at de har mange år bagefter. Hvad skal man så?, lyder det fra lektoren, der påpeger, at det ville blive set som et tilbageslag at tage et andet job efter tiden som lederen af den frie verden.

- Det er mennesker, der oftest har været meget ambitiøse hele livet og er meget engagerede. Det kan være svært for dem at sætte sig ud på sidelinjen og ikke gøre noget, siger hun.

Der er dog forskel på præsidenterne, fortæller hun. Den mere tilbagetrukne George W. Bush har mere eller mindre holdt sig fra rampelyset i modsætning til forgængeren, Bill Clinton.

Og rampelyset skinner mere behageligt, når man ikke længere sidder i Det Ovale Kontor, siger lektoren.

- Når man er ekspræsident, vælger man i langt højere grad, hvornår man vil være i søgelyset, siger hun.

Facebook
Twitter