Lovgivning og infokampagner: Sådan forbereder EU-landene sig på falske nyheder før valget

Sociale medier gør det let og billigt at sprede propaganda, siger EU-Kommissionens vicepræsident.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har affejet anklager om, at Rusland skulle stå bag koordinerede forsøg på at påvirke valgkampagner rundt om i Europa. (Foto: SPUTNIK © Scanpix)

Brexit, den catalanske uafhængighedsbevægelse og De Gule Vestes protestbevægelse i Frankrig.

Blot for at nævne nogle af de eksempler på debatter rundt om i Europa, som har været forsøgt påvirket af fremmede magter.

I forbindelse med valgkampagner er der i flere EU-lande sket en oprustning eller iværksættelse af et beredskab for at imødegå truslen fra den konstante strøm af ukorrekte eller fabrikerede nyheder og informationer drevet af både sociale og traditionelle medier.

Og alle midler - lige fra oplysningskampagner til særligt nedsatte taskforces til lovgivning -bliver taget i brug.

Ifølge EU-Kommissionens vicepræsident, Andrus Ansip, skal de sociale medier blive bedre i kampen mod falsk og ukorrekt information. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Før det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj, har man også i EU-Kommissionen taget sine forbehold.

Kommissionen præsenterede i december sammen med Ministerrådet en såkaldt "action plan" mod påvirkningskampagner forud for valget.

Den indeholder blandt andet tiltag til, at private institutioner og virksomheder tager del i kampen mod at modvirke falske nyheder samt en forstærkning af den koordinerede indsats og samarbejde i EU-institutioner og mellem medlemsstaterne.

Som sådan er kampen mod propaganda dog ikke ny, påpeger næstformand for Europa-Kommisionen, Andrus Ansip, der også har ansvar for det digitale indre marked.

- Det nye er, hvor let det er at nå et stort publikum, og at det kan ske så billigt og med så høj hastighed sammenlignet med dengang, vi kun brugte traditionelle medier, siger han.

Han understreger, at alle medlemslande er nødt til at tænke over, hvordan man kan hjælpe befolkningen til bedre at identificere påvirkningskampagner for at beskytte de demokratiske valg.

Og at vi kan lære af hinanden.

- Vi kan se, at i de tidligere Sovjet-lande er folk mere kritiske end i de lande, hvor befolkningen ikke har kendt til de såkaldte "aktive foranstaltninger", som desinformationskampagner er, siger han og henviser til dele af Ruslands militære strategi, som daterer tilbage til Den Kolde Krig.

Her var målet at destabilisere statsstyrer og regeringer for at svække både EU og forsvarsalliancen Nato.

Et af bolværkerne mod påvirkningskampagnerne er EU's særlige anti-propaganda taskforce, East StratCom. Den hører under EU's udenrigstjeneste og har til formål at bekæmpe falske historier, primært om EU.

Taskforcen har eksisteret siden 2015 og har i år fået forøget sit budget til i alt fem millioner euro.

Danmark er et af de lande, der har bidraget med en ekspert til den særlige enhed, ligesom vi også planlægger at sende en ekspert til Natos nye center for strategisk kommunikation i Riga i Letland.

Og selvom man fra EU-Kommissionens side også har krævet, at de store amerikanske virksomheder som Facebook, Google, Twitter og Mozilla i højere grad åbent lægger frem, hvem der sponsorerer politiske kampagner og for hvor meget, kan der gøres mere fra mediegiganternes side, mener Andrus Ansip.

- Der er plads til forbedring, og vi er langt fra tilfredse med indsatsen fra de store sociale medie-platforme, siger han og påpeger, at det i sidste ende handler om at skabe tillid til indholdet:

- Når folk opdager, at de ikke kan stole på de sociale platforme, så kigger de andre steder hen for at få information. Og det kan vi bruge som argument for at bekæmpe påvirkningskampagner, da det også er i de sociale mediers interesse at håndtere de falske profiler og sider, siger han.

Herhjemme præsenterede regeringen i efteråret en plan, som skal sikre de danske valg mod påvirkningskampagner fra fremmede magter. Den består af 11 punkter og har blandt andet ført til den såkaldte "påvirkningslov".

Fremover kan det nemlig føre til fængselsstraf, hvis det kan bevises, at man aktivt har samarbejdet med fremmede magter og bevidst spredt desinformation - eksempelvis ved at modtage betaling for det.

Men vi er ikke de eneste, der forsøger os med lovgivning for at imødegå påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Her er nogle af de EU-lande, der enten ved lov eller på anden vis forsøger at bekæmpe truslen udefra.

Frankrig

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har anklaget Rusland for at gøre Frankrig til mål for desinformationskampagne i forbindelse med det franske valg i 2017. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)

I Frankrig er man gået skridtet videre og har ved lov bestemt, hvad der kan defineres som forsøg på desinformation og falske nyheder. Den omdiskuterede lov giver vidde rammer til den kontrolinstans, som holder øje med medierne i forhold til, hvad de publicerer og kan betegnes som falske nyheder.

Loven er blevet indført for at øge kontrollen med medier, særligt i forbindelse med valgkampagner. Den giver myndighederne muligheder for at fjerne falsk indhold, der har spredt sig via sociale medier og blokere sider, der publicerer det. Men loven, der blev endeligt vedtaget i november, er blevet mødt med kritik for udelukkende at være et forsøg på at dæmme op for russiske RT og Sputnik i Frankrig.

Tyskland

Den tyske kansler, Angela Merkel, var ifølge EU-Kommissionen et mål som en del af påvirkningskampagnen rettet mod det tyske valg i 2017. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Sidste år indførte man i Tyskland lovgivning mod "hadefulde ytringer" på sociale medier som Facebook og Youtube som et forsøg på at få mediegiganterne til at handle hurtigt og få fjernet indlæg, der overtræder loven.

Hvis ikke det sker inden for 24 timer, efter platformen er blevet gjort opmærksom på det, kan det medføre bøder på op til 50 millioner euro.

Irland

Her har man forsøgt sig med et lovforslag, der er lavet til at sikre gennemsigtigheden for politiske kampagner på sociale medier.

Forslaget skulle gøre det lettere at straffe personer, der gennem en såkaldt bot skaber 25 eller flere profiler, der tjener et politisk mål. Lovforslaget er dog foreløbig sat på standby.

Storbritannien

Den britiske premierminister, Theresa May, har anklaget Rusland for have forsøgt at påvirke landets EU-afstemning i 2016. (Foto: Susana Vera © Scanpix)

Den britiske regering annoncerede sidste år, at den vil nedsætte en særlig sikkerhedspolitisk enhed, der skal have til formål at bekæmpe falske nyheder og desinformation.

Det sker, efter premierminister Theresa May i efteråret 2017 anklagede Rusland for at forsøge at påvirke valget samme år og sprede falske historier via medierne.

Sverige

Anders Thornberg har udpeget Rusland som en sikkerhedspolitisk trussel, når det gælder påvirkningskampagner. (Foto: Scanpix Sweden © Scanpix)

Leder af den svenske sikkerhedstjeneste Säpo, Anders Thornberg, har kaldt Rusland den største trussel, hvad angår risikoen for fremmede magters politiske påvirkning.

For at gøre det lettere for myndighederne at identificere og modarbejde desinformationskampagner har en enhed oprettet under den svenske beredskabsstyrelse (MSB) blandt andet udgivet en håndbog, som skal hjælpe med oplysning til de relevante fagpersoner, ligesom man oprettede en særlig taskforce for at beskytte parlamentsvalget i efteråret.

Kilder: El Pais, The Independent, Poynter, IFCN.

Facebook
Twitter