Mails afslører utroværdig klimaforskning

Hackede mails mellem klimaforskere styrker kritikeres mistanke om, at den menneskelige rolle i den globale opvarmning er overdrevet og manipuleret.

Hackerangrebet, der har afsløret kontroversielle mails om klimaforskeres metoder, frygtes at få indflydelse på klimatopmødet i København i december. (Foto: kit1578 © stock.xchng)

Et hackerangreb på en mailserver på det britiske klimaforskningscenter CRU (Climate Research Unit) på University of East Anglia har bragt hundredvis af mails for dagen.

Og ikke hvilke som helt mails.

Det drejer sig om korrespondancer over de seneste 13 år mellem fremstående amerikanske og britiske klimaforskere, og de har skabt tvivl om, hvorvidt klimaet har det så skidt, som vi går og tror.

Forskere fifler med data

Mange af mailene indeholder store mængder fortroligt datamateriale, og ifølge New York Times er der også utallige eksempler på, at forskerne har benyttet kreative og amoralske metoder til at fremhæve deres påstande.

De skulel også have undladt at offentliggøre forskning, der modsiger deres egne synspunkter, samt forhindret kritikere i at komme til orde.

En talskvinde fra klimaforskningscenter CRU har bekræftet over for New York Times, at centerets server er blevet hacket, men hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt de offentliggjorde mails er ægte.

Flere af de forskere, hvis navne optræder korrespondancerne, har dog bekræftet, at de enten har sendt eller modtaget nogle af de kontroversielle mails.

Uforklarlige temperatursvingninger

Et eksempel er flere korrespondancer mellem Kevin Trenberth, en klimatolog ved det Nationale Center for Atmosfærisk Research i Colorado og andre forskere, hvor de diskuterer problemet med at forstå de mange udsving i temperaturen, og Kevin Trenberth skriver blandt andet:

- Faktum er, at vi ikke kan redegøre for den manglende opvarmning i øjeblikket, og det er en parodi, at vi ikke kan.

I en anden mail skriver Phil Jones, at han har brugt et "trick" til at "skjule nedgangen" i temperaturerne.

Manipulation eller storm i et glas vand

Mailkorrespondancerne har fået kritikere af den etablerede klimaforskning op i det røde felt.

På adskillige websides og debatfora er dele af de mange mails gengivet og fremlagt som bevis på klimaforskeres overdrivelse og manipulation af hele klimadebatten.

På den anden fløj betegnes sagen som en storm i et glas vand, der ikke burde sætte spørgsmålstegn ved den grundlæggende videnskabelige troværdighed.

Andre spekulere i, om hackerangrebet er blevet finansieret af større magter for at forpurre de politiske bestræbelser op mod klimatopmødet i København i december.

De mange hundrede hackede mails er blevet samlet på hjemmesiden anelegantchaos.org/cru

Facebook
Twitter