Med 38 fly over omstridt luftrum forsøger Kina at sende et signal til USA

Taiwans leder kalder kinesisk flyvning ind i luftforsvarszone for "tankeløs" militær aggression.

Det er langt fra første gang, at Kina sender fly ind over Taiwans luftforsvarszone. (Foto: Illustration DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

38 kinesiske kampfly er fløjet ind i Taiwans luftforsvarszone i den hidtil største indtrængen i zonen.

Det skete i to bølger, hvor der under den første bølge fredag fløj 25 kinesiske fly ind i den sydvestlige del af luftforsvarszonen. Blandt dem var der to fly, der kan bære atomvåben.

Senere fløj yderligere 13 fly ind i Bashikanalen, der er et strategisk vigtigt stræde mellem Taiwan og Filippinerne.

Kinas indtrængen er ikke faldet i god jord hos Taiwans leder.

- Kina har tankeløst udvist militær aggression og skader hermed den regionale fred, siger Taiwans premierminister, Su Tseng-chang, lørdag lokal tid.

Taiwans ministerium for nationalt forsvar har delt dette kort over de 38 kinesiske flyvninger, der fandt sted lørdag. Taiwans luftforsvarsområde er ikke landets formelle luftrum, men et område, defineret af Taiwan selv, hvor udenlandske fly identificeres og overvåges på grund af nationale sikkerhedsinteresser.

En luftforsvarszone er ikke nødvendigvis en del af et lands luftrum eller territorium. Det er et område, hvor udenlandske fly identificeres og overvåges på grund af nationale sikkerhedsinteresser. Lande kan således på egen hånd erklære, at et område hører til zonen.

Et signal til USA

Det er langt fra første gang, at Kina sender fly indover Taiwans luftforsvarszone. Den indtil i går største indtrængen fandt sted i juni, hvor 28 kinesiske fly trang ind i området. Således trængte 24 kinesiske fly ind i luftforsvarszonen i sidste uge, da Taiwan søgte om optagelse i en transatlantisk handelsaftale.

- Antallet denne gang er usædvanligt. Men dét, at Kina sender fly henover Taiwan, er ikke usædvanligt set i forhold til udviklingen de senere år, hvor Kina har øget deres militære tilstedeværelse omkring Taiwan, siger Camilla Nørup Sørensen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og forsker i østasiatisk sikkerhedspolitik.

Den hidtil største kinesiske indtrængen er ikke kun et resultat af et stærkere forhold mellem Taiwan og USA. Det er også en reaktion på tiltagende amerikanske forsøg på at indæmme Kina.

- Kineserne ser et USA, der i stigende grad øger deres politiske og sikkerhedspolitiske militærerelationer til Kinas nabolande, siger Camilla Nørup Sørensen og fortsætter:

- Det reagerer Kina på ved at vise, at de har nogle modtræk. Og det er særligt vigtigt for dem, at modvirke, at USA øger relationerne til især Taiwan.

  • Taiwans ministerium for nationalt forsvar har også lagt billeder op på deres hjemmeside af nogle af de kinesiske fly, der fredag bevægede sig ind i Taiwans luftforsvarszone.
  • Kilde: Ministry of National Defense, R.O.C.
1 / 2

Senest har vi set det med det nye forsvarssamarbejde AUKUS, der blev indgået mellem USA, Storbritannien og Australien, hvor en del af aftalen er, at en række atomdrevne ubåde skal kontrollere i Indo-Pacific området.

Ifølge flere internationale medier var der ingen tvivl om, at tiltaget skyldtes bekymring over Kinas voksende tilstedeværelse og stadig større militære magt i Indo-Pacific området.

Kina var efterfølgende ude at kalde samarbejdet et udtryk for "koldkrigsmentalitet og ideologiske fordomme", som de tre lande burde lægge bag sig.

Skal mobiliseres bag 'Kinas stærke mand'

Den kinesiske indtrængen fredag faldt sammen med markeringen af grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina den 1. oktober 1949.

- Taiwan er, set fra Kina, det sidste udestående, man mangler at få tilbage fra det, man i Kina kalder 100 års ydmygelse (red. fra cirka 1850-1950), og den nuværende kinesiske leder, Xi Jinping, bruger nationalismen til at mobilisere den kinesiske befolkning bag partiet og bag Xi Jinping som Kinas stærke mand, siger Camilla Nørup Sørensen.

Den nyeste indtrængen i Taiwans luftforsvarszone er endnu et tiltag i fortællingen om den stærke nation bag "Kinas stærke mand", fortæller Camilla Nørup Sørensen yderligere.

- Kina bruger også overflyvningen med ekstra mange fly til at vise, at de er tilbage som stormagt, og som en der skal tages alvorligt og respekteres - også af USA.