Hvis EU skal kunne rumme Ukraine, Moldova, Albanien og alle de andre lande, der lige nu står og tripper for at blive en del af unionen, så bliver de nuværende 27 medlemslande også nødt til at kaste et kritisk blik på de spilleregler, som i dag gælder for samarbejdet.

Det mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som nu vil se på, om der er brug for at ændre måden, medlemslandene træffer beslutninger på.

For jo flere lande, der kommer til at sidde med ved forhandlingsbordet, desto sværere bliver det også for dem at nå til enighed, påpeger han.

- Selv en blind kan jo se, at hvis man skal gøre EU større – og det kommer man til at skulle – så bliver man også nødt til at gå husreglerne igennem, siger Lars Løkke Rasmussen og peger på EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik som et område, man bliver nødt til at kigge særdeles grundigt på.

I dag er det nemlig sådan, at alle beslutninger, der omhandler medlemslandenes fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal træffes ved enstemmighed. Det skyldes, at det er nogle særligt følsomme politikområder, som landene gerne vil have fuld kontrol over.

Men nu er udenrigsministeren altså åben for at diskutere, om de beslutninger fremover skal træffes ved kvalificerede flertal. På den måde kan flertallet af medlemslandene nemlig undgå, at de bliver blokeret af enkelte, genstridige lande, som vil noget andet.

Kan ikke vende ryggen til

- Hvis vi pludselig er langt mere end 30 lande, kan vi så stadigvæk træffe alle beslutninger med enstemmighed? Eller er der nogle steder, hvor man bliver nødt til at bruge flertalsafgørelser, hvis det skal fungere og være effektivt? Det er den type svære diskussioner, vi bliver nødt til at tage hul på, siger han og understreger, at SVM-regeringen endnu ikke har lagt sig fast på en fælles kurs.

For det er bestemt ikke ukontroversielt at rykke på en af grundpillerne i dansk udenrigspolitik.

- Men vi kan ikke bare vende ryggen til diskussionen, understreger Lars Løkke Rasmussen.

Meldingen kommer i forbindelse med, at regeringen i dag har præsenteret sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som skal sætte en ny kurs for den danske udenrigspolitik.

Her er et af budskaberne, at EU bliver nødt til at fylde noget mere på den internationale scene, hvor Ruslands krig i Ukraine har sat Europa under et enormt pres, og hvor især Kina i de senere år er begyndt at spille en større og mere markant rolle. Og det er ikke kun den danske regering, der mener det.

Det samme gør sværvægtere som Frankrig og Tyskland. Og både den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Olaf Scholz, har ved flere lejligheder udtalt, at der er brug for flertalsafgørelser i udenrigspolitikken, hvis EU skal blive mere handlekraftig udadtil.

- På den korte bane er vi nødt til at udvide brugen af afgørelser med kvalificeret flertal i Rådet (hvor medlemslandenes regeringer er repræsenteret, red.) med henblik på at undgå det dødvande, der er blevet observeret på områder som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og beskatning, lød det i begyndelsen af året fra dem i en fælles erklæring.

Vil styrke os alle

Som reglerne er i dag, er det faktisk muligt at ændre beslutningsgangene på udenrigsområdet. Det kræver dog, at alle medlemslandene - i enstemmighed - kan blive enige om, at de vil skrotte enstemmigheden og i stedet træffe deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger ved kvalificerede flertal.

Men både præsident Macron og kansler Scholz er klar til at gå skridtet videre og gennemføre store traktatændringer for på den måde at justere EU’s grundlæggende spilleregler, heriblandt hvordan de udenrigspolitiske beslutninger bliver truffet.

Det bakker Kira Marie Peter-Hansen, som sidder i Europa-Parlamentet for SF, op om.

Og selvom Lars Løkke Rasmussen indtil videre har afvist traktatændringer, så kalder SF-politikeren det alligevel ”modigt af ham”, at han overhovedet vælger at tage hul på diskussionen om flertalsafgørelser, som ellers har været lidt af et tabu i dansk udenrigspolitik.

- I min optik vil flerstemmighed i udenrigspolitikken styrke os alle. Det gælder ikke mindst på sanktionsområdet, hvor både Danmark og Europa står svagt tilbage, når der er enkelte lande, som nedlægger veto mod specifikke sanktioner mod Rusland. På den måde er det hele Europa, der bliver kørt over, fordi der er en vetoret på området, siger hun.

Skal vi bare flette næbbet?

Hos De Konservative er europaparlamentariker Pernille Weiss omvendt imod at fjerne enstemmigheden på udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

- EU er baseret på nationalstater, der arbejder sammen, og det skal fortsat være en suveræn national kompetence at vurdere, hvornår medlemslandene i fælles trop skal gøre noget på udenrigs- og sikkerhedsområdet. Det vil ikke være godt for sammenhængskraften, hvis et flertal af landene bare kan køre over det, der kan vise sig at være begavede indvendinger fra mindretallet, siger Pernille Weiss.

Hun understreger, at det især små medlemslande som Danmark kan ende med at komme alvorligt i klemme, hvis vetoretten ryger.

- Skal vi så bare flette næbbet og forholde os til, hvad de store medlemslande beslutter? Det er overhovedet ikke i Danmarks interesse, siger hun.