Løver dræber hvid tiger i zoo

En sjælden hvid tiger er blevet dræbt i en zoologisk have i Tjekkiet. To løver angreb tigeren.

To løver har dræbt en sjælden, hvid tiger i Tjekkiet.

Ifølge nyhedsbureauet AP lykkedes det to løver, den 14-årige Sultan og den 11-årige Elsa, at slippe ind i den hvide tigers område.

Den 17-årige hvide tiger Isabella var chanceløs over for de to løver, og ifølge den zoologiske have kunne dyrepasserne ikke forhindre, at løverne dræbte den hvide tiger.

Hvide tigere er sjældne, og Liberec Zoo i Tjekkiet er den eneste zoo, der har hvide tigre i Tjekkiet. Deres hvide farve opstår, når begge forældre har et specielt gen.

Facebook
Twitter