Mayday fra cockpittet i taiwansk fly: Motor slukkede kort før flystyrt

Nødkald fra cockpittet indikerer, at motorsvigt tvang taiwansk fly i floden. Mindst 23 er omkommet.

Billede fra videoptagelsen, der viser flyet ramme taxaen. (Foto: REUTERS TV © Scanpix)

"Mayday mayday! Engine flameout!"Sådan lyder en optagelse, der menes at være de sidste ord fra cockpittet, inden et TransAsia-fly onsdag morgen dansk tid styrtede i en flod, hvor mindst 23 mennesker indtil videre meldes omkommet.En "flameout" er, når ilden i motoren går ud, hvilket forårsager motorsvigt. Det skriver Channel News Asia.De taiwanske myndigheder siger, at de ikke har frigivet optagelsen, som dermed antages at stamme fra privatpersoner, der har overvåget radioen.58 personer var om bord på flyet, og 24 stadig er savnet. Tallene er dog endnu ikke officielt bekræftede, skriver The Guardian.Kolliderer med taxaFlyet var netop lettet fra lufthavnen i Taiwans hovedstad, Taipei, da det mistede højde og kolliderede med en taxa på en motorvejsbro, inden det styrtede i floden

En privat videooptagelse viser, hvordan flyet hurtigt taber højde hen over byen og vipper venstre om, idet det rammer taxaen.- Jeg så en taxa blive ramt af vingen bare få meter foran mig. Det var kæmpe stort og virkelig tæt på. Jeg ryster stadig, sagde et øjenvidne til nyhedsstationen TVBS.Redningsaktionen fortsætterFlere lokale tv-stationer sender live-billeder fra ulykkestedet, hvor flere hundrede redningsarbejdere kæmper for at redde de passagerer, der stadig er fanget i vragdelene.Redningsbåde har omringet den sidste del af flyet, som stadig ligger over vand, mens man prøver at redde passagererne ud ved hjælp af reb. Lederen af redningsaktionen er dog ikke optimistisk med hensyn på at finde mange flere i live.- Lige i øjeblikket er vi ikke særlig optimistiske. Dem, som har siddet forest, er højst sandsynligt omkommet, siger Wu Jun-hong ifølge The Guardian.Flyet var et passagerfly med primært kinesiske turister, der var på til øen Kinmen.Styrtet er det andet for TransAsia på bare syv måneder.Flyet var under et år gammelt og havde netop gennemgået et sikkerhedstjek i slutningen af januar.

Facebook
Twitter