Maya Jordan er for EU og uafhængighed: 'Jeg har altid været en 'Yes, Scotland!'-pige'

På torsdag skal briterne bestemme, hvem der skal lede landet i de kommende år. I det sydvestlige Glasgow er der et parti, der trækker hos mange.

Maya Jordan håber, at Skotland og resten af Storbritannien bliver i EU. (Foto: Caroline Vendelboe Sørensen)

Maya Jordan har altid været det, hun selv betegner som en 'Yes, Scotland!'-pige.

Sådan en, der er stolt af at være fra Skotland, og som ikke har så meget til overs for resten af Storbritannien.

- Det er sådan, jeg er vokset op, konstaterer den 21-årige skotte.

Hun arbejder på den lille Café 13, der ligger i Govan-bydelen i den sydvestlige del af Glasgow. Og når hun ikke lige brygger kaffe og serverer chips, wraps og suppe til gæsterne, studerer hun.

Maya Jordan føler, at englænderne tager mange af beslutningerne henover hovedet på hende og de andre landsmænd. Og hun frygter blandt andet, at de vil ændre en særlig studielånsordning, som skotterne har.

- Derfor stemmer jeg på SNP, fortæller hun, inden hun med et undskyldende smil smutter tilbage bag disken for at tage imod endnu en kaffebestilling.

SNP er forkortelsen for Scottish National Party – Det Skotske Nationalistparti – der i dag har 35 medlemmer i det britiske parlament.

Og det er ikke kun her i den julepyntede cafe, hvor en håndfuld gæster har søgt ly mod den snigende eftermiddagskulde, at partiet, der ligger til venstre for midten, står forholdsvis stærkt.

Det gør det også i resten af bydelen, der ligger i valgkredsen Glasgow South West.

"Café 13" ligger i et gammelt kloster i bydelen Govan. Her i valgkredsen vandt SNP det seneste valg. (Foto: Per Bang Thomsen)

Imod brexit

Det er et noget nedslidt forstadsområde, hvor kun enkelte bygninger matcher den storhed, der ellers kendetegner Glasgows historiske centrum et par kilometer derfra.

Knap hver tiende af de lokale er uden arbejde, viser statistikken. Og ude foran indkøbscentret på den anden side af vejen, der tæller flere discountbutikker, sandwichkæden Subway og det lokale jobcenter, har et par pensionister og en mand i elscooter slået sig ned.

Ved det seneste parlamentsvalg, der blev afholdt i 2017, vandt SNP-politikeren Chris Stephens kredsen med 14.386 stemmer. Og i den igangværende valgkamp, som bliver afgjort i overmorgen, har et af partiets hovedbudskaber været en afstemning om skotsk uafhængighed fra resten af Storbritannien.

Et andet har været at få sat en stopper for brexit. Og det er noget, der harmonerer godt i mange dele af Skotland, hvor et stort flertal – heriblandt 59 procent af vælgerne i Glasgow South West – stemte for at blive i EU ved folkeafstemningen for mere end tre år siden.

- Jeg er helt og aldeles imod, at Storbritannien skal forlade EU, understreger Maya Jordan, efter at gæsten har fået sin kaffe.

Her kan du se, hvad tre andre i byen vil stemme:

  • Karin Smith: "Jeg stemmer på SNP. Det har jeg altid gjort, og jeg tror, de er bedre for Skotland. De kæmper ikke for de rige men for de fattige. Derfor. Og jeg synes, vi skal forlade Storbritannien, for vi har nok til at kunne klare os på egen hånd." (Foto: Caroline Vendelbo Sørensen)
  • Norman Villeroux: "Jeg er meget i tvivl, om jeg skal stemme på SNP eller Labour. Mine holdninger ligger tættere på Labours, men efter jeg er flyttet til Skotland og har indset, hvad SNP har at tilbyde, så ved jeg ikke helt, hvilken lejr jeg skal vælge." (Foto: Caroline Vendelbo Sørensen)
  • Ross Hall: "Jeg giver SNP min stemme. De vil gøre mere for sundhedsvæsnet. Derudover er de for EU, og det er jeg enig i. Jeg er selv musiker, og det vil gøre det lettere for mig at rejse rundt som musiker i Europa, hvis vi bliver i EU." (Foto: Caroline Vendelbo Sørensen)
1 / 3

Frygter for amerikanske tilstande

For hende handler det først om fremmest om det britiske sundhedsvæsen, NHS.

Lige nu mangler der næsten 100.000 medarbejdere, heriblandt 10.000 læger, og ventelisterne er rekordhøje. Samtidig har der været snak om, at det kan blive en brik i de frihandelsforhandlinger, som USA og Storbritannien skal i gang med efter brexit.

Her har bekymringen især gået på, at det vil komme til at presse medicinpriserne op.

