Mand dræbt i lavine på Svalbard: Her skete sne-ulykken

Et voldsomt uvejr er skyld i, at en person har mistet livet, og flere er såret på øen Svalbard i Norge.

  • Kvarteret Nybyen, der blev ramt at det voldsomme sneskred. Det er træhusene, der i ligger i solskin til venstre mod bjerget, der blev ramt af snemasserne. (Foto: Kresten Hansen © privat)
  • Her ses Sukkertoppen, hvorfra sneskredet skete. (Foto: Kresten Hansen © privat)
1 / 2

Omkring klokken 10 lørdag formiddag kom de første meldinger om et kraftigt sneskred fra bjerget Sukkertoppen, der ligger ved byen Longyearbyen på den norske ø Svalbard.

Forinden havde der været særdeles voldsomt vejr med vindstyrke op til 35 m/s. Flere tag var blæst af træhusene i det, der kaldes det mest voldsomme uvejr på øen i over 30 år.

Ved sneskredet blev 10 huse smadret - flere lignede nærmest pindebrænde, og på den lokale avis Svalbardposten.no kan man se billeder af totalødelagte huse. Nogle af husene blev skubbet op mod 20 meter væk, da sneen kom væltende.

Efterfølgende er store dele af Nybyen blevet evakueret, og flere veje afspærret af frygt for nye sneskred.

På billederne herover kan man se byen uden sne og i sollys - lige nu er der artisk mørke over Svalbard, og stedet er derfor mørkt døgnet rundt.