Macron: Kemiske våben i Syrien vil udløse fransk angreb

Emmanuel Macron vil angribe Syrien, hvis indikationer om kemiske våben bekræftes.

- I øjeblikket har vores efterretningstjenester ikke fastslået, at kemiske våben er blevet brugt imod civilbefolkningen, siger Emmanuel Macron. (Foto: REUTERS/Maxim Shemetov Scanpix © Israeli Pool)

Frankrig vil angribe i Syrien, hvis det bevises, at kemiske våben er anvendt mod civile, siger præsident Emmanuel Macron.

- Hvad angår kemiske våben, har jeg fastsat en grænse, og den står jeg ved, siger Macron.

- I øjeblikket har vores efterretningstjenester og vore væbnede styrker ikke fastslået, at kemiske våben - som fastsat i traktaterne - er blevet brugt imod civilbefolkningen, siger Emmanuel Macron.

I et telefoninterview med Ruslands præsident, Vladimir Putin, sidste fredag, udtrykte den franske præsident bekymring over tegn på, at der er brugt klorbomber mod civile i Syrien.

/ritzau/Reuters