- Jeg frygter, at vi selv skal til betale for vores sundhedsvæsen, som amerikanerne gør. Det vil ikke være godt. Folk vil ende på gaden, syge og dårlige, siger Maya Jordan.

Både den nuværende britiske premierminister, Boris Johnson, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har afvist, at det kommer til at ske.

Men det beroliger ikke Maya Jordan. Og hun tilføjer, at hun har ét ønske til valgresultatet på torsdag:

At Boris Johnson og resten af Det Konservative Parti ikke genvinder regeringsmagten på torsdag. Han vil nemlig trække Storbritannien ud af EU senest 31. januar næste år, hvis han vinder på torsdag.

Klimakrisen fylder

Det samme mål har Lykke Harris, som står og venter sammen med et par venner foran indkøbscentret.

- For at være ærlig, så handler det om at holde De Konservative ude. Og så at forsøge at finde ud af, hvordan den næste regering vil håndtere klimakrisen, forklarer den unge studerende, der er på vej på arbejde.

Hun griner, da hun skal svare på, om det overhovedet er realistisk.

- Vi bliver nødt til fortsat at være optimistiske. Men jeg ved ikke, hvor realistisk det er, siger Lykke Harris.

Lykke Harris håber, at klimakrisen vil komme højt op på den næste regerings politiske dagsorden. (Foto: Per Bang Thomsen)

Ifølge meningsmålingerne står De Konservative til at få et solidt flertal af stemmerne. Men her i valgkredsen fik partiet blot 15,6 procent af stemmerne ved parlamentsvalget for to år siden.

Og hvis SNP skulle miste magten i valgkredsen, er det nok mere sandsynligt, at det bliver den lokale Labour-kandidat, Matt Kerr, der får den.

Kredsen har tidligere tilhørt Labour, og i 2017 vandt de skotske nationalister kredsen med blot 60 stemmer. Hele SNP gik tilbage ved det valg, og derfor kæmper det britiske arbejderparti, der i dag sidder i opposition, også hårdt om valgkredsen.

Partiet kan godt regne med Lykke Harris stemme.

- Med kandidater som Jeremy Corbyn (Labour-formanden, red.) er jeg mere håbefuld. Men jeg tror, at det bliver SNP, der vinder, siger hun og peger på et partiets andre slagnumre ved valgkampen – en ny uafhængighedsafstemning.

'Tættere på mit moralske kompas'

Ved den første afstemning i 2014 stemte 55,3 procent af de skotske vælgere nej til at forlade Storbritannien. Men formanden for SNP, Nicola Sturgeon, har krævet, at skotterne inden slutningen af næste år skal spørges igen, hvis hun skal støtte en ny regering.

Og situationen har ændret sig nu, vurderer Lykke Harris.

- Efter vi har valgt at forlade EU, er der mange mennesker, der er begyndt at tænke på, at skotsk selvstændighed kan blive den eneste måde, vi kan blive medlem af EU igen, siger hun og tilføjer, at hun selv stemte for skotsk uafhængighed ved den seneste afstemning.

Og det vil hun gøre igen, hvis hun skulle få muligheden for det.

- For mig handler kort og godt om, at jeg stoler mere på skotterne end briterne som helhed, når der skal tages beslutninger, der vedrører mig og min fremtid. Der virker, som om at skotterne tager beslutninger, der er tættere på mit moralske kompas.

'Jeg stoler ikke på dem'

Det er dog langt fra alle i bydelen, der har lyst til at delagtiggøre omverdenen i deres valgplaner.

- Jeg går slet ikke op i det der valg, siger en yngre mand, der har en lille pige og en barnevogn på slæb.

Andre føler ikke, at de har sat sig nok ind i det til at kunne fortælle andre om det. Men de skal nok gøre det, understreger de. Og en enkelt er overbevist om, at det er brexit, der skal stemmes om igen på torsdag.

Den midaldrende grillbarbestyrer, som er i gang med at lave mad lidt derfra, er klar over, at torsdag er valgdag i Storbritannien.

Men hun gider ikke at tale om det.

- Don’t talk rubbish - lad være med at vrøvle - lyder svaret, da hun bliver spurgt ind til valget.

De to arbejdsmænd, der venter på deres frokostburgere, ryster blot på hovedet, da hun forsøger at inddrage dem i samtalen. Sådan er der egentlig mange, der har det i bydelen, understreger bestyreren, der ikke ønsker sit navn frem.

For folk orker ikke politikerne længere.

- Jeg stoler ikke på dem.

Maya Jordan fra caféen et par kilometer derfra håber dog, at alle vil stemme. For som man oplevede det ved det seneste parlamentsvalg, hvor det blot var 60 stemmer, der afgjorde valget i Glasgow South West, så tæller hver en stemme.

- Hvis ikke man stemmer, vil det andet parti, som man ikke ønsker, sikkert vinde magten. Og du kommer til at fortryde det, siger hun.

Her kan du se, hvordan det britiske valgsystem hænger sammen