Løsrivelse eller ej? Et dybt splittet Catalonien går til parlamentsvalg

Torsdagens valg er for mange mennesker reelt en folkeafstemning for eller imod en fortsat uafhængighedskamp.

Cataloniens afsatte præsident Carles Puigdemont har været en del af Junts per Catalunya's valgkampagne fra Belgien via et videolink. (Foto: TONI ALBIR © Scanpix)

En gammel mand sidder på første række i salen. Tavs, nærmest sammenbidt.

Han venter på sin søn. Sønnen hedder Carles Puigdemont, Cataloniens afsatte præsident.

Han er på vej til at tale til forsamlingen – direkte på storskærm fra sit eksil i Bruxelles.

De andre tilhørere veksler mellem alvor, koncentration og klapsalver under Puidgemonts tale.

Men ikke Puigdemont senior. Han ser mest træt og bedrøvet ud.

Vi er i landsbyen Amer, halvanden times kørsel nord for Barcelona. Det er Carles Puidgemonts hjemby og et af de steder i Catalonien, hvor uafhængighedsbevægelsen står stærkest.

Her stemte 8 ud af 10 på løsrivelsespartiet ved sidste valg.

Afgørende om seperatisterne genvinder magten

Nu er det helt afgørende spørgsmål, om separatisterne genvinder magten eller ej ved torsdagens valg.

- Jeg ved, vi vinder i morgen, lyder det optimistisk fra Carles Puigdemonts ungdomsven, Salvador Clara Pons.

Han har for nylig meldt sig som kandidat på Puigdemonts liste, 'Junts per Catalunya' ('Sammen for Catalonien') og stiller op som det sidste navn på listen.

- Det er et privilegium at stille op. For mig handler det om vores demokratiske rettigheder som borgere i et frit europæisk land. Set herfra, så har vi allerede en legitim præsident – og valget af ham er det, vi skal bekræfte, når vi stemmer i morgen, siger han.

Stod det til indbyggerne her i uafhængighedsforkæmpernes hjerteland, ville de tre uafhængighedspartier erobre et overvældende flertal i det catalanske parlament ved valget i morgen.

Men samlet set ser billedet noget mere mudret ud.

Et valg om fortsat kamp for uafhængighed

De tre uafhængighedspartier kan måske genvinde – et spinkelt - flertal i parlamentet.

Esquerra Republicana de Catalunya, hvis leder Oriol Junqueras stadig sidder i fængsel, og Junts per Catlaunya-bevægelsen med den eksilerede Puigdemont ser ikke ud til at få stemmer nok til selv at danne flertal.

De skal derfor hente støtte fra det venstreorienterede CUP – ligesom de har gjort siden valget i 2015.

Det er i sig selv en konstruktion med mange komplikationer. Spørgsmålet er, hvordan separatisterne vil bruge sit flertal.

CUP vil presse på for en hård linje, og der er ingen tvivl om, at separatist-blokkens vælgere vil forvente, at politikerne vil omsætte deres flertal til en eller anden form for konkret handling.

Spanien truer den nye regering

Et nyt uafhængighedsflertal vil bringe situationen tilbage til før den 1. oktober, hvor catalonerne stemte om løsrivelse fra Spanien, og en.

Den store forskel vil blot være, at den nye regering har en særdeles konkret trussel om fortsat spansk magtovertagelse, retsforfølgelse og fængselsstraffe hængende over hovedet.

Deres indtrængende appeller om international støtte er blevet mødt med tavshed.

De seneste måneders dramatiske begivenheder har vist, at den spanske stat er parat til at gå længere end de fleste her i Catalonien havde regnet med for blot få måneder siden.

Catalonien laver måske en "Borgen"

Et andet scenarie er, at separatistblokken mister sit flertal.

Partierne på den anden anden side har ikke meget andet tilfælles end ønsket om at forblive i Spanien, så noget oplagt regeringsalternativ er der ikke.

Partierne er anført af det liberale Ciutatans de Catalunya, der ser ud til at blive en af valgets helt store vindere.

Men det vil umiddelbart blive en fastlåst situation, der kan spille den catalanske afdeling af det spanske venstrefløjs-parti Podemos, En Comú Podem, på banen.

I Catalonien taler man om at lave en ”Borgen” efter den danske TV-serie, hvor Birgitte Nyborg som leder af et lille parti har de afgørende mandater, nøglen til flertallet – og får statsministerposten.

Det catalanske venstrefløjs-parti, En Comú Podem, har været stor fortaler for en koalition bestående af partiet selv, socialisterne og løsrivelsespartiet Esquerra Republicana de Catalunya.

Det vil blive en regering, der vil vælte den nuværende Berlinmur i catalansk politik: Løsrivelse eller ej.

Forsoningen har lange udsigter

Uanset hvad dagen i morgen bringer, ser en løsning på den grundlæggende konflikt ud til at være langt væk. Valget ser ud til at gavne fløjene.

Splittelsen i det catalanske samfund er dybere end længe.

Den forsonlige, afdæmpede position har ikke meget albuerum.

Som Xavier Puigdemont sidder der på sin stol og lytter til sin søn Carles, kan man ikke lade være med at tænke, at hans lettere bedrøvede udtryk nok er helt i overensstemmelse med, hvordan mange catalanere har det i øjeblikket.