Med historisk tale stempler Tyskland ind i 'en ny virkelighed' med svimlende beløb til forsvaret

Tyskland vil investere 100 milliarder euro i forsvaret.

Med sin tale i Forbundsdagen gjorde kansler Olaf Scholz i dag op med årtiers tysk udenrigspolitik og afsatte 100 milliarder euro til det tyske forsvar. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

Det sker ofte i politik, at taler bliver kaldt historiske, selvom de ikke kommer i nærheden af at gå over i historien.

Men kansler Olaf Scholz' tale til et ekstraordinært møde i Forbundsdagen i Berlin her til formiddag er selvskrevet i historiebøgerne, for med den gør han op med årtiers tysk udenrigspolitik og ændrer spillet for den russiske invasion af Ukraine.

- Den 24. februar 2022 markerer et vendepunkt i vores kontinents historie, sagde Olaf Scholz fra talerstolen i parlamentet, hvor han fortsatte:

- Verden vil i fremtiden ikke længere være den samme, som den var førhen. Spørgsmålet er, om magt kan bryde loven. Vil vi tillade Putin at skrue tiden tilbage til stormagterne i det 19. århundrede? Eller kan vi samle kræfterne til at stoppe krigsmagere som Putin?

Fra talerstolen meddelte Olaf Scholz, at Tyskland nu vil investere over to procent af landets bruttonationalprodukt, BNP, i sit forsvar - og dermed leve op til målsætningen i forsvarsalliancen Nato.

Hidtil har Tyskland ifølge Verdensbanken brugt cirka 1,4 procent af bnp på forsvaret. Alene i år vil regeringen tilføre yderligere 100 milliarder euro - svarende til cirka 750 milliarder kroner - til militære investeringer. Og Scholz vil skrive styrkelsen af forsvaret ind i den tyske forfatning.

Det er ikke alene et spørgsmål om at kunne hjælpe ukrainerne, det er også et spørgsmål om Tysklands egen sikkerhed, betonede kansleren i sin tale:

- Vi må investere mere i vores lands sikkerhed for at beskytte vores frihed og demokrati.

De massive militærinvesteringer kommer efter, at chefen for det tyske Bundeswehr forleden i en skarp kritik meddelte, at den tyske hær var ekstremt begrænset.

Det udløste også kras kritik fra blandt andre den ukrainske ambassadør i Berlin, da den tyske regering i slutningen af januar tilbød Ukraine 5.000 hjelme som hjælp mod den truende russiske invasion. Det blev symbolet på den tøvende tyske kurs i konflikten.

Selvsamme ambassadør modtog stående klapsalver, da han overværede Olaf Scholz' historiske tale fra tilhørerpladserne i Forbundsdagen.

Ukraines ambassadør i Berlin, Andrij Melnyk, modtog lange stående klapsalver fra de tyske parlamentsmedlemmer, da han fra tilhørerpladserne i dag overværede kansler Olaf Scholz' historiske tale i Forbundsdagen. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

Tyske våben på vej til Ukraine

Foruden de massive investeringer i tysk forsvar har Olaf Scholz denne weekend også gjort op med en årtier lang tysk forsvars- og udenrigspolitik, hvor tyskerne i skyggen af Anden Verdenskrig har pålagt sig selv ikke at levere våben til konfliktzoner.

De seneste uger og måneder har den tyske regering igen og igen kategorisk afvist ukrainernes bøn om våbenhjælp - ligesom tyskerne også er blevet kritiseret for at spænde ben for, at tyske våben købt af andre lande kunne sendes til Ukraine.

Men i går aftes meddelte den tyske regering, at man ikke alene vil tillade våbenleverance fra andre allierede til Ukraine - Tyskland vil også selv sende 500 Stinger-missiler og 1.000 panserværnsvåben fra de tyske våbenlagre til Ukraine.

- Der kunne ikke være noget andet svar på Putins aggression, sagde Olaf Scholz i sin tale.

Den tyske kansler kaldte konsekvent krigen for Putins krig - ikke russernes krig - og betonede, at den alene er udtryk for Putins ambitioner om at "bygge et russisk imperium":

- Differentieringen er vigtig for mig, fordi forsoningen mellem tyskere og russere efter Anden Verdenskrig er – og bliver – et vigtigt kapitel i vores fælles historie. Og jeg ved, hvor svær den nuværende situation er at bære, især for de mange borgere i vores land, der er født i Ukraine eller Rusland, sagde han.

Olaf Scholz' tale udløste mange og lange klapsalver fra store dele af salen til det ekstraordinære møde i Forbundsdagen, hvor flere parlamentsmedlemmer var iført det ukrainske flags farver, blå og gul.

Flere parlamentsmedlemmer var iført det ukrainske flags farver, blå og gul, under det ekstraordinære møde i Forbundsdagen. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

Tyskland vil ikke længere være afhængig af russisk gas

For blot en uge siden var tysk våbenleverance og massive militærinvesteringer utænkelige. Den tyske regering har været under massiv kritik - både af tyske medier og udenlandske allierede - for ikke at ville tage handskerne af over for Ruslands præsident Putin.

Men det ændrede sig tirsdag, hvor Olaf Scholz meddelte, at Tyskland ville bremse godkendelsen af den 75 milliarder kroner dyre rørledning Nord Stream 2, der ligger klar på bunden af Østersøen til at fordoble eksporten af gas fra Rusland til Tyskland.

Hidtil havde Olaf Scholz fastholdt, at gasledningen var et rent privat projekt, der ikke skulle blandes ind i storpolitik. Men med Ruslands invasion af Ukraine foretog Scholz en kovending i spørgsmålet om rørledningen, der nu ser ud til at kunne forblive tom på ubestemt tid.

Men det rammer ikke alene russerne på pengepungen, der rammer også tyskerne selv, fordi de i høj grad er afhængig af russisk gas til den tyske industri og de tyske hjem - en afhængighed, som især amerikanerne længe har advaret Berlin mod, hidtil uden held.

Men også på dét punkt ændrer Olaf Scholz nu kurs i erkendelse af, at energipolitik også er sikkerhedspolitik.

- Vi vil ændre kurs for at overvinde vores importafhængighed af individuelle energileverandører, sagde Olaf Scholz og lagde op til en hurtigere omstilling til vedvarende energi.

For som hans finansminister, den liberale Christian Lindner, efterfølgende slog fast:

- Vedvarende energi er frihedsenergi.

I mellemtiden vil Tyskland nu bygge to havneterminaler til flydende naturgas for at gøre sig uafhængig af russisk gas gennem de eksisterende rørledninger.