Gul, blå og rød.
Venezuelas farver bølger gennem folkemængderne i hovedstaden Caracas' gader.
Byen er i dag indtaget af venezuelanere i tusindevis, som er delt i to store demonstrationer. For selv om venezuelanerne er enige om at protestere over krisen i landet, er de ikke enige om, hvem de retter deres protester imod.
I hver sin ende af hovedstaden er både præsident Nicolas Manduro og oppositionsleder og selvudråbt midlertidig præsident Juan Guaidó nemlig selv i front i hver sin protest mod hinanden.
En lang række vestlige lande anerkender Juan Guaidó som præsident. Heriblandt flere EU-lande - herunder Danmark - samt USA.
Imens afviser Præsident Nicolas Maduro, at der er krise i Venezuela.
Han mener i stedet, at det hele er en "politisk forestilling", der skal give USA en undskyldning for at lede en invasion i landet.