Med et pennestrøg har Danmark taget statsborgerskabet fra Syriensfarere: Nu risikerer de 'de facto statsløshed'

11 personer har fået frataget deres danske statsborgerskab, efter de ulovligt er rejst ind i Syrien. Nu er de statsborgere i lande som Iran, Marokko og Somalia.

I al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien sidder fire kvinder, der engang var danske statsborgere. De har fået frataget deres statsborgerskaber administrativt. (Foto: Michael S. Lund.)

Siden 2019 har den 32-årige Amina, der sidder i al-Roj-fangelejren i Syrien med sine to små børn, ikke været dansk statsborger.

I 2014 rejste hun til terrorbevægelsen Islamisk Stats såkaldte kalifat i Syrien sammen med sin mand, som USA har betegnet som en ledende figur i organisationen.

Det har betydet, at den danske stat har frataget hende det danske statsborgerskab.

Beskeden om afgørelsen fik hun blandt andet via sin familie i Danmark. Men hun forstår det ikke helt.

- Der har ikke været nogen og fortælle, hvad det betyder. Er det totalt frataget? Er det ikke? siger hun, da DR Nyheder for nyligt møder hende i fangelejren i Syrien.

Hvordan har du fundet ud af det?

- Det var i nyhederne vist nok, de havde sendt mig brev i e-boks. Jeg ved ikke, hvordan de havde tænkt sig, at jeg skulle åbne min e-boks og finde ud af at mit statsborgerskab var taget, fortæller hun.

11 personer var danske statsborgere

Tidligere var Amina både dansk og marokkansk statsborger, og netop fordi hun også har et andet statsborgerskab, har det været muligt for de danske myndigheder at fratage hende det danske.

Normalt skal man igennem en længere retssag, hvis myndighederne vil fratage et statsborgerskab, men en hastelov fra 2019 gjorde det muligt at gøre det administrativt - og dermed uden rettergang.

Ifølge en aktindsigt, som DR Nyheder har fået, har i alt 10 personer fået frataget deres danske statsborgerskab fra den 25. november 2019 til den 10. december 2020.

Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser mandag, at der i indeværende måned er endnu en person, som har fået frataget sit statsborgerskabet.

Det vil sige, at det samlede antal nu er på 11.

I fem af de 11 sager har personernes advokater klaget over afgørelserne og anlagt sager ved domstolene. Advokaternes klienter vurderes nu alene at have statsborgerskab i Marokko, Iran og Somalia.

Og det kan være et problem at rejse til ét af de tre lande efter at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Det fortæller en række eksperter samstemmigt til DR Nyheder.

- De personer, som har fået frataget deres danske statsborgerskab, kan potentielt set risikere at blive udsat for tortur og anden form for mishandling i lande som Iran, Marokko og Somalia, siger Letta Taylor, som er leder af anti-terror-afdelingen hos Human Rights Watch.

'De facto statsløshed'

Eva Ersbøll er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder og mener, at man bør overveje, om risikoen for tortur efter fratagelserne af statsborgerskab kan føre til de facto statsløshed.

- Hvis den pågældende ikke kan opholde sig i sin anden statsborgerskabsstat på grund af torturrisici, så bliver vedkommende de facto statsløs, hvilket er særligt indgribende, siger hun.

Dog lyder hendes vurdering, at Danmark ikke umiddelbart har en forpligtelse til at sikre sig, at de omtalte personer, som nu alene har statsborgerskab i lande som Marokko, Iran og Somalia, ikke vil kunne lide overlast i disse lande. Også selvom der står i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, at ingen må udsættes for tortur.

Eva Ersbøll, hvorfor er Danmark, som du vurderer det, ikke umiddelbart forpligtet til dette?

- Danmark sender dem ikke ‘hjem’ til deres andet land. Nogle af dem sidder i lejrene, når statsborgerskabet bliver taget, og så ved vi ikke, hvad der sker derefter, siger Eva Ersbøll.

Det betyder, at de danske myndigheder ikke kan forudsige, om personerne ender i deres nye "hjemlande", da de pt. sidder tilbageholdt i kurdiske fangelejre.

- Danmark har kun et ansvar efter artikel 3, hvis man kan forudse, at de pågældende som direkte konsekvens af fratagelsen risikerer at blive udsat for tortur.

Ifølge PET er der omkring 25 børn med dansk tilknytning i og omkring de syriske fangelejre. Blandt dem er Udenrigsministeriet i kontakt med 19 børn via pårørende eller partsrepræsentanter, som har bedt om myndighedernes bistand til at hente børnene hjem.

De fem personer, der har mistet deres danske statsborgerskab, er forældre til 10 af 19 børn.

- Hvis det blev besluttet, at nogle danske børn, som konsekvens af at deres forældre har fået frataget deres danske statsborgerskab, skulle forblive i længere tid i lejrene, så ville det efter min mening være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, siger Eva Ersbøll.

‘De kan blive mishandlet’

Fire ud af de fem sager drejer sig om kvinder, som befinder sig i fangelejren al-Roj i Syrien.

Den femte er en mand, som angiveligt sidder i et fængsel også i Syrien. Eftersom de opholder sig der, er det usikkert, om - og i givet fald hvornår - de ville ende i det land, de nu har statsborgerskab i.

