Matilde Kimer om russisk valg i Ukraine: Det er ikke engang sikkert, stemmerne skal tælles

Der er ikke meget, der tyder på, at valgene i Ukraines fire regioner bliver fair, lyder det fra Matilde Kimer.

I Luhansk. hvor russerne mener, der er sikkert nok, kan man allerede nu afgive sin stemme. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Ukrainerne i de fire hovedsageligt russiskkontrollerede regioner skal inden udgangen af tirsdag tage stilling til, om de vil være en del af Rusland.

De prorussiske separatister har allerede skudt en afstemning i gang, som skaber stor frustration i Vesten. Blandt andet har udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) kaldt afstemningen "klokkeklar ulovlig" og "folkeretsstridig".

- Det er en eskalering af krigen. Det er et forsøg på at annektere ukrainsk land med manglende respekt for Ukraines territorium og folkeretten, lød det fra ministeren torsdag.

DR's ruslands- og ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, fortæller her, hvad vi indtil nu ved om valget – og hvad vi kan forvente os af det.

Hvem er det, der kan stemme?

Soldater fra den selvudnævnte republik i Luhansk står her i kø for at stemme i regionen. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Afstemningen foregår i de fire regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson, men kun i de russiskkontrollerede områder. De fire regioner svarer til cirka 15 procent af Ukraines territorium og er på størrelse med Portugal.

Derudover vil borgere fra de fire regioner, som er flygtet til Rusland, også have mulighed for at stemme, skriver russiske nyhedsbureauer.

Dog er der ikke mulighed for borgere, der er flygtet til andre steder, for at stemme.

- En meget stor del af dem har ikke en stor chance for at stemme om, hvad de vil. For de er flygtet til andre steder i Ukraine eller Europa, siger Matilde Kimer.

Hun fortæller, at der i øjeblikket kører valgbiler rundt, hvor der er kampe eller risiko for kampe. Fra dem vil indbyggerne blive bedt om at stemme. De har så mulighed for at afgive deres stemme tirsdag, hvor valgstederne åbner.

- Vi ved fra de selvbestaltede autoriteter, at det er for risikabelt at afholde valghandling i alle fem dage, og at valgstederne derfor kun er åbne på tirsdag. Vi ved også, at man vil give mulighed for hjemmeafstemning forstået på den måde, at man besøger husstande for at høre, om de har lyst til at stemme, siger Matilde Kimer.

Hvad er det, de skal stemme om?

En soldat i Luhansk afgiver her sin stemme. Valget er blevet fordømt af flere lande, som mener, resultatet er ugyldigt. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

De beboere, der stadig opholder sig i de fire regioner, skal stemme om, hvorvidt de skal være en del af den russiske føderation.

Matilde Kimer fortæller, at der er forskel på stemmesedlernes tekst, alt efter hvilken region man stemmer i.

- I Donetsk og Luhansk er stemmesedlen ret kort. Her står der, om man har lyst til, at området skal optages i den russiske føderation. Men i Zaporizjzja og Kherson står der, om man har lyst til at løsrive sig fra Ukraine og blive en selvstændig stat, der øjeblikkeligt tilslutter sig den russiske føderation, fortæller Matilde Kimer.

Er valgene på nogen måde legitime?

Et medlem af lokale valgkommission i Donetsk hænger et banner op ved et valgsted. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Mange lande fordømmer folkeafstemningerne og vil ikke anerkende resultatet. Det er der flere gode grunde til, fortæller Matilde Kimer.

- Området er i aktiv krig, og sikkerhedssituation er ikke til, at man kan stemme. Du har en besættelsesmagt, der beder dig om at stemme i en befolkning, der ikke er repræsentativ, fordi store dele af den er flygtet, siger Matilde Kimer.

Desuden vurderer hun, at dem, der står for hjemmebesøgene hos borgerne, også vil få følgeskab af russiske soldater.

- Der vil sikkert være gamle ægtepar, der får besøg af bevæbnede, maskerede mænd, som vil synes, det er en rigtig god ide at stemme, siger hun.

Og det er blot årsagerne for den konkrete afstemning. Når hun trækker på sin erfaringer fra andre valg i Rusland og Krim, så bliver bunken endnu større.

Da hun dækkede det illegale valg i Krim tilbage i 2014, hvor den ukrainske halvø blev annekteret til Rusland, forsøgte de russiske myndigheder at legitimere resultatet ved at gøre brug af internationale valgobservatører.

- Der sad syv såkaldt internationale observatører fra højreorienterede partier i Europa, som en slags erstatning for normale valgobservatører, siger Matilde Kimer.

Derudover fortæller hun, at russiske nyhedsbureauer som Tass inden valget har offentliggjort forventede valgresultater.

- De forventede valgresultater, hvor der blev angivet stemmeprocent og fordelingen af stemmerne, blev af mange tolket som en ønskeseddel af valgkommissionerne, som altså også tirsdag aften skal finde ud af, hvad der er blevet stemt i de fire regioner i Ukraine.

- Jeg er ikke sikker på, at det betyder noget, hvilke felter der bliver afkrydset på de sedler. Det er ikke engang sikkert, de skal tælles, siger Matilde Kimer.

Hun understreger dog, at der vil være ukrainere, som vil stemme ja til russisk indlemmelse, dels fordi de ser sig selv som russere, og dels fordi de vil mene, at det kan afslutte krigen hurtigere og skabe mere ro.

Hvad forventes det, at der vil ske efter valgene?

Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba har været i New York, hvor han også besøgte FN. (Foto: BRYAN R. SMITH © Ritzau Scanpix)

For ukrainerne ændrer afstemningerne intet. De vil fortsætte med at angribe de russiskkontrollerede områder. Også selvom Rusland vil hævde, at områderne vil være en del af Rusland.

- Det betyder virkelig ingenting for os. Vi vil blive ved med at kæmpe. Han kan arrangere falske afstemninger. Han kan kalde områderne for en del af Månen. Det er vores land, det er vores befolkning, sagde Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i går i det amerikanske talkshow 'The Late Show'.

Men for russerne vil det betyde ændringer, fortæller Matilde Kimer.

- Rusland vil mene, de har ret til at bruge nogle andre våben – heriblandt atomvåben, hvis man bliver angrebet i det, russerne ser som deres territorium.

- Jeg tror, vi allerede i næste uge skal forvente, at Rusland vil betragte de her regioner som russisk område, uanset hvad Ukraine, Danmark og resten af verden siger. Det udløser nogle andre forklaringsmuligheder for Ruslands egen befolkning om, hvilke våben man vil være villig til at tage i brug, siger hun.