Lønsedler og ordet 'grillkylling' afslører forskellen på øst og vest

30 år efter murens fald er de synlige forskelle næsten udvisket. Men i andre sammenhænge lever øst og vest endnu.

Tyskerne fejrer i dag, at der for nøjagtig 30 år siden blev slået hul på den berømte Berlinmur og åbnet checkpoints langs hele den indre tyske grænse.

Det sker, mens de synlige spor af livet bag jerntæppet med enhedsgrå beton, trabantbiler og masseproduceret syntetisk tøj langsomt er ved at blive udvisket.

- Efterhånden er det svært at se forskellen på de to dele af den her forenede by. Det er også svært at se forskel på østtyskere og vesttyskere. Faktisk minder de meget om hinanden, går klædt i det samme tøj og har den samme livsstil, fortæller DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.

Det var ikke kun i Berlin, at østtyskerne strømmede over grænsen i forbindelse med genforeningen. Her triller osende Trabant-biler over grænseovergangen ved Rudolphstein i Bayern. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Mindre sproglige detaljer kan dog stadig afsløre, om man står over for en øst- eller vesttysker. For eksempel når talen falder på den populære spise grillkylling.

- I det vestlige Tyskland kalder man det for en "Grillhänchen", mens man i det østlige Tyskland typisk kalder det for en "Broiler", men der er også nogle mere udtalte forskelle, fortæller Michael Reiter.

Økonomisk og social ulighed

På den mere alvorlige side er der 30 år efter murens fald endnu ikke fuldkommen økonomisk og social balance på tværs af den gamle grænse.

Arbejdsløsheden er højere i det gamle Østtyskland.

Og der er forskelle på lønposernes størrelse.

- Typisk tjener østtyskerne færre penge end deres vesttyske landsmænd. Og der er færre østtyske topchefer i de store tyske aktieselskaber, siger Michael Reiter.

Sportsligt halter østtyskerne også lidt efter - i hvert fald på fodboldbanen, hvor den tyske Bundesliga er domineret af klubber fra vest.

Spillerne fra RB Leipzig varmer op til dagens bundesligaopgør mod Herta Berlin. På muren bag dem står der "sammen mod mure, sammen for Berlin". (Foto: FILIP SINGER © Scanpix)

- Så der er stadig en usynlig mur, som på en eller anden måde går ned gennem landet på nogle punkter, fortæller Michael Reiter.

I hvert fald i hovedet på en del af befolkningen.

- Især de ældre østtyskere, der har oplevet murens fald og genforeningen, føler stadig, at de bliver set lidt ned på af vesttyskerne. Men hvis du taler med de yngre tyskere, så spiller det ikke den store rolle, om man kommer fra Leipzig, Rostock eller Berlin.

Forskellene udvandes - langsomt

Michael Reiter har indfundet sig ved Brandenburger Tor i Berlin, den gamle byport, hvor kansler Angela Merkel, forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og flere bands i aften skal på scenen.

- Jeg står faktisk med én fod i det, der plejede at være Vesttyskland og den anden fod i det, der plejede at være Østtyskland. Simpelt hen midt på den gamle murstribe, der omkransede Brandenburger Tor, hvor der i aften skal være en kæmpestor fest.

Tysklands kansler Angela Merkel tændte tidligere i dag et lys til minde om ofrene for det kommunistiske regime ved mindesmærket i Bernauer Strasse i Berlin. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Men dagen i dag spiller ikke den samme rolle for alle tyskere.

DR's korrespondent har talt med mange yngre tyskere, der ikke selv husker tiden før murens fald eller måske aldrig selv har oplevet den.

- De anerkender, at det er en stor historisk begivenhed, som også har spillet en kæmpe rolle for deres liv, men det er lidt mere med hjernen end med hjertet.

- Det er måske et godt tegn på, at Tyskland er ved at blive genforenet, siger han.

Der er dog stadig mange knaster, der skal høvles af. For eksempel forsøger den tyske regering at udflytte store statslige arbejdspladser til udkantsområder i det tidligere Østtyskland.

- Mange mener, at der ikke bliver gjort nok. Men samtidig har du en naturlig udvikling, et generationsskifte, som gør, at forskellene langsomt udvandes. Det kommer muligvis til at tage en generation endnu, siger Michael Reiter.