Matilde Kimer

DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent Matilde Kimer har base i København og Moskva og dækker hele det post-sovjetiske område.

DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent Matilde Kimer (Foto: Lars E. Andreasen © Type 1)

Matilde Kimer rapporterer som Rusland- og Ukraine-korrespondent fra såvel skyttegrave i Østukraine som fra Kremls funklende sale og leverer nyhedsreportager, analyser og dokumentarprogrammer til DR's tv, radio og digitale kanaler.

Matilde Kimer er født i 1980 og har læst russisk i Skt. Petersborg inden uddannelsen som journalist i 2007.

Hun startede som praktikant i DR i 2005 og blev efter sin uddannelse fastansat i DR Nyheder. Siden 2009 har hun haft Rusland og SNG-landene som sit faste stofområde.

Matilde Kimer har skrevet bogen ”Krigen Indeni” om den ukrainske revolution og efterfølgende krig og har modtaget DR's Sprogpris i 2015, Blixenprisen i 2017 for Årets faglitterære udgivelse og Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017.

Facebook
Twitter