Højtråbende demonstranter med brændende flag, vandkanoner og masker. Det er de billeder, vi er vant til at se fra omfattende demonstrationer i alverdens lande. Lige nu, ser vi det blandt andet i Israel og Frankrig.

Søndag var det så indbyggerne i Hongkongs tur til at gå på gaden. Det så dog noget anderledes ud, end det vi er vant til i resten af verden.

Ser man på billederne fra demonstrationen, så ser den lille og ubetydelig ud. Men det er ikke så meget det, der blev demonstreret imod, der var interessant. Det var snarere, at der overhovedet var en demonstration.

Det har nemlig ikke været lovligt siden 2020, hvor Kina indførte en national sikkerhedslov i området, der gjorde det nær umuligt at demonstrere lovligt.

Styret med hård hånd

Maksimalt 100 mennesker. Flere betjente end demonstranter. Ingen masker, godkendte tekster på bannere og laminerede nummerskilte om halsen.

Sådan var reglerne for de demonstranter, der for første gang i over to år gik på gaden i Hongkong for at demonstrere mod et landindvindingsprojekt.

Og det var med blandede følelser, at godt 50 indbyggere var på gaden, for første gang i flere år.

- Vi har virkelig brug for en mere fri protestkultur, sagde James Ockenden på 49 til Reuters.

En anden demonstrant sagde til mediet, at den overdrevne opdækning og nummerskiltene om halsen "ødelægger kulturen, og afholder folk fra at deltage".

Sikkerhedsloven fra Kina

For at forstå sikkerhedsloven, og hvorfor den blev vedtaget, skal vi spole godt og vel tre år tilbage.

I 2019 begyndte en række vedvarende protestaktioner og demonstrationer i det centrale Hongkong. Protesterne var et modsvar til et lovforslag, der var fremsat af det pro-kinesiske styre i Hongkong, som skulle tillade udlevering af formodede kriminelle til Fastlandskina.

Kritikere mente dog, at loven ville bruges af det kinesiske styre til at retsforfølge kritikere af styret i Beijing. Demonstranterne påpegede, at det var et brud på Hongkong-borgernes rettigheder, som de var blevet lovet, da Hongkong blev en del af Kina efter "ét land - to systemer"-princippet.

Demonstrationerne var voldsomme og voldelige, og de varede indtil 2020, hvor de ebbede ud, blandt andet på grund af covid-19 pandemien.

Herefter kom der nye boller på suppen.

I 2020 vedtog Kinas parlament en ny national sikkerhedslovgivning, som gjorde det muligt at forebygge og straffe oprør, løsrivelse, forræderi, hvis kommunistpartiet altså vurderede, at det truer Kinas nationale sikkerhed.

Da loven blev vedtaget, forventede man, at den ville blive brugt af det kinesiske styre til at undertrykke demonstranter og demokratibevægelsen. Og det er netop det, der er sket. For siden da, har der ikke været nogen store eller lovlige demonstrationer.

Nu holder politiske observatørere og vestlige diplomater øje med, om fremtidige demonstrationer også får det grønne lys. Det er især mindehøjtidelighed for massakren på den Himmelske Freds Plads i juni, som man er bekymret for, ikke vil blive tilladt.