Da Taliban kom til magten i Afghanistan for knap halvandet år siden, var det med et løfte om et mere moderne styre end det, Taliban var garant for, sidst de have magten i landet i 90’erne.

Men blot halvandet år efter de løfter, har de ekstremistiske islamister skruet tiden 25 år tilbage i Afghanistan.

Seneste eksempel kom tirsdag, da regeringen i landet annoncerede, at afghanske piger og kvinder ikke længere må studere på landets universiteter.

Med den melding tog Taliban både drømme og fremtid fra de afghanske kvinder, mener DR's korrespondent i Mellemøsten, Puk Damsgård.

- Kvindernes fremtid er forsvundet. Deres helt basale rettigheder knægtes, siger hun.

- Nu kan de blive gift, og så kan de gå derhjemme og passe børnene. Det er deres fremtid, men mange drømmer om en uddannelse.

I august 2021, da Taliban holdt sit første pressemøde efter at have overtaget magten i Afghanistan, kunne man ellers have fået et andet indtryk af kvindernes fremtid.

- Vi vil give kvinder lov til at arbejde og studere indenfor specifikke rammer. Kvinder kommer til at være meget aktive i samfundet, men inden for rammerne af islam, sagde talsmand Zabihullah Mujahid ifølge Deutsche Welle.

Men her er det værd at bide mærke i "inden for specifikke rammer".

- Det er en kattelem ind til mørket, siger Puk Damsgård.

Og den lem har Taliban nu ført den afghanske befolkning ind ad.

Samtidig med at de holdt pressemøder med andre løfter, fratog Taliban millioner af piger deres skolegang, da de nægtede piger fra sjette klasse til og med gymnasiet at studere.

- De knækkede uddannelseskæden for piger midtover, så at de nu bandlyser kvinder på universiteterne, er ingen overraskelse. Men det gør det ikke mindre tragisk, siger Damsgård

'Taliban er Taliban, som vi kendte dem'

Taliban har rullet centrale rettigheder for kvinder tilbage til 1990’erne, da islamisterne sidst havde magten i landet, og hvor kvinder heller ikke havde adgang til skoler og universiteter. I dag kan piger i landet gå i skole indtil 5. klasse.

Ud over begrænsninger i skolegang er fuld tildækning blevet et krav for kvinder i offentligheden, samtidig med at de blandt andet er blevet forment adgang til træningscentre, parker og svømmehaller i hovedstaden, Kabul, skriver BBC.

Offentlige afstraffelser, hvor både kvinder og mænd bliver tildelt piskeslag, er tilbage, og i sidste uge gennemførte Taliban-styret den første offentlige henrettelse, siden de overtog magten i landet.

- Taliban er Taliban, som vi kendte dem engang. Vi er tilbage til 90'erne, og det er gået meget, meget hurtigt, siger Puk Damsgård.

Siden i går har hun været i kontakt med flere kvinder i Afghanistan, som udtrykker håbløshed over den situation, de nu står i.

- Vi ender med at blive udelukket fra alting, skriver en af kvinderne i en besked på Whatsapp efterfulgt af fem grædende emojis.

Vestens 'totale fiasko'

Afghanske kvinder har modigt protesteret mange gange, siden Talibans magtovertagelse, og de har kæmpet for at bibeholde de rettigheder, der trods krig og fejlslagne indsatser fulgte med Vestens indtog i Afghanistan i 2001.

Den seneste udvikling er en påmindelse om "Vestens totale fiasko", der kulminerede med, at samtlige vestlige lande forlod Afghanistan sidste år efter 20 års tilstedeværelse, siger Puk Damsgård.

- Alt det, vi sagde, var vigtigt, alt det, vi sagde, vi kæmpede for - de skoler, vi var med til at bygge, den uddannelsesstruktur, vi var med til at bygge - den udvikling er sat fuldstændig tilbage.

- De afghanere, som vores tilstedeværelse på trods af krig måske gjorde en forskel for, kvinderne, er dem, der lider mest nu, siger hun.

Internationalt har Talibans seneste knægtelse af kvinders rettigheder mødt fordømmelse fra flere kanter.

Blandt andet FN har rejst skarp kritik og kaldt indgrebet "et nyt lavpunkt, der yderligere krænker retten til lige uddannelse og fortsætter sletningen af kvinder fra det afghanske samfund".

Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, har gjort det klart, at "Taliban ikke kan forvente at blive legitimt medlem af det internationale samfund, før de respekterer rettighederne for alle afghanere".

Det er ellers Talibans ønske, og med udgangspunkt i det har det internationale samfund forsøgt at lægge pres på styret for at fremtvinge en mere moderat retning for landet - uden held.

- Det internationale samfund kan ikke lægge det pres på Taliban, der gør, at de ændrer holdning. De har kørt deres egen dagsorden benhårdt det seneste år, siger Puk Damsgård.

Til trods for den manglende lydhørhed fra Taliban er vestlige hjælpeorganisationer og FN stadig til stede i landet for at forsøge at komme de mange afghanere til undsætning, som er hårdt ramt af en horribel humanitær situation i landet.

FN kalder situationen "en katastrofe" og estimerede i januar, at 23 millioner afghanere led af sult - siden er situationen forværret.

- Taliban kører fuldstændig sin egen dagsorden og kræver at få penge til at opretholde livet for afghanerne, men fører deres egen politik uden hensynstagen til hverken afghanere, eller hvad de donorlande, som giver støtten, eventuelt skulle mene, siger Puk Damsgård.