Men hvis eller når de ender der, er der bestemt grund til at frygte, at de kan blive udsat for tortur:

Rasmus Boserup, mellemøstekspert og direktør for EuroMed Rights, som er et netværk for 65 menneskerettighedsorganisationer fordelt på 30 lande, fortæller, at både Iran, Marokko og Somalia har problemer med retssikkerheden.

- Selv Marokko, der anses for at være blandt de bedre eksempler, og over de sidste par år har gennemført en række reformer af retssystemet, har menneskerettighedsorganisationer fortløbende rapporteret, at netop terroranklagede risikerer at få deres rettigheder krænket i detentionen, siger han.

I øjeblikket huser lejrene al-Roj og al-Hol 600 udenlandske kvinder og deres børn. Dette billede er taget under DR's besøg i al-Roj-lejren sidste år og er ikke af det danske barn. (Foto: Mads Køngerskov)

I et land som Iran vil man desuden kunne risikere dødsstraf, siger Rasmus Elling, lektor på Københavns Universitet og en af de fremmeste Iran-eksperter herhjemme. Dette forudsætter dog, at Iran ville rejse en sag mod en kvinde, som har tilsluttet sig det selvbestaltede kalifat, hvilket langt fra er sikkert, lyder vurderingen.

- Iran ligger i krig med Islamisk Stat, og Iran ser meget hårdt på sunnimuslimske jihadi-fjender. Det er den værste kategori at havne i som iransk statsborger, siger Rasmus Elling.

Den britisk-amerikanske advokat og menneskerettighedsaktivist Clive Stafford Smith, som også er en del af organisationen Repatriate the Childrens rådgiver-panel, stemmer også i:

- Hvis de ender i lande som Marokko eller Iran, risikerer de at blive mishandlet. Det forudsætter naturligvis, at de er dumme nok til overhovedet at tage dertil, siger han.

Kvinderne er selv rejst afsted

Tilbage i al-Roj-lejren siger Amina, at hun i dag tager afstand fra Islamisk Stats ideologi. Men i et interview i lejren med Weekendavisen for to år siden sagde hun, at hun aldrig ville komme til ’at føle samme frihed som i kalifatet

- Stiller du mig det samme spørgsmål i dag, så nej, absolut ikke. Hvad for noget frihed? Vi var jo fanger af en totalt ekstrem ideologi, siger hun.

- Det er svært for folk i Danmark at vide, om du sagde sandheden dengang eller i dag?

- De skal ikke vide det, det er dommeren, der skal vide det. Jeg vil bare gerne tilbage til Danmark, og jeg er også klar til at tage min straf for, hvad end vi har gjort.

- Men du rejste til kalifatet, som var en fjende af Danmark og Vesten?

- Ja, jeg ved ikke… På det tidspunkt… Jeg tror ikke, verden vidste, hvor slemt det var. Det var ikke så slemt, som det blev bagefter.

Amina er ikke kvindens rigtige navn, hun udtaler sig DR Nyheder under betingelse af anonymitet. Udlægningen af, hvad der er foregået, mens hun har opholdt sig i kalifatet, er hendes egen. Det har ikke været muligt at dobbelttjekke den.

I det hele taget benægter Amina, at hun vidste ret meget om, hvad Islamisk Stat foretog sig af brutale halshugninger af vesterlændinge for rullende kameraer, nedslagtninger af minoriteter og organiseret slavehandel med kvinder, som gruppen betragtede som vantro. Forbrydelser, som var tophistorier verden over, da hun og den nu dræbte Rawand Taher rejste til Syrien i slutningen af 2014.

Men det kan være svært at tro på at du slet ikke vidste, hvad der foregik i kalifatet, det var jo i nyhederne og…?

- Jeg ved ikke, hvor meget unge mennesker ser nyheder. Jeg har aldrig kigget eller set eller fulgt nyheder, svarer hun.

DR Nyheder møder 'Amina' og hendes to drenge i et besøgslokale i al-Roj-fangelejren. (Foto: Torben Madsen)

Knud Foldschack er advokat for Amina, og han mener, at Danmark indirekte kan komme til at udsætte hans klient for tortur, hvis hun bliver tvunget til at tage hjem til Marokko.

- Vi er bange for, at hun kan blive udsat for tortur eller det, der er værre. Og det går simpelthen ikke, siger han og påpeger, at en lang række faktorer har gjort, at de nu har rejst en sag ved domstolene.

I den kommende tid skal sagerne efterprøves i retten. Aminas sag kommer til at foregå i Østre Landsret og begynder til november. Et af de store spørgsmål i sagerne bliver, hvordan hun og de andre kan blive partshørt.

Ifølge Knud Foldschack kan man generelt overveje, om danskere, der har fået frataget deres statsborgerskab, skal have lov til at komme til Danmark på en såkaldt procesopholdstilladelse.

Det vil sige, at de kun må opholde sig på dansk grund under sagen og derefter skal tilbage igen. Eller om man skal lave afhøringerne på videolink fra for eksempel en ambassade eller en amerikansk militærbase. Afhøringerne bør ifølge advokaten generelt set ikke foregå i lejrene af frygt for repressalier fra de andre beboere.

Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et svar til DR, at “vi skal beskytte vores land mod de mennesker, der er rejst ud af landet for at tilslutte sig eller støtte en terrororganisation.”

Ministeren skriver også, at “selvom vi taler om mænd og kvinder, der har begået eller støttet vanvittige forbrydelser, så lever vi i en retsstat. Derfor har alle også mulighed for at indbringe en afgørelse om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab for domstolene.”

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk