Malmøs viceborgmester: 'Vi er ikke Nordens Chicago'

DR Nyheder har bedt en politisk repræsentant for Malmø forklare, hvad de gør for at bremse kriminaliteten.

Politiet i Malmø er kommet på overarbejde, men hvad siger politikerne om situationen i byen? DR Nyheder har spurgt Malmøs viceborgmester. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Der har været 10 drab og 20 skudepisoder i Malmø i år. Især den seneste måned er volden og skyderierne virkeligt eskaleret, og i nat fandt politiet i en forulykket bil en mand, der var såret af skud.

Men hvad gør Malmøs kommunale politikere for at hjælpe politiet og skabe tryghed for borgerne? Og hvorfor er det kommet dertil?

Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) er på ferie, og DR Nyheder har derfor stillet spørgsmålene til viceborgmester med ansvar for velfærd og sociale indsatser Sedat Arif (S).

Arif har været viceborgmester siden sidste år og bor til daglig i boligområdet Rosengården, der ofte er centrum for de kriminelle aktiviteter i byen.

Sedat Arif, hvorfor er situationen i byen kommet sådan ud af kontrol?

- For at være ærlig er det, når det kommer til skyderierne, en helt speciel situation lige nu. De sidste to år har vi haft alt for mange skyderier sammenlignet med tidligere år. Men ser du på statistikkerne for Malmø og for Sverige generelt, er kriminaliteten nedadgående, svarer Arif.

I Malmø, hvor omkring 45 procent af de 330.000 indbyggere har indvandrerbaggrund, siger politiet, at tre eller fire store bander opererer. Ifølge viceborgmesteren ser byen en stigning i antallet af skyderier, fordi der plejede at være én gruppe, der havde kontrol med de illegale aktiviteter i byen.

Politisk ansvar

Nu siger du, at det går godt med kriminaliteten og stoffers tilgængelighed i Sverige generelt. Hvorfor går det så den anden vej i netop Malmø?

- Vi er havnen, vi er porten til resten af Sverige. Derfor har vi også bedt den svenske regering om flere toldarbejdere, så vi kan få mere striks kontrol med, hvad der kommer ind i landet af våben og stoffer. Når man har et så relativt stort indløb af våben, så kommer de selvfølgelig videre ud i samfundet, svarer Arif.

Politiet har tidligere forklaret DR Nyheder, at banderne i Malmø ikke har samme tilknytning og tilhørsforhold, som man kender det for bander i Danmark. De fleste i Malmøs kriminelle underverden kender hinanden og indgår i forskellige konstellationer med og mod hinanden og er ikke meget for at samarbejde med politiet.

Malmø har også lavere arbejdsfrekvens og uddannelsesniveau end resten af Sverige, og Arif anerkender, at også politikerne har et stort arbejde foran sig:

- Især når det kommer til ledighed. Vi har mange unge mennesker, der ikke kan finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet, selvom vi skaber flere jobs i Skåne. Jobbene bliver ikke besat af folk fra Malmø, de bliver besat af folk udefra, fordi uddannelsesniveauet her i byen er så lavt, som det er. Så vi skal investere meget mere i uddannelse og i andre sociale tiltag, siger Arif og understreger:

- Men når det kommer til den kriminalitet, vi ser i dag, er det op til politiet at løse det. Det er ikke kommunen, der skal bekæmpe kriminaliteten.

Politisk tiltag

Men I politikere, deriblandt dig selv som viceborgmester i byen, har vel også et ansvar. Dit parti, Socialdemokraterne, har haft borgmesterposten i byen i 24 år. Hvad gør I fra politisk hånd for at hjælpe politiet, for at sikre borgernes tryghed?

- Vi har et kommunalt program, hvor vi giver alle de her unge kriminelle en chance for at forlade det parallelsamfund og deres kriminelle liv. Vi har netop hyret flere folk til at drive de her exitprogrammer. På den længere bane begynder vi nu at implementere noget, vi kalder for CTC. Det står for communities that care, og det er et samarbejde mellem politiet, kommunen, uddannelsesinstitutionerne og flere for at række ud til de unge, før de kommer i problemer, svarer Arif.

Det lyder jo fint alt sammen, men er der ikke også en pointe i, at det er lidt for sent. I har jo som sagt haft borgmesterposten i Malmø siden ’94. I Danmark er modellen tit strafskærpelser som præventionsmiddel. Har I været for bløde?

- Når man ser på situationen nu, kan man sagtens sige, at det er for sent, at vi reagerer, men det er aldrig for sent. Man skal huske, at selvom det er rigtigt, at Malmø har haft en socialdemokratisk borgmester, så er det ikke kommunen alene, der bestemmer politikken her i byen. Det er også skiftende regeringer, der ikke har fokuseret nok på ledighed og uddannelse. Mellem 2006 og 2014 havde vi en regering (Fredrik Reinfeldts konservative regering, red.), der skar i midlerne til velfærd og uddannelse, og det ser vi nu resultatet af, svarer Arif og fortsætter:

- Når man ikke har uddannelse eller arbejde, søger man mod andre fællesskaber såsom kriminalitet, ekstrem religiøsitet eller yderligtgående højrefløjsaktiviteter. Vi skal investere i velfærd og ikke bare snakke om skattelettelser og hårdere straffe.

Politisk hjælp

De nedskæringer, som du mener, der blev foretaget, mens dit parti sad i opposition i det svenske parlament, har jo ikke ramt andre svenske byer i samme grad som Malmø. Så er det ikke ansvarsfralæggelse, når du siger, at det er det, der er årsagen?

- De skyder jo også i Stockholm, i Göteborg, i alle større svenske byer har man de samme problemer. Indtil for en lille måned siden havde vi jo ikke de her problemer i Malmø i år. Der er tale om hævnaktion på hævnaktion efter en enkeltstående episode, der startede det hele. Det er forkert at sige, at det kun gælder Malmø – der var skyderier i Stockholm så sent som i går. Det bliver bare altid dækket mere af medierne, når det sker i Malmø.

Gør den svenske regering og indenrigsminister Morgan Johansson (S) nok for at hjælpe jer i Malmø?

- Han og regeringen har ikke gjort alt, hvad de kunne, men de har gjort meget. Det er især et vigtigt signal, at de har strafskærpet våbenlovgivningen. Det er vigtigt, at alle ved, at går man med et våben, bliver man straffet. Punktum. Der er mere at gøre, og det er vigtigt, at politikerne lytter til politiet og hjælper dem.

Sedat Arif, du er viceborgmester i en by, der er blevet kaldt Nordens Chicago. Er det også sådan, du ser Malmø?

- Nej, Malmø er ikke Nordens Chicago. Og det kan alle se. Kig på statistikkerne, vi er slet ikke engang tæt på de kriminalitetsrater, som Chicago har. Jeg er viceborgmester i Malmø, og det er jeg meget stolt af.

Facebook
Twitter