Mark Zuckerberg vil ikke fjerne Trumps Facebook-opdatering: Derfor strejker hans ansatte

Mange betragter det som den mest alvorlige protest i de 15 år, som Facebook har eksisteret, siger SoMe-ekspert.

Flere ansatte hos Facebook kalder en opdatering fra Donald Trump for opfordring til vold og kræver den fjernet. Mark Zuckerberg nægter og begrunder med, at han forsvarer ytringsfriheden (Arkivfoto). (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Twitter har gjort det.

Og nu kræver Facebook-ansatte, at deres chef, Mark Zuckerburg, gør det samme: De mener nemlig, at Facebook skal gribe ind over for USA’s præsident Donald Trumps opdateringer.

Men da det ikke er sket, har flere ansatte valgt at vise deres utilfredshed hen over weekenden ved ikke at møde ind fra deres hjemmearbejdspladser.

Og ifølge Astrid Haug, der er digital rådgiver og ekspert i sociale

medier
, er de ansattes strejke ikke småting.

- Det her bliver af mange betragtet som den mest alvorlige protest i de 15 år, som Facebook har eksisteret, siger Astrid Haug, som tidligere har arbejdet som frivillig kampagnemedarbejder for Demokraternes

præsidentkandidat
John Kerry i 2004.

Twitter: Trump 'forherliger vold'

I sidste uge valgte det sociale medie Twitter endnu en gang at gribe ind over for Donald Trumps opdateringer.

Helt konkret valgte Twitter at markere Donald Trumps opdatering som en overtrædelse af det sociale medies regler. Opdateringen fra den amerikanske præsident er nu blandt andet ledsaget af teksten: "Dette

tweet
overtræder Twitter-reglerne om forherligelse af vold".

I opslaget skriver den amerikanske præsident blandt andet: "når plyndringerne begynder, begynder skyderiet".

Men alt imens Twitter satte ind mod Trumps "forherligelse af vold", lod Facebook selvsamme opdatering forblive synlig på deres platform uden nogen form for advarsel.

Anholdelsen, der startede det hele

Opdateringen omhandler, at man ifølge Trump bør gå hårdere til de mange demonstranter, som i øjeblikket går på gaderne – blandt andet ved at sætte militæret på gaderne.

Den 25. maj forsøgte fire politimænd i Minneapolis at anholde George Floyd. Anholdelsen blev filmet, og her kan man høre, at Floyd gentagende gange siger, at han ikke kan få vejret. Floyd døde senere på hospitalet. (Foto: DARNELLA FRAZIER © Scanpix)

Demonstrationerne sker blandt andet på baggrund af, at tre ud af de fire politimænd, der forsøgte at anholde 46-årige George Floyd, endnu ikke er sigtet. Demonstranterne gik på gaderne, da de mente, at politiets forsøg på at anholde Floyd, var årsagen til, at Floyd afgik ved døden kort efter anholdelsen.

En video af anholdelsen er gået viralt, hvor man blandt andet kan se, at en af betjentene presser sit knæ mod Floyds hals i mindst syv minutter. Det er denne betjent, der er blevet sigtet.

Ytringsfrihed eller 'hate speech'?

Den virtuelle strejke fra de ansattes side viser ifølge Astrid Haug, at der er en grundlæggende uenighed mellem Facebooks ansatte og ledelsen om, hvad politikere bør have lov til at skrive på Facebook:

- Er den (opdateringen, red.) en

opfordring
til vold, som medarbejderne synes, eller er det, som Zuckerberg mener, en advarsel, nærmest en slags serviceinformation, til demonstranterne om, at hvis de går for vidt, så vil skyderiet begynde?

Mark Zuckerberg har meldt ud, at han personligt tager afstand fra det, som Trump skriver, men at han som leder af Facebook vil forsvare

ytringsfriheden
til enhver tid.

- Det er sådan lidt en dobbeltstandard, siger Astrid Haug.

- Facebook fjerner jo en helt masse indhold hver dag uden at diskutere det, men når det så kommer til politikere, har Zuckerberg valgt den linje, at de må sige præcis, hvad de vil: De må lyve, de må misinformere, og de må lave den her slags

opfordringer
, som Trump nu har gjort.

Ifølge flere af Facebooks ansatte er

opfordringer
til vold dog ikke
ytringsfrihed
. En holdning, som møder
opbakning
fra tre borgerrettighedsgruppers ledere.

I en fælles erklæring skriver de blandt andet:

- Vi er skuffede og forbløffet over Marks uforståelige forklaringer på at lade Trump-opdateringerne forblive ude.

Erklæringen
er skrevet af Vanita Gupta, der er præsident for Leadership Conference on Civil and Human Rights, Sherrilyn Ifill, der er direktør for NAACP's (National Association for the Advancement of Colored People) juridiske forsvars- og uddannelsesfond, og Rashad Robinson, der er præsident for Color of Change.

Rettelse 3. juni 15.08: Ved en fejl fremgik det ikke tidligere af artiklen, at Astrid Haug har været frivillig kampagnemedarbejder for Demokraternes præsidentkandidat John Kerry i 2004. Dette er nu tilføjet i femte afsnit.

Facebook
Twitter