Mænd i Somalia beordret til at få fuldskæg

Islamistiske myndigheder i det sydlige Somalia har givet mænd ordre til at få fuldskæg.

Mænd i det sydlige Somalia har fået tre dage til at anlægge fuldskæg. (© Stock.xchng)

Mænd i det sydlige Sudan har fået ordre til at anlægge fuldskæg af islamistiske myndigheder med tilknytning til al Qaeda, siger embedsmænd og lokale indbyggere.

- For at sikre en fuldstændig virkeliggørelse af den islamiske sharia-lovgivning i regionen, så opfordrer vi alle mænd til at lade deres skæg vokse og barbere deres moustache væk, siger Sheik Ibrahim fra Shebab gruppen til journalister i Kismaio.

Ordren skal føres ud i livet i de kommende tre døgn, tilføjer han.

Indbyggerne i Kismaio, der er en af de vigtigste byer i det sydlige Somalia, er allerede underkastet den strenge sharia-lovgivning af Shebab, som kontrollerer det meste af landet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk