Man forestiller sig, at den rebelske Tutu ligger med et lille smil i sin simple kiste

Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu bliver i dag bisat i Cape Town.

(Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Verden siger i dag endeligt farvel til et af de største moralske fyrtårne i vores tid.

Man forestiller sig, at den rebelske ærkebiskop Desmond Tutu, ligger med et lille smil i sin simple kiste i Skt. Georges katedral i Cape Town i Sydafrika, mens folk grædende siger farvel.

Sammen med sin familie planlagde han nemlig selv det hele.

I seks år har forberedelserne til denne dag stået på, og det var helt efter Tutus ønske, at kisten skulle være den billigste, man kunne finde.

Tutu var hævet over materiel ekstravagance. Til gengæld var han utrolig gavmild med smil og glæde, og derfor er det billedet af en lille smilende mand klædt i lilla, der altid vil blive forbundet med den 90-årige præst, der nu er rejst videre.

Om sin egen død, skrev han i år 2016 i Washington Post:

- Jeg har forberedt min død og har gjort klart, at jeg ikke vil holdes i live for enhver pris. Jeg håber, at jeg bliver behandlet med medfølelse og får lov til at passere til den næste fase af livets rejse på den måde, jeg ønsker.

  • Ærkebiskoppen i Cape Town, Thabo Makgoba, siger en bøn, da Desmond Tutus kiste ankommer til Sankt George's Katedral. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)
  • Kisten bæres ind i katedralen. (Foto: Gianluigi Guercia © Ritzau Scanpix)
  • Sankt Georges katedral er oplyst i lille - den farve sydafrikanerne forbinder med biskop Tutu. (Foto: NIC BOTHMA / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Den hollandske prinssese Mabel rører ved Desmonds Tutus kiste under bisættelsen i Cape Town. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)
  • Desmond Tutus datter Mpho Tutu Van Furth omfavner sin søster Nontombi Tutu, da de ankommer til bisættelsen. (Foto: SHELLEY CHRISTIANS JORDAAN © Ritzau Scanpix)
  • Sørgende hænger en buket blomster på et hegn ved katedralen i Cape Town. (Foto: MARCO LONGARI © Ritzau Scanpix)
  • Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa modtager nadver under en gudstjeneste for biskop Tutu. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)
1 / 7

Man skulle nærmest tro, at han også havde timet tidspunktet for sin død, fortæller en af de danskere, der måske kendte Desmond Tutu bedst, Folkekirkens Nødhjælps tidligere generalsekretær og ansvarlig for samarbejdet med de kirkelige organisationer i det sydlige Afrika, Christian Balslev-Olesen.

- At han forlader os den 26. december på Skt. Stefanus dag, hvor vi fejrer første kristne martyr, er så rammende. Han blev jo på mange måder en martyr, en profet for mange. Han er ikke bare the "arch of Cape Town", han er det for hele verden. Udover paven er der ikke andre, som så mange kan identificere sig med. Han var et helt unikt ikon.

Kampen mod apartheid

Desmond Tutu vil først og fremmest blive husket for sin kamp mod det hvide, undertrykkende apartheidstyre i Sydafrika. Det var ham, der frygtløst gik forrest, og ham, der formåede at råbe udlandet op.

For eksempel under et besøg i Danmark i 1979, hvor han takkede for hjælpen til "modstandsarbejdet", men samtidig skældte han Danmark ud for at købe kul af aparteidregimet. Arbejdet gav ham i 1984 Nobels fredspris.

- Han var ikke politiker, men præst og kæmpede utrætteligt for moral, retfærdighed og tilgivelse, siger Christian Balslev-Olesen.

Han var fra 1985 og årene frem mod apartheids afslutning ansvarlig for Folkekirkens Nødhjælps arbejde med de kirkelige organisationer i Sydafrika, og dermed også med Desmond Tutu. De to har lige siden bevaret et tæt forhold.

- Han kunne kommunikere på en unik måde. Han var utrolig skarp og bevidst om hvad han gjorde, men med stor lune og humor. Han formåede at afvæbne de sværeste diskussioner og samtidig få alle med. Jeg kan huske en tale, han holdt i Aarhus på et tidspunkt, hvor han brugte det her billede for at beskrive apartheid: Kan i forestille jer et universitet for dem med store næser og dem uden?

Desmond Tutu forelæste på Københavns Universitet i anledning af ti-året for apartheid-systemets ophør i 2004. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Danmark)

Forsoningsarbejdet

Da Nelson Mandela og partiet ANC fik magten i 1994 fortsatte Desmond Tutu utrætteligt sin kamp. Han kom til at stå i spidsen for det freds- og forsoningsarbejde, der fulgte efter, og det blev ham, der fødte begrebet en "regnbuenation", hvor alle farver og trosretninger skulle og kunne leve sammen.

- Jeg går på skyer. Det er en utrolig følelse, som at blive forelsket. Vi sydafrikanere vil blive verdens regnbuefolk, sagde han i 1994, da det nye demokratiske Sydafrika blev født.

Forsoningen var og er fortsat ikke nogen nem størrelse i et Sydafrika, der stadig er dybt splittet, men det har været et skridt på vejen.

'Tutu var ekstremt berørt af de beretninger, der kom frem under Freds- og forsoningskommissions arbejde. Han var til gengæld dybt skuffet over regeringens manglende evne til at følge op på de mange anbefalinger, som kommissionen kom med, og som formentlig kunne have skabt et bedre fundament for fremtidens Sydafrika.

Modellen for den måde, man forsøgte at skabe forsoning, er til gengæld blevet eksporteret til en lang række andre lande, der har skullet heles efter krig og konflikt.

Desmond Tutu satte blandt andet ord på sin indsats for forsoning i et interview med DR's Steffen Kretz i interviewserien 'De skrev historie' i 2005:

Ingen blev skånet

Tutu kunne lange voldsomt ud efter magtmisbrugere, der undertrykte sin egen befolkning, og som havde travlt med at berige sig på bekostning af andre.

Sydafrikas regeringsparti, ANC, har gentagne gange fået med grovfilen, selv hans nære ven og allierede i kampen mod apartheid, Nelson Mandela, der efter 27 års fangenskab tilbragte sin første nat i frihed hos Desmond Tutu.

De fleste af dem, der har lagt ryg til Tutus kritik, har bukket hovedet for denne særlige mand, der med præcision - og ofte også med kærlighed - kunne skære igennem politisk bullshit.

Den nu afdøde præsident Nelson Mandelas beskrivelse af Tutu lød for eksempel sådan her på trods af den til tider hårde tone over for Mandelas parti, ANC:

- Jeg tror på, at gud venter på ærkebiskoppen. Han venter på at modtage Desmond Tutu med åbne arme. Hvis Desmond bliver bliver afvist ved himlens port, så slipper ingen af os ind!

Desmond Tutu (tv) omfavner Nelson Mandela. (Foto: Alexander Joe © Ritzau Scanpix)

Kæmpe på 165 centimeter

Desmond Tutu blev født i den sydafrikanske by, Klerksdorp, tilbage i 1931. Forældrene var henholdsvis skolelærer og rengøringsassistent.

Men på trods af sine beskedne 165 centimer voksede sønnen hurtigt fra byen og endte med at bjergtage en hel verden med sin kamp og sine tanker.

Han blev den første sorte ærkebiskop i den anglikanske kirke i Sydafrika, og han blev alt andet end en traditionel præst.

Han var bedre end de fleste til at udbrede budskabet om, at alle er skabt lige i guds billede. Han kæmpede for de homoseksuelles rettigheder, for palæstinensernes og tibetanernes.

Han vendte sig skarpt mod en anden Nobelprismodtager Aung San Suu Kyi, som han ellers betragtede som en åndelig søster, da hun ikke formåede at stoppe militærets fremfærd mod rohingaerne i Myanmar tilbage i 2017.

Officielt trådte han tilbage fra rampelyset i 2010 med ordene "ring ikke til mig, jeg skal nok ringe til jer". Men trods skrantende helbred formåede han ikke helt at gå på pension. I 2015 besøgte han Dalai Lama i hans eksil i Dharamsala i Indien.

De to venner kastede sig ud i et noget usædvanligt bogprojekt, hvor de over fem dage delte historier om deres liv og verden under temaet ”glæde”. De to Nobelprismodtagere har på trods af alt det onde, de har set og oplevet, formået at bevare og udbrede det essentielle budskab.

En af de sidste offentlige optrædener for Desmond Tutu var, da han i maj offentlig lod sig vaccine mod covid-19 i et forsøg på at omvende en vaccineskeptisk befolkning i Sydafrika.

Table Mountain ved Cape Town har været oplyst i lilla siden Desmond Tutus død. (Foto: RODGER BOSCH © Ritzau Scanpix)

Bjerg oplyst i lilla

Lige siden nyheden om Desmond Tutus død 26. december har Cape Towns ikoniske bjerg, Table Mountain, været oplyst i lilla - et syn så specielt som de tusindvis af fotos, der er taget af det lillaklædte ikon, Desmond Tutu.

Tusinder har været forbi Skt. Georges Katedral for at sige farvel og endnu flere vil måske huske på og leve videre med et af de mange visdomsord, der endnu engang har været delt vidt og bredt i de dage, der er gået siden Tutus død.

I morgen afholdes der mindegudstjeneste for Desmond Tutu i Københavns Domkirke. Her talte Tutu flere gange under besøg i Danmark. Det skete blandt andet på vej tilbage til Sydafrika efter at have modtaget Nobels Fredspris i 1984.

Så vidt vides, er det eneste gang, en gæst har modtaget stående ovationer i Københavns Domkirke.

FacebookTwitter