Maduro giver EU-ambassadør 72 timer til at forlade Venezuela

Forholdet mellem Venezuela og EU er blevet yderligere anspændt i kølvandet på EU-sanktioner mod 11 embedsmænd.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har givet EU's ambassadør i Caracas 72 timer til at forlade landet. (Arkivfoto) (Foto: MIRAFLORES PALACE HANDOUT © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har givet

EU
's ambassadør i Caracas, Isabel Brilhante Pedrosa, 72 timer til at forlade landet.

Det siger han mandag lokal tid, efter at

EU
har annonceret
sanktioner
mod 11 venezuelanske
embedsmænd
.

- Hvem tror de, de er, når de forsøger at bruge trusler? siger Maduro.

- Vi vil

håndtere
dette inde for 72 timer. Hun vil få stillet et fly til rådighed, så hun kan forlade landet, mens vi ordner vores sager med Den Europæiske Union, siger han med henvisning til ambassadør Isabel Brilhante Pedrosa.

Venezuelas luftrum er i øjeblikket lukket på grund af coronaviruspandemien.

Straffet med sanktioner

Forholdet mellem Venezuela og

EU
har været anspændt siden 2017, da Venezuela blev det første latinamerikanske land til at få pålagt
sanktioner
af
EU
, herunder en våbenembargo.

Blandt de venezuelanske

embedsmænd
, der tidligere mandag blev straffet med
sanktioner
, er
oppositionspolitiker
Luis Parra.

Med Maduros støtte kæmper han om posten som leder af Nationalforsamlingen mod dens præsident, Juan Guaidó.

Guaidó brugte sin position som leder af

parlamentet
til at udfordre Maduros lederskab i januar 2019 ved at udråbe sig selv som Venezuelas fungerende præsident.

Midlertidig præsident

Det skete, efter at Nationalforsamlingen havde stemplet Maduro som en "tronraner" - en betegnelse for en person, der ulovligt tilegner sig magt - efter hans

kontroversielle
genvalg i 2018.

Juan Guaidó er anerkendt som Venezuelas

midlertidige
præsident af flere end 50 lande, herunder USA og store dele af
EU
.

Imidlertid erklærede Luis Parra sig selv for præsident for Nationalforsamlingen i januar, mens Maduros sikkerhedsstyrker forhindrede Guaidó i at gå ind i den bygning, hvor afstemningen om posten fandt sted.

Det var ventet, at Guaidó ville vinde afstemningen.

Luis Parra og Juan Guaidó var tidligere allierede, men de to blev uvenner, efter at Parra blev knyttet til en korruptionsskandale i forbindelse med et maddistributionsprogram styret af Maduros regering.

/ritzau/AFP

Facebook
Twitter